Lørdag kogte Madrid af vrede mod den konservative spanske regering og dens politik, der er dikteret af EU, Den Europæiske Centralbank og valutafonden IMF - den såkaldte trojka. Trojkaen har bevilget store lån til Spaniens banker. Til gengæld har regeringen som rene marionetter for Spaniens store banker sagt ja til at sende regningen videre til den spanske befolkning i form af dramatiske sociale nedskæringer, fyringer, nedsatte lønninger og afpillede pensioner.

Ræset mod bunden stopper først, når en klassebevidst fagbevægelse og vælgerbefolkning siger stop.

Da to millioner spaniere lørdag demonstrerede i Madrid, var der mildt sagt ikke noget overraskende i de tre paroler: "Nej til at betale gælden" - altså bankernes gæld!! "Ikke én nedskæring mere" og "Ud med de regeringer, der fører trojkaens politik".

I Spanien er arbejdsløsheden på 26 procent. Blandt unge er arbejdsløsheden over 55 procent.

Over seks millioner spaniere, der kan og vil arbejde - ja, som higer efter et job, står uden arbejde. Halvdelen af en ung generation bliver berøvet muligheden for et arbejde og perspektivet med en tryg fremtid og et værdigt liv.

Sult og hjemløshed er virkelighed fire timers flyvetur fra Kastrup og Billund. Ikke blot for nogle få, som falder igennem et socialt sikkerhedsnet. Hjemløshed og sult rammer hundredetusinder i Spanien. 

Da Spanien i 1986 blev medlem af EU var løftet til 40 millioner spanierne, at de skulle have økonomisk og social fremgang. I Danmark lød budskabet, at Spanien, Portugal og Grækenland - landene i Sydeuropa - som medlemmer af EU skulle løftes op på datiden sociale velfærdsniveau i Skandinavien.

I dag, 25 år senere, ser vi, hvordan den økonomiske dynamik i et kriseramt, kapitalistisk Europa er den stik modsatte. Lønniveau og social velfærd bliver trukket ned. 

De spanske arbejdere demonstrerede lørdag for "brød, arbejde og bolig". Ræset mod bunden er i gang, og det stopper først, når en klassebevidst fagbevægelse og vælgerbefolkning siger stop.