Familieorkestret, Calysocapellet, Polkacalypso - og næst-senest en cd-genudgivelse af Slumstormer-pladen Det kan blive bedre kammerat fra 1971: Kazio Kierpaul har været på banen på Nørrebro og en stor omegn længe. Han har også været vidt omkring musikalsk, og som band-navnene antyder har han initieret en række nye genre-fusionerende sounds, som ikke lige var hørt før. 30-40 albums mener han, at det er blevet til gennem tiden!

Og nu sidder han med et bredt smil og en godt rusten stemme i sofaen og fortæller om sit nyeste opus med Paulski & Den Ny Verdensorden: cd´en Pseudomoralsk. Bandet opstod i 1992. Ifølge Kazio med folkrock som stilmæssig hovedsubstans. Opløstes i 1996, men i slut-00´erne var der alligevel noget "vi ikke kun lade ligge".

Man begyndte at turnere live, indspillede en enkelt EP for fem år siden - og "udviklede en ny lyd". Med den gamle besætning - bortset fra Ole Kragh, bassist, der kom til i 2011. Derudover er han selv, accordeon, Mette Myr, lead vocal, Erik Rasmussen, guitar og Jesper Kirkbøl, trommer, med rundt på gulvet.

Bred inspiration

Stilmæssigt lægger Kazio vægt på de mange inspirationskilder, som sammensmeltes ifølge bandets pressemeddelelse: world, folk, tysk 80´er punk, arabisk "Rai", stadionrock, bollywood, reggae, soca og indie.

Intervieweren har efter en gennemlytning først og fremmest fanget betegnelsen "stadionrock" med en stor sound som hovedtendens.

- Stadionrock? Det overrasker mig lidt. Men så er det stadionrock med mange facetter - og meget inspireret af blandt andet arabisk- og verdensmusik. Man kan sige, at vores besætning i sin grundopstilling er et rockband, hvor harmonikaen skiller sig ud med lydbilleder som et keyboard og syntezier. Men det er også harmonikaen, der står for de stærkeste akustiske indslag.

- Ja, hvordan er det store lydtæppe, som præger mange numre på cd´en, skabt?

- Vi har længe og bevidst arbejdet med at få guitaren og harmonikaen til at smelte sammen i en wall of sound - selvfølgelig med hver sin tone, siger Kazio.

Han håndterer selv et v-accordeon, en el-harmonika, der både kan levere akustisk og elektronisk lyd. Men der er ikke arbejdet med særskilte lydspor, som er sammenmixet:

 - Grundlyden er lagt i sammenspil, og så er der lagt lidt ovenpå. Og Simon Andersen er go´ til at producere og lave lyd. Han får det bedste frem i os. Kazio smiler.

Stor stemme tolker trends

Og så er der lige tekstuniverset. "En temperaturmåling på virkelighedens absurde teater", hedder det blandt andet i pressemeddelelsen. Kazio supplerer:

- Jamen, det er et bredt spektrum af oplevelser i dagligdagen. De følelser, vi har. Og det spænder fra det hverdags-lyriske til politiske kommentarer til tidens trends og tendenser.

Kazio selv har skrevet de fleste sange. Undertiden sammen med andre i bandet, især Mette Myr, som er forsanger og desuden medvirker på congas og håndpercussion.

- Hun giver et andet, for mig, overraskende indtryk. Og hun træder stærkere frem, mens din stemme er trådt i baggrunden. Hvordan ser du hendes rolle?

- Hun har udviklet sig. Fundet sin indre supervokalist, Foldet sig rigtigt ud. Mangefacetteret. Det er hende, der er frontvokal, og det har hele tiden været meningen. Jeg er så på - på nogle få sange. Som "modvægt", siger han bredt smilende.

Man hører kontrasten for sit indre øre, og selv om Mette ifølge Kazio har sunget sammen med mange, så er hun overraskende nok autodidakt, men kommer efter hans mening først til sin fulde ret i Den Ny Verdensorden.

- Og fremtidige planer? Ja, vi vil ud og spille så meget som muligt. Få radiostationerne til at spille pladen. Pladen (cd´en, red.) skal ud så meget som muligt. Jeg mener, vi tilfører musikbilledet noget, som ikke findes på den danske musikscene. Vi har vores egen lille niche, som ingen andre har gjort krav på.