- Vi aflyser. Det er ikke til at danse i det vejr!

Annis stemme er kold som en brøndgravers bagdel, da hun lakonisk meddeler, at Aktivitetshuset Midgårdens planlagte arrangement klokken 13.00 på Schweizertorvet i Slagelse ikke bliver til noget. Vinden suser iskold over det store torv og blander sig med stadig flere vanddråber. Den grå regntunge himmel har nærmest lagt sig til at sove på torvets stenbelægning.

- Kan du drikke en kop kaffe, lyder det venligt fra Anni, der viser sig at være medarbejder på Midgården. Her sørger hun og kollegerne for, at byens pensionister og efterlønsmodtagere har et bredt udbud af kulturaktiviteter, undervisning og sociale kontakter. Blandt dem er centrets dansehold, der gerne stiller op til linedans, seniordans og Les Lanciers. Sidstnævnte er en over 200 år gammel miitærdans(!), der oprindelig kom fra Frankrig til England, men som i dag stort set kun danses på danske gymnasier. Og altså også af Slagelses pensionister.

Trods det lumske vejr er byen ikke blevet helt snydt for det grå gulds danseevner. Om formiddagen, mens vejret endnu tillod det, har de danseglade pensionister lystigt delt deres danseglæde.

For det er jo det, det hele handler om. Den 29. april er Dansens Dag. Den blev første gang fejret i 1982, hvor UNESCO-organisationen International Theatre Institute udråbte dagen til at være årlig, international mærkedag for dans. Dagen falder på fødselsdagen for Jean-Georges Noverre (1727-1810). Han var en fransk koreograf, balletdanser og fornyer af dans.

I den midtsjællandske købstad er det breddeidrætskonsulent Mille Pedersen Matjeka fra Slagelse Kommunes Fritidsforvaltning, der har knoklet for at få et imponerende program op at stå. Det skyldes ikke mindst, at byen i år er blevet udnævnt til "Dance Attack"-kommune. Tanken er, at de fem i alt fem kommuner skal sætte gang i ekstra mange aktiviteter på Dansens Dag.

- Dance Attack er arrangeret af Dansehallerne i Dansens Hus i København. De udvælger hvert år nogle dansekommuner, og vi blev så en af dem i år. Det viste sig, at Slagelse kommune, som fysisk er temmelig stor, har en del dans, men at der har ikke været speciel fokus på det, siger Mille Petersen Matjeka til Arbejderen over en kop kaffe i Midgårdens lille kontor.

Der følger en pose penge fra Kulturministeriet med til de udnævnte Dance Attack-kommune. Kommunen havde ikke afsat særlige ressourcer selv, men for den uddannede dansepædagog lå det lige til højrebenet at gøre noget ekstra ud af årets Dansens Dag.

- Jeg syntes at der skulle ske noget. Kommunen holdt et indledende møde for at orientere om mulighederne i forbindelse med Dansens Dag, hvor vi så kunne levere noget P.R. og den slags. Det blev grebet med kyshånd af forskellige grupper, der har med dans og bevægelse at gøre, smiler hun.

- Der er to ting der er rigtig interessante. Den ene er, hvordan vi generelt kan tænke dans mere med i kommunens fritidsarbejde, end man går i dag, siger Mille Petersen Matjeka. Hun understreger, at Slagelse netop har meget fokus på leg og legekultur. Dels fordi den rummer Gerlev Legepark, dels gennem en række initiativer i skolerne, hvor man har taget udgangspunkt i leg fremfor i konkurrence. Så dansen passer faktisk fint ind, men har været en smule overset.

Før Mille Petersen Matjeka blev tilknyttet Slagelse kommune som breddeidrætskonsulent, underviste hun i ni år i Gerlev Legepark. Det  blev i sin tid etableret under navnet Idrætshistorisk Værksted (IHV) og har eksisteret siden 1983, de første ti år fortrinsvis som forsknings og udviklingsmiljø. Tanken bag Gerlev Legepark er, at de gamle lege og idrætter ikke blot er en kulturel arv, men at de er også et skatkammer for fysisk bevægelse. Uanset alder, fysiske forudsætninger, køn og færdigheder i en gruppe vil man kunne sammensætte et engagerende program med passende udfordringer.

- Det konkrete omkring Dansens Dag har været at få kontaktet nogen af dem, der arbejder med dans rundt omkring. Man går måske rundt med sin helt egen ting alene og føler, at man er i en mærkelig lille niche. Måske kunne vi begynde at gøre noget på tværs, smiler Mille Petersen Matjeka.

- Det ligger i ånden i Dansens Dag, at initiativet udspringer af hver enkelt, der elsker dansen. Det har været vigtigt, at det ikke har været en kommunal ting, der blev trukket ned over hovedet. Ambitionen har også været at skabe en god oplevelse for dem, der er glade for dans. Hvis vi kan trække nogen til, som har lyst til at opleve noget nyt, så ville det være fantastisk, slutter Mille Petersen Matjeka.

Dagens store arrangement afholdes om eftermiddagen klokken 17 til 19  i Musikkens Hus, som velvilligt har stillet sin store sal til rådighed for et symbolsk beløb. Få minutter før start syder salen af danseglæde, og salens tilskuersæder er fyldt næsten til randen.

Mille Petersen Matjeka ser nærmest betuttet på det fremmødte publikum.

- Tænk hvis der kun var kommet tre, smiler hun, før hun med mikrofon i hånd sætter gang i festen. Og fest, det bliver det. I en kort stund mødes alle generationer i dansens magi.Fra Midgårds-pensionisternes adstadige Les Lanciers til latin-småpiger , seje hip-hop sild i farverige kostymer, power disco for fulde gardiner og koreansk "Gang Nam Style".

De mange unge brøler deres begejstring ud. Dansens underfulde magi griber de små piger, der uden blusel fremviser deres indre diva. Energi skal der til, og så gør det mindre, at trin og rytme ikke passer sammen hele tiden. En håndfuld smukt udklædte mænd og kvinder danser "Masquerade", afløst af 16 "cowboy-dansere", der til tonerne fra square-dance stamper temperaturen adskillige grader i vejret.

Til sidst mødes dansere og publikum i en forrygende charlestone, der er udnænvt til "Årets Dans". Pulsen banker i vejret og blodet hamrer rensende rundt i kroppen til de glade toner fra 20'erne og 30'ernes dekadente smugkroer. Med blanke øjne og røde kinder siver Slagelses børn og borgere bagefter ud i det kølige solskin, enige om én ting:

At danse er at leve.