14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kulturminister bøjer sig for EU og biografgiganter

EU blander sig i kommunal biografstøtte

Kulturminister bøjer sig for EU og biografgiganter

Tre biografgiganter har klaget til EU over, at en række kommuner støtter eller ejer lokale biografer. EU er enig i, at det er konkurrenceforvridende.

Fremover må kommunale biografers repertoire og program ikke systematisk konkurrere med kommercielle biografer i lokalområdet, har Kulturministeriet bestemt.
FOTO: 199pema
1 af 1

Den radikale kulturminister fik ugen før jul vedtaget en revision af filmlovens paragraf 18, der regulerer kommunernes ret til at tilbyde sine borgere et varieret filmudbud. Den nye bestemmelse fastslår, at hensynet til markedskræfternes frie spil fremover vejer tungere end muligheden for at støtte det lokale kulturliv.

Lovændringen skyldes, at de tre biografgiganter Nordisk Film Biograf, Cinemaxx og Foreningen af Større Provinsbiografer i 2010 klagede til EU.

De nye regler betyder, at danske kommuner fremover højst må støtte lokale biografer økonomisk med op til en halv million kroner.

De fandt det konkurrenceforvridende, at en række kommuner, fortrinsvis i Hovedstadsområdet, hidtil med EU's velsignelse har brugt Filmlovens paragraf 18 til at støtte eller eje lokale biografer. EU gav imidlertid nu klagerne ret og EU-Kommissionen bad derfor sidste år i et brev Danmark om at "præcisere reglerne på området af konkurrencehensyn til biografer, som ikke modtager offentlig støtte".

På det grundlag følte kulturminister Marianne Jelved sig nødsaget til at skride ind mod en snes kommunalt støttede eller ejede biografer med en samlet markedsandel på fem procent. De nye regler betyder, at danske kommuner fremover højst må støtte lokale biografer økonomisk med op til en halv million kroner, og at støtten "er begrænset til det nødvendige minimum".

Biografens repertoire og program må "ikke systematisk konkurrere med kommercielle biografer i lokalområdet." Endelig skal Det Danske Filminstitut hvert år godkende, at den enkelte lokalbiograf "tydeligt adskiller sig fra kommercielle biografer".

Knæfald for biografmonopolet

Formålet med klagen til EU var især at få stoppet Gladsaxe kommunes populære sammensmeltning af bibliotek og biograf, Bibliografen. Den har siden 2011 med sin blanding af populære box-office film, smalle kunstfilm og særlige filmklubber formået at tiltrække 250.000 lokale biograf- og biblioteksgængere i 2012 til de lokale beboere. Det blev for meget for den Egmont-ejede danske film- og biografkoncern Nordisk Film Biograf, der sælger hver anden biografbillet i Danmark.

I Gladsaxe hedder Enhedslistens nyvalgte byrådsmedlem med ansvar for kulturområdet Susanne Yazdanyar. Trods de nye regler er den 22-årige studerende overbevist om, at Bibliografen vil kunne fortsætte sit populære tilbud til kommunens indbyggere som hidtil.

- I Gladsaxe er vi blevet forsikret om, at Bibliografen vil kunne fortsætte uændret, på trods af den nye lov. Det skal blot tydeliggøres, at tilskud over de tilladte 500.000 kroner om året ydes til bredere kulturelle aktiviteter og "smalle" film - og det mener forvaltningen er muligt, siger hun til Arbejderen.

Selv om det ser ud til, at Gladsaxe kommune kan sno sig ud af den nye lovs begrænsninger, har hun svært ved at forstå kulturministerens og Folketingets reaktion på EU-Kommissionens henvendelse for at få ændret en paragraf, som den forlængst har godkendt.

- Det ændrer ikke ved, at vi er stærkt kritiske overfor loven. For dels afhænger det af, om EU nu også accepterer loven, som den foreligger nu. Og dels kan vi ikke se, hvordan EU overhovedet skal blande sig i den slags ting, slutter Susanne Yazdanyar.

Kommunal vrede over loven

Den opfattelse står Susanne Yazdanyar ikke alene med. Kommunernes Landsforening undrer sig højlydt over Folketingets og kulturministerens følgagtighed over for EU i spørgsmålet om kommnunal støtte til biografdrift. KL har svært ved at forstå, hvad den kommunale støtte til det lokale kulturliv rager EU.

KL stiller i sit høringssvar spørgsmålstegn ved, hvordan støtten kan påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne, idet "de danske biografers geografiske placering ikke udgør et konkurrerende element for biografer fra andre medlemsstater", som KL skriver i sit høringssvar. Organisationen har derfor i sit høringssvar bedt kulturministeren redegøre for, hvordan kommunal støtte til biografer er i strid med EU's regler. Forgæves.

På den baggrund konkluderer KL, at det fremsatte forslag er "et indgreb i kommunernes ret til at føre kulturpolitik, og KL understreger, at lovforslagene er unødvendig bureaukratisering og indskrænkelse af kommunernes råderum".

Heller ikke Nordisk Film Biograf, der stod bag den oprindelige klage til EU, er tilfreds med de nye regler. Biografmonopolets administrerende direktør John Tønnes klager over, at Kulturministeren har set bort fra de store biografers forslag til nye regler. Ifølge dem kan kun biografer, der ligger mindst 30 kilometer fra en kommerciel biograf eller kun viser "smalle" kunstfilm modtage ubegrænset støtte.

- I stedet for at smøre et tykt lag på, der hvor der er brug for det, smører man et tyndt lag over det hele, siger han til Politiken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jan. 2014 - 12:00   07. jan. 2014 - 12:00

Kulturpolitik

gp@arbejderen.dk