25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Politikere må stå til ansvar

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 22. marts, 2018, 07:00:29

Politikere må stå til ansvar

I de sidste par uger har det været diskuteret ihærdigt, om politikere må blande sig i overenskomst-forhandlingerne. I realiteten en lidt absurd diskussion al den stund arbejdsgiversiden udelukkende består af politikere.

En af de fremmeste modstandere er Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som argumenterer med, at "vi skal respektere den danske arbejdsmarkedsmodel".

Frem for at skjule sig bag argumenter om "den danske model", bør politikerne stå på mål for deres synspunkter.

Realiteten er imidlertid, at den danske model blev sat ud af kraft i 2013 med regeringens indgreb i lærerkonflikten. Det skete velplanlagt og med vidt åbne øje fra politikernes side. Og Mette Frederiksen var selv en aktiv part i dette.

Siden Moderniseringsstyrelsen blev oprettet i 2011, har det været en ambition for skiftende regeringer at bruge overenskomstforhandlingerne til at beskære og effektivisere den offentlige sektor. Det sker også – som vi beskriver i Arbejderen i dag – som en konsekvens af de talrige aftaler, Danmark har tiltrådt i EU, som kræver en mindre og billigere offentlig sektor.

Lærerne har vist vejen. Siden den socialdemokratiske regering stoppede lærerlockouten og ensidigt ophøjede arbejdsgivernes krav til lov, er lærernes gennemsnitlige undervisningstid blevet forøget med 20 procent – uden at det har kostet en krone. Det ser regeringen som et eksempel til efterfølgelse.

Med argumenter om, at skatteyderne skal have mest muligt for pengene, forsøger politikerne derfor at gøre det til en naturlov, at når de er arbejdsgivere, skal de naturligvis sætte hælene i overfor de offentligt ansattes ublu krav.

Det er imidlertid ingen naturlov, men et politisk valg. Og valget drejer sig grundlæggende om, hvilken offentlig sektor vi vil have. Og dermed også, hvilke løn- og arbejdsforhold, som skal være gældende. Det drejer sig om, hvordan syge og gamle skal passes – og om hvordan børn og unge skal gå i skole og uddannes.

Derfor angår overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i høj grad både de valgte politikere og os alle sammen. Og politikerne bør stå på mål for deres synspunkter.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...