"Looking good here for a 300p+ finish. :) Everyone else sold up and moved on" (Det ser godt ud med en slutpris på over 300. Har alle andre solgt ud og er rykket videre?, red.) lyder det muntert på London Børsens aktiechat på LSE.co.uk den 28. april 2011. Beskeden er fra signaturen "scarymonster", og han har netop tjent kassen på sin aktiepost i Mecom Group, der blandt andet ejer Berlingske Medier. Han har solgt sin aktiepost til kurs 310, som er den højeste nogensinde for denne nye mediegigant.

Scarymonster var heldig - eller dygtig - med sin handel. To år senere har aktien mistet 90 procent af sin værdi, og den noteres i dag til kurs 36. Ironisk nok begyndte nedturen samme dag, da selskabet i sin kvartalsrapport til London Børs meddelte, at der var knas med indtægterne fra Mecom Groups guldfugl, den hollandske mediekoncern Wegener. Før selskabets ledelse, ejere, lånebanker og andre investorer kunne nå at sige "Matador", skrumpede det hollandske annoncemarked, der var grundpillen i Mecoms løbende indtjening, ind til en skygge af sig selv.

En enkel idé

Mecom Group blev dannet i 2000 af den legendariske britiske avismand David Montgomery, der har en fortid i The Mirror Group som redaktør for store britiske aviser som The Sun, News of the World og Today. Han overtog ledelsen af gruppen efter mediebaronen Robert Maxwells død i 1991. Det lykkedes ham at øge selskabets børsværdi betragteligt, selvom oplaget var faldende. Hans middel var benhårde sparerunder blandt personalet, men det var ikke populært hos alle, så Montgomery trak sig i 1999.

I stedet satte han sig et ambitiøst mål. Han ville skabe Europas næststørste mediekoncern og på længere sigt også overgå den australsk-amerikanske mediemogul Rupert Murdoch og blive den største. Han fik fire britiske investeringsselskaber til at skyde penge i sin forretningsmodel, der byggede på en enkel og tilsyneladende skudsikker idé.

Den var baseret på tre faktorer på avismarkedet: Oplag, annnoncer og rationalisering. Den daglige drift skulle betales af annonceindtægerne, det faldende avisoplag skulle opvejes af øget indtjening fra de elektroniske medier, og renterne fra lånene til Mecoms massive opkøb af især nordeuropæiske mediehuse, skulle hentes ved at fyre journalister.

I 2005 blev Mecom noteret på det, man kan kalde London Børsens legeplads for institutionelle investorer (pensionskasser, lønmodtagerfonde og lignende) samt velhavende fritidsspekulanter: AIM - Alternativ Investment Market.

AIM bygger på, at selskaberne stort set regulerer sig selv. Den markedsfører sig selv som "verdens mest succesrige vækstmarked" under mottoet "Where Ideas Take Off" (Hvor ideer stiger til vejrs, red.). Andre er knapt så begejstrede for dette dårligt regulerede finansielle marked, og USA's øverste børskommissær Roel Campos kaldte i 2007 AIM for "det rene casino-miljø". 

Opkøbsbølgen

AIM og Mecom passer godt sammen, og det lykkes hurtigt for David Montgomery at skabe en trofast skare af små og store investorer med fire britiske investeringsselskaber i spidsen. Aktieejernes penge skal stabilisere selskabet, som skal bygges op for lånte bankpenge. Det koster renter, men det giver avistitler, og de er efter David Montgomerys filosofi et aktiv. Derimod er personale en udgift. I 2005 købte Mecom det tyske Berliner Verlag med et dagblad og en frokostavis. I 2006 var turen kommet til den norske koncern Orkla, hvis mediehus bestod af en masse norske lokalaviser, en polsk avis og det hæderkronede danske avishus Det Berlingske Officin. Købesummen på 6,9 milliarder kroner måtte Mecom låne, og det kostede ifølge Politiken 12. september 2006 renteudgifter for 350 millioner kroner.

Orklas norske aktiviteter blev omdøbt til Edda Medier, og det var smart. I 2009 beskyldte selskabets revisor ejeren Mecom for at bryde aktieloven. Lige efter opkøbet af Orkla Media lånte Mecom 740 mio. kr. af netop Orkla, som derved blev Mecoms største kreditor, men ifølge aktieloven i Norge er det forbudt at finansiere en handel med penge fra dem, der bliver købt. Det er lidt som at fodre en hund med dens egen hale.

Det stopper ikke David Montgomery, som samme år har overtaget det lokale hollandske avishus Media Groep Limburg. I 2007 køber han det endnu større Royal Wegener for omkring 6 milliarder kroner. Dermed bliver Mecom landets største aviskoncern med en markedsandel på 40 procent. Pengene rejser han blandt selskabets hovedaktionærer, der i foråret 2007 enes om at investere yderligere 6,5 milliarder kroner.

Drastige reduktioner

Når aktionærerne stadig havde tillid til David Montgomery, skyldtes det ikke mindst, at han hidtil har leveret varen i form af indtjening og udbytte. Aktiekursen på Mecom har måske hoppet og danset som en korkprop på Atlanterhavet, men aviskongens strategi har på det tidspunkt virket på den lange bane.

