Da Hugo Chávez, Venezuelas præsident gennem 14 år, den 5. marts døde efter lang tids kræftsygdom, var der, som man kunne fovente, vidt forskellige reaktioner.

Blandt de fattige i Venezuela og Latinamerikan, som Chávez med sin socialistiske politik har hjulpet ud af den ekstreme fattigdom, var sorgen stor. Andre steder i verden, særligt i vesten, åndede mange lettet op, og der gik ikke lang tid, før medierne flød over med anklager om diktatoriske metoder, tyranni og undertrykkelse.

Men de åbenlyse angreb var forventede; en død, der ikke kan svare igen, er trods alt det letteste offer, og Chávez har længe skabt sig fjender blandt verdens magtelite. Også i de danske medier blev forsiderne ryddet, og "Breaking News"-banderolen blev fundet frem.

Her gentog man ukritisk ord som "diktator", "udemokratisk" og "voldsmand", ligesom udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fik sagt for rullende kameraer, at Chávez kom til ved et millitærkup, selvom han blev valgt med 56 procents flertal.

Alt det var som sagt forventeligt, og selvom det er skammeligt, at licensfinancierede medier i den grad lader sig bruge til at fremme en geopolitisk agenda, så er det i virkeligheden andre små og mere subtile ting, der er de rigtigt farlige. Lad os starte med at tage fat i ordet »leder«.

I mange medier kunne man samme dag læse, at "Venezuelas lede" Hugo Chávez var død. Umiddelbart virker det ikke som det store, men det er blot et eksempel på en subtil kategorisering af Chávez med de andre, som man  normalt i den borgerlige presse refererer til som "ledere" – og dermed automatisk undergraver deres demokratiske legitimitet. Franco, Pol Pot, Stalin og hvem ved jeg.

Chávez var uden tvivl en leder i manges øjne. Men i et stykke objektiv journalistik om hans død, er det irrelevant. Der er det relevant at omtale ham som det, han var, nemlig som Venezuelas demokratisk folkevalgte præsident. That's it. Og så er der ordet "overgang".

Man kunne 5. marts blandt andet høre udenrigsministeren såvel som statsminister Helle Thorning-Schmidt kondolere det venezuelanske folk og håbe "på en fredelig overgang". Igen virker det måske umiddelbart uskyldigt, men igen er der tale om en underminering af Chávez demokratiske legitimitet.

Stod Hugo Chávez på venezuelansk tv og ønskede "en fredelig overgang" fra Lars Løkke til Helle Thorning-Schmidt? Nej. Hvorfor skal der så en fredelig "overgang" til i Venezuela? Landets demokratisk valgte præsident er død. Nu skal de vælge en ny – det er det hele. Det har ikke noget at gøre med en "overgang"  at gøre.

Venezuela har et fredeligt og demokratisk valgsystem, som internationale valgobservatører gang på gang har rost, og som de har bevist ved de 16 valg og folkeafstemninger, der har været, i Hugo Chávez 14 år som præsident. Det er et ideologisk angreb i forklædning.

De åbenlyse ideologiske angreb er lette at gennemskue og ryste af sig. Det er de snigende, der udgør den virkelige fare.