Den 19 december vedtog et enigt Folketing en revision af Museumsloven fra 2001, men inden det kom så vidt, var bølgerne gået højt. Først da den nyudnævnte kulturminister Marianne Jelved lagde en stemmeaftale på bordet, den 14. december kom der fodslag blandt folketingets partier. Resultatet blev en usædvanlig politisk aftale - og en lov, som alle var enige om burde laves.

Da forhenværende kulturminister Uffe Elbæk sendte sit forslag i Folketinget den 25. oktober, havde han glemt at tage misteltenen i ed. Ganske vist stod et flertal blandt Kulturudvalgets medlemmer bag forslaget, men den enhed forsvandt som dug for solen under behandlingen i Folketingssalen. Udover helhjertet støtte fra den socialdemokratiske formand for Folketingets Kulturudvalg, Flemming Møller Mortensen, var der ikke kun en valen støtte fra SF at hente.

Efter mere end to timers forhandling kunne Enhedslistens kulturordfører Jørgen Arbo-Bæhr (EL)  afslutte med at give Uffe Elbæk et venligt råd:

- For det første mener jeg faktisk, at ministeren er en klog mand, og derfor tror jeg også, ministeren har opfattet, at der er et flertal bag det her lovforslag, som siger: Vi vil gerne have en ny lov, og det er vigtigt, at vi får en ny lov. For det andet har vi stillet en del kritiske spørgsmål til lovforslaget, og jeg tror ikke, det er misforståelser. Jeg tror, det er, fordi vi er uenige. Så hvis jeg var minister, ville jeg indkalde os til at forhandle videre om det her lovforslag i stedet for at overlade det til udvalget, hvor man ikke sidder face to face og kan snakke det igennem. Så det er bare en opfordring til ministeren.

Det er ikke hverdagskost, at en regering sender et lovforslag til behandling uden på forhånd at have sikret sig et flertal i Folketingssalen. Det er heller ikke helt almindeligt, at en minister forhandler principper på plads med de enkelte interessenter. Den slags plejer at ske i det Folketingsudvalg, hvor lovforslaget hører hjemme.

Formanden for ODM, Organisationen Danske Museer, Christine Buhl Andersen, forklarer det til sine medlemmer således:

"Herefter (efter Folketingets 1. behandling, red.) foregik en række forhandlinger mellem Folketingets partier. En periode hvor ODM var flittig gæst hos partierne på Christiansborg. Forslaget til ændring af museumsloven bev vedtaget den 19. december 2012 - og med væsentlige ODM-"fingeraftryk".

Kampklare museer

Det sidste må siges at være en underdrivelse. Organisationen kritiserer i sit høringssvar 20. august 2012 lovforslaget sønder og sammen på en række afgørende punkter, og ikke mindst at høringsfasen finder sted i seks ud af sommerferiens syv uger i 2012. De spørger på den baggrund kulturministeren, "om der er et reelt ønske om at modtage substantielle og gennemarbejdede høringssvar?"

Og det får kulturministeren fra ODM. Museernes organisation har allerede i februar 2011 efter en række dialogmøder med medlemmer, ministeriets embedsværk, Folketingets kulturpolitikere og andre samlet sin holdning til fremtidens museumslandskab i 15 punkter. De tager alle udgangspunkt i den Midtvejsrapport i udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab, som en arbejdsgruppe under Kulturministeriet har afleveret i september 2010. 

Arbejdet med at revidere museumsloven har været længe undervejs. Det startede i 2009 som et resultat af daværende kulturminister Carina Christensens strategiske oplæg "Kultur for alle". Det indebar blandt andet et behov "for at vurdere, hvorvidt museumsvæsenet fortsat er organiseret, så det opfylder brugernes og samfudets forventninger og krav", som det hedder i oplægget til en særlig arbejdsgruppe i Kulturministeriet.

Allerede i marts 2010 er kontorchef Ole Winther fra Kulturarvsstyrelsens museumsområde ude med en melding, der taler for sammenlægninger og øget central kontrol med museumsområdet.

- Det handler om, hvilket museumsvæsen vi ønsker fremover. Tiderne ændrer sig, og mange steder  ser vi idag foreninger, der har problemer md at tiltrække alle aldersgrupper fra lokalområdet, siger han til Kristeligt Dagblad.

En beregning fra Kulturarvstyrelsen har lige vist, at over 40 statsanerkendte museer siden 2006 havde indgået i større eller mindre sammenlægninger, og det er en udvikling der bekymrer landets museumsfolk. De frygter især, at sammenlægningerne vil fjerne de mange lokale museers fundament af frivillighed.

Frygt for centralt styre

Det er ikke bare frygten for sammenlægning af småmuseer, der kan holde museumsfolk vågne om natten. Dybest inde lurer frygten for, at det fremover bliver embedsmændene i København, der kommer til at bestemme, hvad og hvordan museerne skal formidle. En væsentlig del af det reelle indhold i lovforslaget vil blive fastsat i Kulturministeriets bekendtgørelser. De står altså ikke i selve loven, og det sætter politikerne ud på et sidespor, når først loven er vedtaget.

Samtidig frygter mange små museer, at de ikke kan leve op til den nye museumslovs krav til økonomisk robusthed og faglige uddannelse. Lovforslaget øger kravet til mussernes egenfinansiering fra 1,2 millioner kroner til 2 millioner kroner. Til gengæld øges det mindste tilskud så fra 800.000 kroner til en million, og det truer med at lukke i alt 10 små og store museer, som historisk set ikke har haft behov for de store beløb i pengekassen.

Desuden skal der fremover være ansat mindst en medarbejder med en Ph.d-grad, og det vil belaste især de små museers lønudgifter alvorligt. Endelig vil forslaget centralisere arbejdet med at konservere indbragte genstande. Det betyder, at de særlige tilskud til konservering bliver fjernet fra en række særlige centre.

Godt politisk håndværk

Godt otte uger efter den første behandling i Folketinget af forslaget til en revision af museumsloven bliver loven vedtaget. Nu hedder kulturministeren blot ikke længere Uffe Elbæk, men Marianne Jelved. Den færdige lovtekst indeholder nu en aftale om, at overgangen til den nye museumslov skal følges med tættekam på en række centrale områder, der kan true de lokale museers frihed og føre til ministeriel centralisme.

Tom Ahlberg sammenfatter de mange krav til politisk opfølgning i loven således:

- Det kan naturligvis tages som udtryk for, at der politisk er stor interesse for museernes virksomhed, men nok snarere ses som udtryk for, at processen frem til den politiske aftale gav anledning til væsentlig mistillid til ministeriets intentioner med loven. Det politiske forarbejde var simpelthen under niveau."