24 Apr 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Styrket samarbejde mellem progressive medier

Fire dagblade mødes

Styrket samarbejde mellem progressive medier

Dagbladene Morning Star, junge Welt, Zeitung vum Lëtzebuerger Vollek og Arbejderen besluttede i weekenden at styrke det redaktionelle samarbejde.

Mediemødet blev holdt i forbindelse med junge Welts Internationale Rosa Luxemburg-konference i Berlin, hvor Arbejderen også deltog som medarrangør.
1 af 1

Fællesproducerede temasektioner, øget artikeludveksling og deling af erfaringerne fra den daglige redaktionelle praksis var blandt emnerne på tegnebordet, da fire europæiske marxistiske dagblade i weekenden mødtes for at diskutere, hvordan de kan styrke samarbejdet.

Der kan være mange forskelligheder mellem os, men på trods af vores forskelle var det fantastisk at opleve, at vi også har rigtig meget til fælles som moderne marxistiske dagblade.
Birthe Sørensen

Med på mødet var britiske Morning Star, tyske junge Welt, luxembourgske Zeitung vum Lëtzebuerger Vollek og Arbejderen.

– Der kan være mange forskelligheder mellem os, men på trods af vores forskelle var det fantastisk at opleve, at vi også har rigtig meget til fælles som moderne marxistiske dagblade, siger Arbejderens redaktør Birthe Sørensen.

De fire aviser præsenterede nogle af deres redaktionelle erfaringer  og den politiske situation i Europa blev diskuteret.

Konkret vil de fire aviser udveksle flere artikler og trække mere på hinandens viden om klassekampen i deres lande.

– Vi står overfor den samme europæiske nedskæringspolitik  og overfor mange af de samme udfordringer som nyhedsmedier, hvor vi skal overleve på et dagbladsmarked, som er under store forandringer og samtidig arbejde mod et fælles mål om socialisme, siger Birthe Sørensen.

Mediemødet blev holdt i forbindelse med junge Welts Internationale Rosa Luxemburg-konference i Berlin, hvor Arbejderen også deltog som medarrangør.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2014 - 10:07   17. jan. 2014 - 10:08

Solidaritet

fe@arbejderen.dk