Til gengæld er han mildest talt ikke særlig populær blandt sine ansatte. Han betegnes af tidligere kolleger som kolerisk, selvrådende og stædigt besluttet på at gennemføre sine planer. Journalisten Richard Scott, der var en af Montgomerys redaktører, kaldte ham i et interview med fagbladet Journalisten for brutal: »Jeg vil hellere voldtages af et syfilis-inficeret næsehorn end arbejde en dag mere med den mand«, skrev Øjvind Hesselager i journalisten.dk i september 2007.

Også de danske medarbejdere i Det Berlingske Officin kommer hurtigt på kant med deres nye, britiske boss. I marts 2007 meldte koncernchef Lasse Bolander ud, at der skulle nedlægges 350 stillinger, heraf 87 redaktionelle. Ved samme lejlighed udtrykte Lasse Bolander i berlingske.dk kernen i den nye ejer, Mecoms, medarbejderfilsosofi:

- En af de bedste måder at skabe økonomisk råderum på er at reducere omkostningerne. Langt den største omkostning er i bemandingen, og derfor er det bemandingen, vi er nødt til at kigge på, sagde han i december 2006.

Oprøret ulmer

Fakta taler for sig selv: På et år, i 2007 hvor den nye ejer David Montgomery begyndte at stramme trådene for at accelerere overskuddet, har omkring 20 topchefer forladt Det Berlingske Officin. De fleste har som chefer selv været med til at udforme den plan, der har ført til afskedigelser.

Heller ikke i Mecom Groups direktion er David Montgomery særlig populær. Ved et bestyrelsesmøde i midten af januar 2009 forsøger seks direktører at sætte ham på porten. Da hovedaktionærerne melder pas, siger de straks op. Blandt oprørerne har især ét navn dansk interesse. Det er økonomidirektør John Allwood, som de oprørske direktører havde forlangt skulle erstatte David Montgomery som selskabets øverste chef.

Da det i 2007 stod klart, at Det Berlingske Officin ikke kunne leve op til koncernens krav om afkast, erstattede David Montgomery koncernchef Lasse Bolander, der kun har siddet i chefstolen et år, med samme John Allwood. I sin meddelelse til fondsbørsen understreger David Montgomery, at den nye chef John Allwood, der er hans gamle ven, er meget handlekraftig.

"Det er ikke sandsynligt, at Danmark samlet set kan leve op til forventningerne for hele året", står der i indledningen. Men det kan der rettes op på: "Den nye ledelse er fokuseret på accellerende forbedringer gennem omkostningsreduktioner", forudser David Montgomery i 2007.

Ifølge de seks direktører halter Mecoms strategi efter den økonomske realitet, og selskabet har forpasset en række gunstige situationer til at forbedre den håbløse økonomiske situation. De kritiserer David Montgomerys ledelsesarbejde, og så vil de - den økonomiske situation taget i betragtning - ikke sætte penge i den digitale udvikling. Ironisk nok er det kort før jul lykkedes David Montgomery at købe tid hos de urolige lånebanker, der er gået med til at udsætte den afgørende prøve af koncernens finansielle situation fra 31. december til 28. februar. Gælden på 600 millioner britiske pund er alt for stor i forhold til kravet om, at gælden højst må udgøre tre en halv gange den årlige indtægt. 18 måneder senere, den 10. september 2010, er tre af de store aktionærer vendt på en tallerken og har mistet tålmodigheden med Mecoms stifter og øverste direktør. De kontrollerer på det tidspunkt 57 procent af Mecoms aktiekapital, og på et møde den 10. september 2010 opfordrer de bestyrelsens formand, Alisdair Locke, til at indtage David Montgomerys sæde som administrerende direktør. Årsagen er ikke mindst Mecom-aktiens zigzag-kurs. Den faldt med 97 procent i 2008, for så at stige med 85 procent i 2009.

Bristede forudsætninger

På dette tidspunkt havde Mecom netop rejst yderligere 140 millioner pund på aktierettigheder, solgt sine tyske aktiviteter for 1,1 milliarder kroner i 2009 og fyret 1000 medarbejdere. Når aktionærerne tålmodigt holdt ud, skyldes det, at selv om Mecom er 2,5 milliarder pund værd og skylder 3 milliarder væk, mente børsanalytikerne stadig, at selskabet var på ret kurs.

Den 28. april 2011 kulminerer denne tillid med en kurs på 310. Men de røde lamper er begyndt at blinke i selskabets bagland. Den 17. november året før har den næststørste aktionær, Invesco, trukket stikket ud og solgt sin aktiepost på 14 procent. Samtidig er der ballade i koncernens hollandske guldæg, Wegener, som står for 40 procent af koncernens omsætning og 88 procent af dens indtægt. Årsagen er, at selskabets topdirektør Joop Munsterman med kort varsel har forladt ledelsen.

I februar 2012 lykkes det at få solgt en del af sine norske aktiviteter. Salget indbringer 560 millioner kroner og er yderligere med til at sænke selskabets gæld, men tiden - og det europæiske avismarked - arbejder ikke for Mecom. I juni 2012 må Mecoms nye koncernchef Tom Toumazis sænke forventningerne til årets indtægter, efter at de hollandske annonceindtægter igen-igen er i frit fald. Den besked halverer næsten aktiens værdi på ét døgn, og en måned senere forlader Tom Toumazis sin ledelsespost.

Resten er historie. Mecoms aktiekurs er lige nu 36, og pengene strømmer langt fra ned i kassen fra sine danske eller hollandske aktiviteter. Senest har den britiske ledelse opgivet at sælge Berlingske Medier samlet, hvilket kan få store konsekvenser for en række hæderkronede danske aviser.