12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lissabon-dom er politisk

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 23. februar, 2013, 08:08:38

Lissabon-dom er politisk

Som ventet frifandt Højesteret onsdag regeringen for grundlovsbrud ved i 2007 at skrive under på EU’s nye grundlov, Lissabon-traktaten, uden at spørge befolkningen.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, som har arvet sagen efter VK-regeringen, modtog dommen med ordene, at regeringen skam da havde forventet at blive frikendt.

Og lad os blot være ærlige - heller ikke de 34 “almindelige borgere”, der tilbage i 2008 anlagde sagen, havde forventet en anden dom.

Var kendelsen blevet “skyldig”, ville det nemlig have fået uoverskuelige konsekvenser for planerne om stille og roligt at få lagt de sidste rester af dansk national selvbestemmelsesret over i EU.

Det var derfor en politisk nødvendighed, at Højesteret, der med Lissabon-traktaten i øvrigt blev underlagt EU-domstolen, måtte frikende regeringen for grundlovsbrud.

Derfor var der ifølge dommen ikke tale om at afgive dansk suverænitet, da Lissabon-traktaten afskaffede vetoretten - og dermed dansk suverænitet - på over 40 nye områder og endegyldigt slog fast, at EU-domstolen står over Højesteret.

Det var en politisk nødvendighed, at Højesteret måtte frikende regeringen for grundlovsbrud.

For at der skal være tale om suverænitetsafgivelse “i Grundlovens forstand”, skal EU ændre fuldstændig karakter, slår højesteretsdommen fast.

Det er ikke nok, at EU-domstolen, med henvisning til Lissabon-traktatens charter om "grundlæggende rettigheder", efterfølgende har indskrænket fagbevægelsens muligheder for at indgå overenskomst med udenlandske byggefirmaer.

Det er ikke nok, at Lissabon-traktatens udvidede beføjelser har gjort det muligt at brygge en europluspagt sammen, som nu sætter maksimumsgrænser for lønudviklingen i Danmark, og at lave en finanspagt med en budgetlov, der lægger loft over de danske offentlige budgetter.

I horisonten venter en egentlig bank- og finansunion, som med EU-kommissionsformandens ord skal bane vej for en egentlig EU-forbundsstat.

Selvfølgelig uden at Danmark afgiver ét gram suverænitet. Dét skal vi nok få Højesterets ord for -  om nødvendigt.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...