Den tyrkiske invasion i Syrien er en brutal aggression, i åbenlys modstrid med international ret. Tyrkiets brutale fremfærd må fordømmes, og der må øjeblikkeligt lægges et altomfattende pres på Tyrkiet, til det har trukket alle sine styrker ud af landet. 

FN anklager Tyrkiet og dets lejesoldater for at have fordrevet 160.000 civile, siden dets invasion startede. Det understreger, at sanktionerne mod Tyrkiet må forstærkes. Et stop for salg af våben er helt utilstrækkeligt.

Der må øjeblikkeligt sendes den nødvendige nødhjælp til Syrien. Hvorfor tøver regeringen?

Det forbigås i tavshed i medierne, at den syriske hær hyldes i det nordlige Syrien, i takt med at den rykker frem, sådan som vi tidligere har set det i Aleppo og andre steder. 

I mange år har Syrien været præget af krig og kaos, fordi stormagterne med USA i spidsen har ført krig i landet. De har brugt milliarder på at finansiere og udruste en vifte af terrorgrupper, som har fået frie hænder til at begå alle former for forbrydelser mod det syriske folk.

Imperialisternes forbryderiske dagsorden har været rettet mod at vælte landets regering og præsident. Man har ønsket at opdele Syrien og fjerne endnu en modstander af USA og Israel i regionen, sådan som det tidligere er sket i Irak, Libanon og Libyen.

I dag lider befolkningen i Syrien ikke alene under krigen, men også under den næsten altomfattende økonomiske blokade. Den er gennemtvunget af USA, der som så ofte før også bruger fattigdom og nød for at tvinge et land i knæ.

Aggressorerne har langtfra samme dagsorden, hvad der afspejler de mange modsatrettede interesser, som længe har præget situationen. USA hersker i kraft af sin militære overmagt og en kynisk del og hersk-politik. Det har holdt regionen i ustabilitet og forhindret, at konflikter og uenigheder har kunnet løses gennem forhandlinger og dialog.

Det er USA og dets allierede fra lande som Saudi-Arabien, som har udrustet og finansieret de terrorgrupper, som den syriske hær og Rusland nu stort set har nedkæmpet. 

Det er USA, som har udrustet og tilskyndet de kurdiske militser til at erobre det nordlige Syrien og optræde som en lejehær for USA. Nu vender Trump kurderne ryggen.

Styrkeforholdet forandrer sig hastigt. USA svækkes og har i dag en yderst begrænset indflydelse på Syriens fremtid.

At USA nu er begyndt at trække sine soldater hjem fordømmes af mange i den vestlige verden. Men der er grund til at glæde sig, fordi USA's tilstedeværelse er garanten for fortsat krig og konflikt.

Få timer efter at USA begyndte sin tilbagetrækning, indgik de kurdiske militser en aftale med den syriske regering. Den indebærer blandt andet en aftale om, at den syriske hær rykker ind i de områder, de kurdiske militser har kontrolleret. Det vil sikre kurderne mod overgreb fra den tyrkiske hær.

Det var ikke USA, som forsvarede kurderne eller de øvrige indbyggere i Syrien. Det var ikke EU eller NATO. Det var den syriske hær, som vestens propagandamaskine har tilskrevet enhver tænkelig forbrydelse. Det forbigås i tavshed i medierne, at den syriske hær hyldes i det nordlige Syrien, i takt med at den rykker frem, sådan som vi tidligere har set det i Aleppo og andre steder.

Det imperialistiske korthus er begyndt at falde. Den tyrkiske aggression skal stoppes. Alle lande, som har tropper i landet – i modstrid med international ret – skal tvinges til at trække dem hjem.

Danmarks løfte om at sende logistisk støtte til amerikanske baser i Syrien må øjeblikkeligt trækkes tilbage. Israel må tvinges til at forlade Golan. Rusland har længe tilkendegivet, at det trækker sine styrker hjem, når Syrien ikke længere har behov for hjælp.

Tiden er inde til, at det syriske folk igen kan overtage den fulde kontrol over deres land. Det muliggør den nødvendige politiske dialog, som kan sikre, at landets fremtid afgøres i overensstemmelse med hele folkets ønsker.