I Gladsaxe kommune går formanden for kultur- og fritidsudvalget, Katrine Skov (S) rundt og ærgrer sig. Hun er ked af, at et nyt lovforslag fra kulturminister Marianne Jelved kan gå ud over kommunens succesfulde sammensmeltning af bibliotek og biograf, Bibliografen" i Bagsværd.

Den sælger hvert år 85.000 billetter dels til almindelige film, dels til kunstfilm. Desuden har den særlige visninger for ældre medborgere og mødre på barsel. Bibliografen, det tidligere Gladsaxe Bio, blev åbnet i februar 2010. Den betød i følge Gladsaxe Bibliotekerne, at "bibliotekarer, biografoperatører, filmnørder, lystlæsere, computerfreaks, kaffesøstre og lokale indsjæle sammen kan skabe en helt unik kulturinstitution".

KL noterer sig, at store kommercielle biografer som Nordisk Film har bidraget med konkrete forslag i forbindelse med den lovforberedende proces
Kommunernes Landsforening

Katrine Skov har god grund til at ærgre sig, for Bibliografens fremtid er usikker. Kulturministeren har efter pres fra Danmarks tre største biografejere, Nordisk Film Distribution, Cinemaxx og Foreningen af Større Provinsbiografer efter henstilling fra EU-Kommissionen foreslået, at reglerne for kommunal støtte til biografer ændres. Fremover må kommunerne højst give 500.000 kroner årligt i støtte til biografer.

Nordisk Film Biografer har seks millioner gæster årligt og fire premierer hver torsdag. Virksomheden, der ejes af mediegiganten Egmont, ejer 17 biografer med tilsammen over 120 sale og mere end 18.000 sæder. Til sammenligning råder Bibliografen over to sale med tilsammen 331 sæder.

Kultur eller konkurrence

Så tidligt som i september 2010 raslede de tre virksomheder, der sidder på omkring 80 procent af det danske billetsalg, med sablerne i et interview med Danmarks Radio. De mente, at støtten til Bibliografen og lignende kommunale filmkulturhuse var konkurrenceforvridende. 

- Det handler om, at biograferne forsøger at drive en forretning med masser af ansatte på lige vilkår. Og her skævvrider lovgivningen konkurrencen, sagde John Tønnes, direktør for Nordisk Film Biografer, med henvisning til, at Filmlovens paragraf 18 giver kommunerne fri adgang til at udøve biografvirksomhed.

"Kommuner kan endvidere forevise og udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed."
Filmloven, §18

Kort tid efter henvendte de sig til EU-Kommissionen med en klage over, at de var tvunget til at konkurrere med de kommunale biografer på ulige vilkår.

- Den kommunale støtte er løbet løbsk, og den truer biografmarkedet, sagde John Tønnes til DR Kultur. Ifølge John Tønnes udgør en snes kommunalt støttede biografer en trussel mod de store, kommercielle virksomheder på markedet.

- I årevis har vi - de større kommercielle biografer - forsøgt at få politisk lydhørhed for, at det er en overtrædelse af konkurrencereglerne, når kommuner giver støtte i millionklassen til biografer, der spiller stort set samme repertoire og ligger tæt på vores kommercielle biografer, skriver de den 18. september i et debatindlæg til ugemagasinet Danske Kommuner.

Som et særligt groft eksempel fremhæver de Bibliografen i Gladsaxe.

- De får et par millioner kroner i støtte årligt, selv om biografen viser mainstreamfilm og tager kunder fra kommercielle biografer få kilometer væk. Vi måtte desværre gå til EU, hedder det i debatindlægget.

Katrine Skov har svært ved at forstå polemikken.

- Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at de private biografer kigger skævt til os. Men biografen har jo en god funktion. Det er også et bibliotek, og kan sørge for at borgerne kan komme i biografen tæt på og med de tilbud, som vi ved kan gå herude, siger hun til Information.

Angreb på kommunal kulturpolitik

I februar 2012 henstillede EU-Kommissionen på baggrund af de tre virksomheders klage til den danske regering, at de danske regler for kommunat tilskud til biografvirksomhed blev ændret. Kommissionen konstaterede ved samme lejlighed, at de kommuner, der ydede støtte, havde overtrådt nogen regler.

