Nej, det er ikke bevist sort på hvidt, at USA står bag det igangværende kup mod Brasiliens præsident Dilma Rousseff. Men der er grund til at formode USA står bag, der er stærke indicier, og der er historiske fortilfælde. Hvis vi lukker øjnene for USA's interesse og indblanding, får vi en ringere forståelse af udviklingen i Latinamerika og globalt. For USA er med i billedet. Nogle gange går der bare mange år, før billedet bliver fremkaldt.

Der skulle således gå 40 år, før vi så beviserne for, at USA stod bag militærkuppet i Brasilien i 1964. I marts 2004 fik efterforskeren Peter Kornbluh fra National Security Archive adgang til beviserne.

USA har en enorm interesse i at få fjernet den venstreorienterede præsident i Brasilien.

Der er ingen grund til at tro, at USA ikke gør den slags mere. Kuppet mod præsident Manuel Zelaya i Honduras i 2009 leverer klokkeklare beviser. Den kidnappede præsident blev af honduransk militær ført til USA's militærbase i landet og derfra i et amerikansk militærfly fløjet ud af Honduras.

Så kom kuppet mod præsident Fernando Lugo i Paraguay i 2012. Vi véd, at der var kontakter mellem USA's ambassade i Paraguay og den kreds af højrepolitikere, som rejste en rigsretssag mod Lugo med anklager om, at han var ansvarlig for politiets drab på demonstranter. Den blodige scene var sat af kuppolitikerne, som var i kontakt med USA's ambassadør Liliana Ayalde. Og det er nok mere end et tilfældigt sammentræf, at samme Liliana Ayalde i dag er ambassadør i... Brasilien!

Kuppet i Brasilien er i sin grundstruktur identisk med kuppet i Paraguay. Højreoppositionen udnytter en administrativ skandale, giver præsidenten ansvaret for den og rejser en rigsretssag, som fører til afsættelse af præsidenten ved hjælp af et parlamentarisk flertal. I Paraguay havde præsident Lugo hele tiden et flertal imod sig. I Brasilien fik Dilma Rousseff et flertal imod sig, da vicepræsidentens parti PMDB besluttede at opsige aftalen med Arbejderpartiet PT.

USA har en enorm interesse i at få fjernet den venstreorienterede præsident i Brasilien. Det vil være et alvorligt stød mod 'venstrebølgen' i Latinamerika, og det vil være et hårdt slag mod BRIKS-landenes mål om at opbygge et alternativ til USA's globale herredømme.