"Monika Z" er ren vidunderlig film om et af Sveriges ikoner.

Svenskerne elskede hende, og hun havde en høj status. Hun var en fantastisk jazzsangerinde og senere en talentfuld revyskuespiller.

Monica Zetterlund nøjedes ikke med at kopiere sine amerikanske forbilleder, hun fandt hurtigt sin egen stil.

Det drejer sig om Monika Zetterlund. Danskeren Per Fly, som vi kender for "Bænken", "Arven" og "Drabet", har lavet en fremragende film over Monika Zetterlunds karriere.

Arbejderpige med ambitioner

Monika var opvokset i den lille arbejderforstad Hagfors. Men hun havde sine planer og drømme. Allerede i teenage-årene vidste hun, at hun ville på teaterelevskole i Stockholm. Herfra ville hun videre til Hollywood og blive en berømt filmstjerne.

Berømt blev hun, og til Amerika kom hun også flere gange. Men det var som jazzsangerinde, hun slog sine folder dér. 

Monika var ikke født ind i de finere svenske kulturkredse, hun kom fra arbejderklassen og måtte møjsommeligt arbejde sig opad derfra. Forældrene var ikke videre begejstret for hendes drømme og planer, og da Monika fik en datter som 17 årig, blev det bedsteforældrene, der kom til at tage sig meget af den lille pige.

Men Monika havde talent og rytmesans. Hun nøjedes ikke med at kopiere sine amerikanske forbilleder, hun fandt hurtigt sin egen stil.

Med sin film favner Per Fly hendes sangkarriere of leverer samtidig en stærk film om forholdet mellem mor og datter. Et turnéliv er ikke for mindre børn. De vil have deres mor derhjemme.

Monika tager til USA, og hun møder Ella Fitzgerald. Af hende får Monica en tør kommentar til sit repertoire om, hvorfor hun dog ikke synger sange på svensk i stedet for at synge på amerikansk, om emner hun ikke har noget forhold til.

Jazz på svensk

Monika sadler om og begynder at synge jazz på svensk. Da hun får Bebbe Wolgers til at skrive fremragende svenske tekster, slår Monika Zetterlund virkelig igennem. Bare tænk på den klassiske ”Sakta vi går genom stan”.

Monika Zetterlund kendte med sin baggrund ikke koderne i det højtidelige svenske kulturparnas. Det gav hende nogle problemer, hvor hun i perioder ikke troede på sig selv og sit talent, samtidig med at forholdet til datteren og forældrene nærmest var på nulpunktet.

Monika drikker meget og får stærke piller mod sine rygsmerter. Men selv da hun får fiasko ved Det Europæiske Melodi Grandprix i 1963 og nærmest opgiver det hele, får hun alligevel rejst sig igen, og når sit livs højdepunkt, da hun får mulighed for at synge for den berømte amerikanske pianist Bill Evans.

”Monika Z” er en både musikalsk og handlingsmæssig nydelse. Det er Monika Zetterlunds karriere og liv sat ind i et dramatisk sammenhæng, så selvom det meste nok er sandt, så er der blevet dramatiseret i historien. Det gør ikke noget.

”Monika Z” er ikke en dokumentarfilm. Den kan måske bedst sammenlignes med den danske film om Dirch Passer. ”Monika Z” hæver sig dog flere klasser over filmen ”Dirch”.