Det startede 1995 i Stockholm med, at der dukkede folk op ved byens trafikknuder med store bundter aviser under armen. En gratis avis - Metro. Gratisavisen var født.

Seks år senere, den 24. september 2001, kunne også Københavns trafikanter opleve synet af avisuddelerne. Overalt i byen fandt den nye MetroXpress vej gennem bilernes nedrullede vinduer eller forsvandt i fodgængernes lommer.

Det første danske avishus, der tog udfordringen op, var Berlingske Tidende, der straks lancerede Urban. Få år senere var der fem gratisaviser. Den store aviskrig var brudt ud, og hvis det havde været svært at være avisudgiver tidligere, så blev det for alvor nærmest umuligt. Snart raslede avisernes oplag og annonceindtæger ned.

En gammel tante i knæ

For verdens ældste avis, Berlingske Tidende fra 1749, begyndte krisen i slutningen af 1970'erne. Det hæderkronede, fædrelandskærlige avishus, der til daglig gik under øgenavnet "Tanten i Pilestræde" på grund af sin hang til traditioner, skruede i 1977 bissen på. De forlangte, at typograferne skulle acceptere et rationaliseringsprogram, der skulle indføre ny teknik. Det førte til "BT-konflikten", der varede 141 dage.

I 1982 måtte direktion og ledelse på de bonede gulve i Pilestræde erkende, at kassen var tom. Berlingske Tidendes ejere, der var efterkommere af grundlæggeren E.H. Berling, stod til at dreje nøglen om. Det lykkes imidlertid landsretssagfører Kristian Mogensen at rejse 160 millioner kroner blandt danske virksomheder. Blandt de store aktionærer er Mærsk McKinley Møller.

Da Berlingske Tidende fejrede sit 250-års jubilæum i 1999, bad man historikeren Rasmus Kreth om at undersøge avisens holdning til nazismen. Et af resultaterne er en serie stærkt kritiske artikler om det A. P. Møller-ejede Riffelsyndikatet.

I kløerne på Mecon

Da chefredaktør Peter Wivel forsøgte at stoppe artiklerne, førte det til uro blandt avisens journalister og artiklerne blev trykt. Resultatet var, at Mærsk - og i kølvandet på ham Carlsberg - i 2000 solgte sine aktier. Derved forsvandt Det Berlingske Officins økonomiske netværk.

Det blev norske Orkla, der reddede det gamle bladhus fra at gå i opløsning. Orkla er en af Norges ældste erhvervskoncerner ,og dets historie går 350 år tilbage som mineselskab. Orkla Medier begyndte i 1983 med købet af et kabel-tv selskab, men senere fulgte adskillige små lokale og regionale aviser efter. Med købet af Det Berlingske Officin for 1,8 milliarder kroner fordoblede Orkla Medier sin omsætning.

Orkla, der især tjener sine penge på chips, pizzaer og andre dagligvarer, blandede sig kun i Det Berlingske Officins forhold, når det ikke kunne leve op til det aftalte profitkrav. Det kunne avishuset langt fra. I 2002 var underskuddet på 237 millioner kroner, næste år "kun" 87 millioner kroner. Det fører til en serie fyringsrunder, der skærer antallet af medarbejdere ned fra knap 3.400 til 2.600.

Efter et lille underskud året før kommer Berlingske endelig ud med et overskud på 43 millioner kroner, men de norske ejere har mistet tålmodigheden med sin danske investering Orkla beslutter sig for at skaffe sig af med den gamle tante i Pilestræde - næsten for enhver pris.

Og prisen bliver høj - for begge parter. Den fremadstormende britiske mediekoncern Mecom må betale 6,6 milliarder kroner for hele Orkla Medier. For at få salget på plads er Orkla imidlertid nødt til at yde en sælgerkredit på en milliard norske kroner, hvilket gør Orkla til den største aktionær og långiver i den britiske mediekoncern.

Usikker fremtid

Siden er oplagstal og annonceindtægter raslet endnu længere ned i hele Europa. Således også i Mecon Group, som sidste år satte Berlingske Medier til salg, men som den 14. maj i år opgav at sælge mediehuset samlet. Værdien af aktiviteterne er broget. Mens Weekendavisen sammen med nye internetportaler som Sweetdeal og Lidtmere.dk tjener gode penge, ser det sværere ud for dagbladet Berlingske, BT og de 40 lokalaviser.

Journalist Lasse Jensen har fulgt Berlingske Medier tæt på P1 i Danmarks Radio. Ifølge ham ser det sortest ud for Midtjyske Mediers to hovedaviser Århus Stiftstidende og Randers Amts Avis, der normalt vil være gode forretninger, men som er hårdt ramte af annoncekrisen. Han forventer desuden, at nogle af koncernens fire trykkerier helt skal afvikles, hvilket vil koste millioner af kroner.

Køberne til Berlingske Mediers aktiver er til at overse. Herhjemme har JP/Politiken, der ligesom Berlingske Medier sidder på en fjerdedel af det danske mediemarked, sagt nej og Allerkoncernen vil kun give 300-400 millioner kroner for hele gesjæften. Lokalt forhandles om JyskeVestkysten med den anden ejer, Den Sydjyske Venstrepresse.

Dansen om Berlingske Medier er gået i gang. Og som Lasse Jensen konstaterede midt i maj: "Det bliver ikke let. Kun en ting er sikkert, det danske medielandskab kommer til at se meget anderledes ud, når den komplicerede salgsproces er overstået."