Til lykke Cuba
SENESTE LEDERE
Til lykke Cuba
I sidste uge klappede alle de tilstedeværende ved FN's Generalforsamling i New York pludselig af det, som USA's FN-ambassadør sagde. Det sker mildest talt ikke ret tit.
Hvad var det ambassadøren Samantha Power sagde – denne dag hvor hun ikke var helt så arrogant og magtfuldkommen, som hun plejer?
I stedet for at isolere Cuba, har vores politik isoleret USA, erkender USA's FN-ambasadør.
– Efter 55 år med forsøg på at isolere Cuba, vælger vi nu en vej med engagement... I stedet for at isolere Cuba, har vores politik isoleret USA, lød det i talen.
Ved den efterfølgende afstemning om Cubas resolutionsforslag, som kræver USA's blokade ophævet, stemte 191 af FN's 193 medlemslande for. USA og Israel, som traditionelt har været alene eller næsten alene om at stemme imod Cubas resolution, undlod i år at stemme. Resolutionen har været til afstemning årligt i 25 år i træk i FN's Generalforsamling.
Der er grund til at ønske Cuba til lykke. Både med det konkrete afstemningsresultat, men også med landets enestående internationale position og prestige. Den er vundet ved dygtigt diplomati og suveræn alliancearbejde, der baserer sig på den cubanske revolutions verdenssyn og etik.
International solidaritet er hjerteblod for den cubanske revolution. Cuba har flere læger, lærere, agronomer, ingeniører og nødhjælpsarbejdere udsendt internationalt end noget andet land i verden. Og de cubanske læger og nødhjælpsarbejdere færdes trygt i Haitis slum og blandt vrede muslimer, fordi Cuba kommer for at hjælpe – ikke for at plyndre under dække af en humanitær indsats.
Denne praksis og denne humanisme har rødder i Cubas socialistiske revolution og i nationalhelten José Martís udsagn om, at "Menneskeheden er vores fædreland".
Cubas sejr i FN og det spektakulære nederlag for USA's blokade er dog stadig mest symbolsk. For USA's blokade er ikke ophævet!
– En forandret stemmeafgivning fra USA's side er et lovende signal. Vi håber, at den vil blive omsat til virkelighed, sagde Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez i FN.
Solidaritet med Cuba. Den internationale kamp mod blokaden skal fortsætte til blokaden er væk.
Relaterede artikler
Nyeste artikler
30. apr. 2021 - 06:00 Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
29. apr. 2021 - 06:15 Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
28. apr. 2021 - 06:45 Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
27. apr. 2021 - 14:28 Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
27. apr. 2021 - 14:08 Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
27. apr. 2021 - 13:43 Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
27. apr. 2021 - 12:34 Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...