Dansk Artistforbund (DAF) råber nu vagt i gevær over den fremadstormende nedtagning af musik fra internettet - streaming. Forbundet, der sammen med Dansk Musikerforbund, DJBFA og Danske Populærautorer organiserer de fleste danske musikere og bands, efterlyser større gennemsigtighed omkring musikselskabernes afregning til de kunstnere, der leverer musikken.

"Det er ikke holdbart, at afregningen stadigvæk fremstår som en grumset affære, og at det blæser i vinden, hvem der egentlig har rettigheder i denne distributionsform, skrev DAF's formand, Lene Brostrøm Dideriksen i medlemsbladet ArtistInfo i slutningen af februar. Tidspunktet for hendes tydelige vink med en vognstang til den kommercielle branche var næppe tilfældigt.

Et par uger senere mødtes alle de involverede parter i Filmhuset i København. Her var KODA vært for en konference om streaming med overskriften "Hvornår bliver streaming til rigtige penge. KODA repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag, når musik spilles i en offentlig sammenhæng i Danmark. Organisationen ejes af de grupper, den repræsenterer.

Streaming eksploderer

Konferencens spørgsmål optager rigtig mange kunstnere. Markedet for streaming vokser eksplosivt over hele verden, og Danmark er ganske godt med. Fremgangen i streaming er betydelig. Ifølge Danmarks Radios årlige rapport om medieforskning, "Medieudviklingen 2012", bruger halvdelen af de 15-19 årige en online musiktjeneste. Det tilsvarende tal for de 50-60 årige er 14 procent. Det er derfor ikke underligt, at musiktjenesterne har rettet indsatsen mod de helt unge.

Faktum er, at især de unge musiklyttere henter stadig mere musik ned fra internettet. Mange betaler hver måned en hundredlap til musikselskaber som Spotify, TDC Play og WiMP for at få adgang til deres store samling af værker. Andre lytter - eller ligefrem kopierer - musikken gratis på tjenester som YouTube, Bibzoom, Grooveshark og Jango, hvor man blandt andet kan skabe sin "egen" radiostation. Musiktjenesten bruger så lejligheden til at spille upcoming kunstnere og spørge om lytterens mening.

Den helt store vinder blandt de kommercielle musiktjenester er det svenske koncept Spotify med en andel på 58 procent. Herefter følger teleselskabet TDC's Play med en andel på 37 procent af de brugere, der lytter til musik på nettet med en smartphone, tablet eller computer. Den helt store taber er markedet for de fysiske produkter som cd, dvd og blueray. Salget af den slags værker er styrtdykket de sidste mange år. Også download-tjenesten iTunes går tilbage. En svensk undersøgelse viser, at 90 procent af det digitale salg består af streaming, mens den øvrige digitale omsætning som iTunes er blevet næsten halveret siden 2011.

Musikselskaberne scorer kassen

Med den udvikling burde alle være tilfredse, men virkeligheden er en anden. Det er musikselskaberne, der skovler penge ind på streaming, for kun mellem 10 og 20 procent af indtægterne havner hos den enkelte kunstner. Det undrede blandt andet DMF's musik- og kontraktkonsulent Mikael Højris på KODA-konferencen.

- I gamle dage delte pladeselskabet halvdelen og kunstneren halvdelen af licensindtægterne. Så jeg har svært ved at se, hvorfor kunstnerne i dag skal nøjes med 10 - eller hvis de er heldige - 20 procent. Jeg synes ikke det er rimeligt, når musikselskabernes omkostninger er blevet mindre i en digital verden. Der kører jo ikke ligefrem store lastbiler rundt med cd'er længere, sagde han.

Den norske musikerorganisation GramArt, der repræsenterer 3500 norske artister, beskylder ligefrem pladeselskaberne og streming-tjenesterne for at misbruge situationen til at skære sig en alt for stor del af kagen.

- Man bruger fortsat den gamle værkmodel, hvor artisterne får udbetalt royalties efter antal solgte eksemplarer. Den ligger normalt på 12 procent, fordi selskaberne også betaler trykning, distribution og den fælles kunstnerafgift NCB, siger organisationens daglige leder Christian Wadahl Uhlen til den norske avis Aftenposten.

Han peger på, at pladeselskaberne hverken skal betale trykning, distribution eller afgift i forbindelse med streaming. Det betyder reelt en halvering af kunstnernes indtægter. Forholdet illustreres af figur 1.

- Når pladeselskaberne fortsat blot udbetaler 12 procent i royalties, betyder det, at kunstnerne faktisk kun får halvt så meget af nettoindtægterne som de fik ved fysisk salg, siger han og beskylder selskaberne for bevidst at snyde kunstnerne. Derfor har GramArt krævet op mod 50 procent af licensindtægten.

Krummer til de små

På KODA's konference luftede pressechefen for musikselskabernes organisation, IPFI, sine forventninger til de kommende indtægter fra streaming. Lasse Lindholm forudså en "kraftig stigning". Ifølge ham streames der lige nu 150.000 titler i døgnet.

- I løbet af et år eller to kommer vi til at se substantielle indtægter til mange musikere fra streaming-området, lød det optimistiske fra pressechefen.

Men ifølge kunstnernes organisationer er det mildest talt en sandhed med modifikationer. På konferencen kunne musikforsker Rasmus Rex fra Rytmisk Musikkonservatorium afsløre, at sådan forholder det sig kun i teorien. De mange millioner streaminger af de mest populære kunstnere eller numre gør populært sagt ikke den samlede kage større. Tværtimod, så gør den andelen af kagen mindre til alle de, der ikke får et "hit" på nettet.

- Det er netop ikke sådan, at jo flere numre, der bliver spillet, jo flere penge bliver der udbetalt. Jo flere numre der bliver streamet, jo flere er der om at dele de penge, der nu engang er, sagde Rasmus Rex. Ifølge ham går musikselskabernes nuværende afregningssystem især ud over nichemusikken.

- Det ville være interessant at se en anden fordeling. Som det er nu er nicherne i klemme. De, der lytter til nichemusik, lytter ikke nødvendigvis rigtig meget til musikken. Men de kan godt være langt mere engagerede lyttere, hvor det ikke er et spørgsmål om at have musikken kørende konstant, sagde han efter konferencen til DMF's medlemsblad MUSIKEREN. Han foreslår, at pengene fra den slags "nørdede" lytning havner hos de kunstnere, der har lavet musikken.

De danske artisters formand foreslår "en streaming-tjeneste,der har fokus på det danske musikmiljø i al dens mangfoldighed".

- Det lyder måske ikke som en umiddelbar stor forretning. Jo, måske med den rette business- og samarbejdsånd, slutter Lene Brostrøm Dideriksen optimistisk sin leder i ArtistInfo.