Borgmesteren i Aarhus og direktøren for Aarhus Havn blev i sidste uge meldt til politiet.

De er ansvarlige for, at ledelsen på havnen i Aarhus udspionerede kranførernes sikkerhedsrepræsentanter ved at åbne deres mobiltelefoner og læse sms’er.

Bagefter blev tre kranførere fyret under anklage om mobning og illoyal adfærd. Nu står kranførerne samlet frem og nægter, at der er tale om mobning.

Derimod er der tale om, at ledelsen på Aarhus havn stritter besværlige tillidsvalgte og ansatte ud efter flere måneder med faglige konflikter, strid om overarbejde og klager over arbejdsforholdene.

Skal vi finde os i, at chefen gennemtrawler en fri telefon for at finde noget, han kan bruge imod os?

Havnedirektør Bjarne Mathiesen snagede i ikke mindre end 1000 tekstbeskeder med kolleger, venner og familie, blandt andet om fortrolige sygesager og kritisabelt arbejdsmiljø.

Tallene fortæller deres tydelige sprog: 14 ud af 30 kranførere har været ramt af stress, og gruppen har måtte kæmpe mod et løntab på over 100.000 om året i gennemsnit.

Sagen er principiel. Skal vi finde os i, at chefen gennemtrawler en fri telefon for at finde noget, han kan bruge imod os?

Det mener Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard åbenbart. Aarhus er fristad for forfulgte udenlandske forfattere, der har ond i ytringsfriheden, men på byens havn er ytringsfrihed ikke i høj kurs.

Dermed er den socialdemokratiske borgmester på kollissionskurs med både straffeloven og Grundloven i forsvaret for en lidt for nysgerrig havnedirektør.

Sagen er imidlertid klar: En arbejdsgiver skal holdes sig fra at snage i de telefoner, som ansatte har fået til fri afbenyttelse. Ledelsen på Aarhus Havn burde koncentrere sig om at skabe bedre arbejsforhold i stedet for at forfølge aktive kranførere.

Det er langt fra det eneste nylige eksempel i det offentlige. I det københavnske metrobyggeri, blev en tillidsamnd for nylig kylet efter at have beskrevet dårlige løn- og arbejdsforhold i satiriske tegninger.

Presset på kritiske tillidsfolk og på vores rettigheder øges i takt med presset på løn- og arbejdsforhold. Det er loigisk. Men der er ingen grund til, at socialdemokratiske borgmestre deltager i kampagnen.