Efter en henvendelse til Kulturministeriet om det nuværende støttegrundlag henstillede kommissionen, at de danske regler blev ændret, så de fulgte EU's principper på området. Ifølge dem kan der kun ydes økonomisk støtte uden begrænsninger til kunstbiografer, der skal opfylde en række betingelser.  Øvrige biografer kan få støtte efter EU's "de minimis"-forordning. Den bygger på en EU-forordning fra 2006. Den fritager støtte på op til 200.000 euro i løbet af tre år fra at være statsstøtte.

Kulturminister Marianne Jelved valgte at sende sit lovforslag, der fuldt ud fulgte EU-Kommissionens principper, til høring i løbet af sommerferien 2012. Den fremgangsmåde udløste heftig kritik fra blandt andet Kommunernes Landsforening.

KL undrede sig blandt andet over, at Kulturministeriet ikke havde indbudt hverken kommunerne eller KL som organisation til at gå i dialog om lovforslaget før høringen, i modsætning til biografejerne.

"KL noterer sig, at store kommercielle biografer som Nordisk Film har bidraget med konkrete forslag i forbindelse med den lovforberedende proces",  lyder kritikken. KL konstaterer desuden, at "lovforslaget udgør en unødvendig bureaukratisering og indskrænkning af kommunernes råderum".

Det her lovforslag er lavet så snildt, at de kun rammer nogle ganske få biografer primært i hovedstadsområdet
Marianne Jelved, kulturminister

Ifølge KL vil den nye lov ramme 105 biografer, som udgør otte procent af markedet.

"Kommunerne skal fortsat have frihed til at støtte lokal biografvirksomhed som en lokal kulturel prioritering for kommunens borgere - et kulturelt samlingspunkt", skriver KL i sit høringssvar. Det konstaterer også, at "støtte til biografer i henhold til EU's de minimis-forordning vil som hovedregel ikke være tilstrækkelig til at sikre grundlaget for drift af mindre biografer i Danmark". 

Endelig gør KL opmærksom på, at den nuværende filmlov har været godkendt som støtteordning af EU-Kommissionen, og rejser spørgsmålet, om EU over hovedet har ret til at blande sig i kommunernes ret til at føre kulturpolitik.

Også BKF, Børne- og kulturchefforeningen, kritiserer i et fælles høringssvar med Foreningen Kultur- og Fritidsnetværket lovforslaget for at blande sig i det kommunale selvstyre.

"Man må fastholde kommunernes mulighed for at drive lokal kulturpolitik med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Lovændringen vil markant indsnævre vilkårene for landets mindre biografer, hedder det i høringssvaret. De to organisationer anslår, at lovændringen vil gå ud over 100 kommunalt støttede biografer.

Ministerens listige lov

I forbindelse med en omtale af lovforslaget i begyndelsen af september har ugemagasinet Danske Kommuner indhentet en kommentar fra kulturminister Marianne Jelved. Hun mener ikke, at størstedelen af kommunerne behøver at bekymre sig over de små kommuners biografer.

- Det er ikke særlig mange biografer, der rammes af det her. Det her lovforslag er lavet så snildt, at de kun rammer nogle ganske få biografer primært i hovedstadsområdet, blandt andet i Gladsaxe, Albertslund og Herlev, hvor kommunerne giver en langt højere støtte end andre steder, siger hun til Danske Kommuner.

I et brev til kulturministeren gør Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S) opmærksom på lovforslagets konsekvenser for Bibliografen, som hun kalder "en stærk lokal kulturinstitution med en særlig profil omkring it, film og medier". 

Hun oplyser, at kommunens årlige budget til biografdriften er på cirka 1,6 millioner kroner, så en ramme på en halv millioner kroner vil gøre det umuligt at videreføre filmdelen i Bibliografen.

"Det får en afledt, negativ effekt på alle de andre kultur-, lærings- og foreningsaktiviteter, som er blandt de mange opgaver, Bibliografen løfter", skriver borgmesteren. Hun opfordrer kulturministeren til at finde en udvej, der giver kommunerne mulighed for fortsat at kunne udnytte de mange fordele, der er ved at arbejde i feltet mellem biograf og kultur.

Lovforslaget ventes fremsat i løbet af oktober.