Det forslag til en ny offentlighedslov, som regeringen i begyndelsen af oktober aftalte med Venstre og Konservative, møder hård kritik. Både politikere, medieeksperter og journalister mener, at det stort set er identisk med det, der i 2010 blev fremsat af den forrige regering.

Dengang beskyldte de nuværende regeringspartier Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF den borgerlige regering for at ville forringe muligheden for at kigge et ministerium over skuldrene. Det skyldes især en ny bestemmelse, der skal "beskytte" ministre og embedsmænd mod aktindsigt - den såkaldte "ministerbetjening".

Ifølge medieeksperten Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskoleblot indeholder den nye aftale kun kosmetiske ændringer i forhold til før.

- Der er ikke ændret noget. Det er hverken rødt eller blot. Det er en sort dag for den danske offentlighed, siger han til journalisten.dk

I lovforslaget forsvinder formuleringen "ministerbetjening". I stedet understreger det, at der skal være "mere end løse forventninger" og en "konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand" for at nægte pressen aktindsigt.

Men der står ikke hvad "mere end løse forventninger" og "en konkret grund" egentlig er. Og dså bliver bestemmelsen ifølge Oluf Jørgensen et gummistempel for embedsmænd til at nægte aktindsigt efter forgodtbefindende.

Han kritiserer også, at et anden omstridt forslag er med i den nye aftale. Paragraf 27 gør det muligt at undtage dokumenter, der sendes fra ministerier i forbindelse med lovforberedende arbejde, fra aktindsigt.

Det betyder ifølge Oluf Jørgensen, at der bliver yderligere lukkethed omkring muligheden for at kontrollere det grundlag, som regering og Folketinget træffer beslutninger på.

- Retten til aktindsigt er en afgørende indikator for demokratiet, og i Danmark går det den forkerte vej, siger medieeksperten.

Også Dansk Journalistforbund frygter, at den nye lov vil holde afgørende sager ud af pressens søgeløs. Som bestemmelserne om ministerbetjening er formuleret i det nye lovforslag kan forbundets formand Mogens Blicher Bjerregård ikke anbefale aftaleteksten.

Han mener, at det nye lovforslags kritiserede regler om ministerbetjening burde hives helt ud.

- Hvis ministerbetjeningsreglerne eller noget lignende gennemføres, sakker Danmark i endnu højere grad efter de andre nordiske lande, der har langt mere gennemsigtighed. Det vil være et stort problem for samfundet som helhed, da væsentlige sager så ikke kommer for dagens lys, siger Mogens Blicher Bjerregård til journalisten.dk

Den socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov, der er arkitekt bag forliget om en ny offentlighedslov, mener derimod, at der er lyttet til kritikken.

- Der er fundet en god og rigtig balance mellem på den ene side princippet om åbenhed i den offentlige forvaltning og på den anden side de hensyn, der kan føre til, at der i visse tilfælde ikke gives aktindsigt, skriver han i en pressemeddelelse.

Han afviste i denne uge at svare på seks skriftlige spørgsmål fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper om hvilke konsekvenser den nye lov vil få for muligheden for at søge aktindsigt.

- Hvis man afskaffer aktindsigt i ministerbetjening, så betyder det dybest set, at fejl, fusk og embedsmisbrug kan foregå bag lukkede døre, uden pressen og offentligheden får mulighed for at se det. Det er grotesk, hvis regeringen gennemfører det her, siger hun til journalisten.dk

Ifølge Pernille Skipper ville sagerne om embedsmisbrug i forbindelse med statsministeren og hendes mands skattesag, overbetaling af privatsygehuse og den tidligere beskæftigelssministers bestilling af tal, der kunne sætte Arbejdsformidlingen i et dårligt lys, ikke kunne afsløres, hvis den nye lov var gældende.

Den ny lov om offentlighed i forvaltningen forventes behandlet i Folketinget i februar næste år.