17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Yukka rapper for egyptisk kvindekamp

Yukka rapper for egyptisk kvindekamp

I en tid hvor de arabiske kvinders forhold og rettigheder diskuteres i danske og udenlandske medier sætter foreningen RAPOLITICS fokus på en ung kvindelig rappers hverdag, og hendes kamp for kvinders rettigheder.

Med sine kun 22 år er rapperen Yukka Shahin en af de kvinder, som har valgt at trodse sociale og kulturelle normer.
FOTO: Anna Nielsen
1 af 1

Yukka Shahin er ikke blot rapper, hun er også politisk aktivist, selverklæret feminist og jurastuderende. Og så er hun kvinde i Egypten, landet som 330 kønseksperter netop er blevet enige om, er det land i den arabiske verden, hvor det er værst at være kvinde.

På trods af forhindringer, er der en voksende undergrund af musik og kunst i Egypten, hvor kvinder spiller en stor rolle. De sætter blandt andet fokus på de problemer, man ikke kan undgå at opleve som kvinde i Egypten, og de fungerer som rollemodeller for mange unge egyptere, der kan nikke genkendende til problematikkerne og står overfor samme udfordringer.

Med sine kun 22 år er Yukka Shahin en af de kvinder, som har valgt at trodse sociale og kulturelle normer og italesætte nogle af disse mange udfordringer.

- Jeg rapper for at bryde med tavsheden inden I mig selv. Det var ikke nok bare at skrive mine tanker ned for mig selv. Jeg havde brug for at bryde med den tavshed mange andre piger som mig oplever. Jeg ville inspirere dem til at sige hvad de vil, gøre hvad de vil og ikke tage sig af hvad andre folk synes om det, siger Yukka Shahin.

I en tid, hvor de arabiske kvinders forhold og rettigheder diskuteres i danske og udenlandske medier, sætter foreningen RAPOLITICS, med fotoudstillingen YUKKA, fokus på en ung kvindelig rappers hverdag og hendes kamp for kvinders rettigheder i den egyptiske middelhavsby Alexandria.

Projektet "Female Rap From Egypt" består af en udstilling, som viser, hvordan stærke kvinder - med Yukka som eksempel – tackler hverdagens udfordringer i tiden efter revolutionen og politisk kaos. Udstillingen vises Turesensgade 5 i København fra den 21. november.

Udover fotoudstillingen arrangerer RAPOLITICS også koncerten Female Rapvoices den 23. november, hvor tre danske kvindelige rappere vil optræde sammen med Yukka på Cafe Zorro, Jagtvej 119 i København. 

https://www.facebook.com/events/1414411575459096/?ref_newsfeed_story_type=regular

https://www.facebook.com/events/1380067868904951/?fref=ts

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2013 - 10:53   21. nov. 2013 - 11:00

Kultur

kultur@arbejderen.dk