Støt op om retssagerne om ghettoloven
SENESTE LEDERE
Støt op om retssagerne om ghettoloven
Det har ikke skabt mange store overskrifter, at den første retssag om den såkaldte ghettolov startede i Retten i Helsingør i mandags.
Sagen er ellers på alle måder interessant, da den udfordrer grundlaget for hele ghettolovgivningen, der som bekendt har opbakning fra både den nuværende og den tidligere regering samt SF og Dansk Folkeparti. Alt efter sagens udfald kan den få betydning for samtlige udviklingsplaner for de såkaldte hårde ghettoområder.
De etniske minoriteter bruges som rambuk af politikerne til at smadre den almene boligsektor og gennemføre en omfattende privatisering.
I den konkrete sag har boligselskabet Boliggården, der administrerer det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør, opsagt 96 lejemål med henvisning til ghettolovgivningen. En del af beboerne har valgt at protestere over opsigelserne, så nu går boligselskabet rettens vej for at smide beboerne ud.
>> LÆS OGSÅ: Første retssag om ghettoloven er i gang
Og der er flere retssager på vej. En gruppe beboere i Mjølnerparken i København har stævnet Transport- og Boligministeriet. Som konsekvens af ghettolovgivningen skal halvdelen af boligerne i Mjølnerparken sælges, og dermed står 228 familier til at blive smidt ud af deres hjem.
Samtidig er nu to sager bragt for Ligebehandlingsnævnet. Institut for Menneskerettigheder har klaget over den føromtalte Boliggården, og 100 beboere i Vollsmose har klaget over, at deres lejligheder skal rives ned.
I alle sagerne handler det om de såkaldte ghettokriterier. Et udsat boligområde bliver nemlig først til et "ghettoområde", når andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Det er diskrimination sat i system.
>> LÆS OGSÅ: Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet
Både FN, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder har tidligere vurderet, at ghettolovgivningen er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne. Det samme har flere juridiske eksperter. Men politikerne ryster ikke på hænderne – omend der er sket noget med retorikken.
Da ghettolovene blev vedtaget, skete det angiveligt for at tage et opgør med "parallelsamfund" – et begreb der, som flere eksperter har påpeget, slet ikke kan defineres, men udelukkende er et politisk begreb. Boligminister Kaare Dybvad er nu gået over til at tale om, at regeringen ønsker sig "blandede boligområder". Mærkværdigvis er det kun et mål, som forfølges i de almene boligområder og ikke i rigmandsghettoerne.
Samtidig er situationen den, at det faktisk går fremad i de udsatte boligområder, hvad angår arbejde og uddannelse. Det viser Transport- og Boligministeriets "Redegørelse om Parallelsamfund", der blev offentliggjort sidst i juni. I 43 af 45 boligområder er der kommet flere i arbejde. Og i 36 af 45 boligområder har flere beboere nu en uddannelse ud over en grunduddannelse.
Der er altså masser af initiativer, der kan tages for at hjælpe beboere med arbejde og uddannelse, uden at man begynder at smide mennesker ud af deres hjem.
Men politikerne ønsker at signalere hårdhed. Og nogle af dem ønsker også at ødelægge den almene boligsektor, som Liberal Alliances Ole Birk Olesen tydeligt har givet udtryk for.
>> LÆS OGSÅ: Sandheden om "ghettoloven"
De etniske minoriteter bruges som rambuk af politikerne til at smadre den almene boligsektor og gennemføre en omfattende privatisering. Derfor er ghettolovgivningen et angreb på alle beboere i den almene boligsektor. Derfor bør vi støtte op om de retssager, som bliver gennemført i den kommende tid.
Nyeste artikler
30. apr. 2021 - 06:00 Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
29. apr. 2021 - 06:15 Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
28. apr. 2021 - 06:45 Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
27. apr. 2021 - 14:28 Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
27. apr. 2021 - 14:08 Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
27. apr. 2021 - 13:43 Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
27. apr. 2021 - 12:34 Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...