Spørg hvorfor EU og USA har så travlt med at få vedtaget en ny generation af investerings- og frihandelsaftaler. Der er jo udstrakt frihandel i verden på basis af aftaler indgået i Verdenshandelsorganisationen WTO.

Kampen mod CETA handler også om at forsvare fattige lande mod et nyt kolonialt angreb.

Hvorfor skal vi så have CETA-aftalen mellem EU og Canada stoppet ned i halsen? Hvorfor TTIP-aftalen mellem EU og USA? Hvor TPP-aftalen mellem USA og lande omkring Stillehavet? Hvorfor TISA-aftalen om service og tjenesteydelser mellem EU, USA og godt 50 lande? Og hvorfor pusher EU de såkaldte EPA-aftaler med lande i Afrika?

Her lidt historie:

I 1995 blev der indgået en global handelsaftale i WTO (Uruguay-runden). Men USA, EU og andre rige industrilande krævede på vegne af deres industrier mere vidtgående frihandel – heriblandt at landenes toldbeskyttelse af landbrugs- og industriproduktion skulle fjernes samt aftaler om, at servicevirksomheder i de rige lande kunne byde på opgaver over hele verden. Samtidigt ønskede de rige lande en udvidet beskyttelse af patenter.

Forhandlingerne startede i Seattle i USA i 1999, men kom aldrig i gang på grund af folkelige protester og modstand fra fattige landes forhandlere. Siden var der et møde i Doha i Qatar, hvorfor man taler om Doha-runden.

Der er mange forhold, der skiller rige industrilandes interesser fra de fattige lande. Den centrale konflikt, der fik forhandlingerne til at bryde sammen, er EU's og USA's krav om at kunne støtte deres landbrugsproduktion, mens fattige lande skal fjerne told på importerede fødevarer. Det vil smadre landbruget, som er den bærende produktion i fattige lande.

Med udsigtsløse forhandlinger i WTO' globale regi har EU og USA sat turbo på indgåelse af tosidede samt regionale frihandelsaftaler, som efter ønske fra finanskapitalen også omfatter de berygtede kapitler om investorbeskyttelse. Det er EU's og USA's målsætning, at disse aftaler sætter den globale standard.

Kampen mod CETA og TTIP handler, som mange ved, om vores demokrati, fødevaresikkerhed, offentlige velfærd, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse samt at forsvare fattige lande mod et nyt kolonialt angreb.