Natten til fredag indgik regeringen efter måneders forhandling det smallest mulige medieforlig med Dansk Folkeparti.

Medieaftalen har én gennemgående rød tråd: styrkelse af de kommercielle store medier på bekostning af især DR. 

Medieaftalen for 2019-2023, som både omhandler DR, TV2 og de øvrige elektroniske medier, trykte og internetbaserede medier samt dansk film og lokalradio, har én gennemgående rød tråd: styrkelse af de kommercielle store medier på bekostning af især DR. 

Det hilses da også med stor tilfredshed af både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Medier.

Samlet set betyder aftalen, at der bliver fjernet mere end en milliard kroner fra den danske mediestøtte. Dertil kommer mindre armslængde, mere detailregulering og mere magt til kulturministeren. 

"Konkurrencen er skæv i dag, og der er brug for at give de private medier bedre rammevilkår", hedder det i aftalens indledning, samtidig med at det understreges, at "dansk kvalitetsindhold skal kunne produceres og distribueres af både private medier og offentligt ejede medier".

De private mediers bedre rammevilkår skaffes især ved at beskære DR's økonomiske ramme med hele 20 procent fra 2019 til 2023. Når besparelserne er gennemført i 2023, får DR 773 millioner kroner mindre om året.

LÆS OGSÅ: Mere marked og flere reklamer

Et smalt fyrtårn

Mere end to sider ud af aftalens 11 sider bruges på at detailregulere, hvad DR skal, må og ikke må.

DR skal "fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere" og skal "omlægges fra den brede medievirksomhed, som DR er i dag, til et markant fyrtårn inden for bl.a. nyheder, oplysning, kultur og læring". 

Videre hedder det i aftalen, at "DR må i indhold og distribution ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål".

Også på andre måder tilgodeses de kommercielle: "DR skal stille DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender, til rådighed for andres medieplatforme", hedder det i aftalen, som lægger op til at gennemføre et udredningsarbejde for at fastsætte "en fair merkedspris".

Indkøbte film og serier må ikke kunne ses for længe: "DR må fortsat ikke stille indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm til rådighed on demand, og indkøbte europæiske film samt afsnit af udenlandske fiktionsserier, som ikke er DR-entrepriseproduktioner, må fortsat alene stilles til rådighed i en periode på 8 dage efter visningen".

Kravet til brug af underleverandører skærpes. "I den kommende public service-kontrakt fastsættes udlægningskravet til 14 pct. af den økonomiske ramme", hedder det i aftalen.

Den "kristne kulturarv" fremhæves specifikt: "DR’s danske kvalitetsindhold skal skærpes inden for nyheder og aktualitet, kunst og kultur, historieformidling, børn og unge, uddannelse og læring, den kristne kulturarv, natur samt den regionale dækning".

Mindre armslængde

DR's bestyrelse kommer stadig til at bestå af 11 medlemmer, men kulturministeren får en større finger med i spillet, når bestyrelsen skal sammensættes.

Fremover skal ministeren ligesom i dag kunne placere tre personer i bestyrelsen, herunder formanden. Men som noget nyt skal der indstilles to kandidater fra hvert af de seks største partier. "Herefter beslutter partierne og kulturministeren i fællesskab sammensætningen af bestyrelsen".

DR skal skære sine tv-kanaler ned til fire. Til gengæld udbydes en ny tv-kanal med et årligt offentligt tilskud på 50 millioner kroner og adgang til reklameindtægter. Ligeledes sendes en ny radio-kanal i udbud. Også her skal der være reklamer, samtidig med at kanalen modtager et årligt tilskud på 30 millioner kroner.

Endelig åbnes der også for, at FM4 (Radio24syv), som påny skal sendes i udbud i 2019, får mulighed for at tjene penge på reklamer og andre forretninger.

Den såkaldte Public Service Pulje øges fra i dag 35 millioner kroner årligt til 101 millioner i 2023. Her er der også tale om at støtte de "private aktører" med nyt økonomisk blod. Ansøgerne skal bidrage til "dansk kvalitetsindhold" og selv bidrage med minimum 50 procent af produktionsomkostningerne. 

Omlægning af støtte

Støtten til de private trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier omlægges, så der gives flere penge til regionale medier og færre til landsdækkende medier. Dette gælder først fra 2020, og der fremsættes først lovforslag i folketingssamlingen 2019/2020.

Kravene til, hvem der kan få støtte, skærpes, så der ikke kan gives støtte til såkaldte nichemedier. Dette vil ifølge et notat fra Kulturministeriet ramme blandt andre Forbrugerrådet Tænk, Licitationen, Filmmagasinet Ekko og Dagens Byggeri. Det bliver Medienævnet, der skal træffe endelig afgørelse herom.

Ejerskabskriterierne, som blev indført ved sidste medieforlig, skærpes endnu engang. Medier, som er helt eller delvist ejet af fagbevægelsen eller arbejdsgiverorganisationer, får halveret deres nuværende støtte. Det rammer blandt andre Avisen.dk, Folkeskolen og Ingeniøren.

Den særlige supplementsordning for mindre landsdækkende aviser, som Information, Kristeligt Dagblad og Arbejderen modtager, videreføres, men støtten reduceres fra 2020 med 6,85 procent. For Arbejderen betyder det, at loftet sænkes med omkring 115.000 kroner om året.

Endelig pålægges udbydere af streaming-tjenester at investere to procent af deres omsætning i Danmark. Hvad det kommer til at betyde er uklart, da det – sammen med en række andre forhold – først aftales senere med partierne bag medieaftalen.