Lyset er dæmpet i salen, og der høres summen af stemmer. To guitarer og en mundharmonika står på scenen og venter. Under mixerpulten er et palæstinensisk tørklæde bredt ud.
- Sebastians sang synger folk altid, når de er på kursus på Langsøhus, fortæller Per Monnerup.
Per Monnerup går på scenen. Munden er let presset sammen. Han har noget på spil. Aftenen her på Langsøhus, 3Fs Kursuscenter i Silkeborg, er et releaseparty for hans første cd, som han har givet titlen "Kamp og kærlighed ". Maskotten, en lille drage med to hoveder, hænger på mikrofonstativet. Kampklar.
Kobler billeder fra hverdagen
Så lader Per Monnerup guitaren fylde rummet og synger de sange, han elsker. "The River", "Workingclass Hero " og "Du er ikke alene". Så snart de første ord er ude, synger hele salen varmt med på ordene: Når du tager af sted, vend dig ikke om ...
- Sebastians sang synger folk altid, når de er på kursus på Langsøhus, fortæller Per Monnerup senere på aftenen til Arbejderens udsendte.
- “Du er ikke alene” er den sang, der oftest bliver valgt til morgensamling. Den kobler bare ting og billeder fra hverdagen sammen, lyder Per Monnerups erfaring .
Til daglig underviser Per Monnerup på 3Fs uddannelser, og det foregår blandt andet på Langsøhus. Han spiller nogle gange på Langsøhus efter en dag sammen med kursisterne, men denne aften er hans egen koncert, hans releaseparty.
Per Monnerup har tænkt over sine sange. Alle får et par ord med på vejen denne aften før strengene slås an. For ham passer sangen "Deportee" (De udviste) af Woody Guthrie, godt på idag. Hvis der sker noget med arbejdere fra andre lande, som bliver brugt i social dumping, får vi i medierne bare at vide, at de var fra udlandet. Ingen grund til bekymring. Per Monnerup griner hovedrystende over dette menneskesyn.
En rejse gennem kampene
Publikum bliver taget med på en rejse igennem kampene i arbejderbevægelsens seneste årtier. Arbejdskampe på Århus Flydedok, i daglig tale bare kaldet Dokken, fredsdemonstrationer ved amerikanske krigsskibe på Århus Havn i 80'erne. Skibene havde atomvåden ombord. Her stillede Per Monnerup sig op med sin guitar og sang "Joe Hill" til de amerikanske arbejdere på skibet.
Det at indspille cd'en “Kamp og kærlighed” har også været en rejse for Per Monnerup:
- Det er femten sange som jeg godt kan lide. Det værste var at skulle vælge fra.
En af sangene har en helt speciel plads i Per Monnerups hjerte, og han deler den sikkert med flere tusinde andre, der har arbejdet på Dokken i Aarhus.
- Jeg måtte bare have den med på min cd. "I wish you were here" af Pink Floyd, fortæller Per Monnerup til salen.
I 1999 lukkede Dokken i Århus kort før 1.maj. På det tidspunkt spillede Per Monnerup sammen med bandet Gruppe 4 fra det daværende SID. Da de gik på scenen denne 1.maj, var det både sørgmodigt og stærkt:
- “I wish you were here” blev sangen, som vi åbnede med i Gruppe 4, da vi så alle vore arbejdskammerater nede fra Dokken komme gående ind på pladsen i Tangkrogen.
Flagsang med poesi
Per har også taget “Når jeg ser et rødt flag smælde” med på sin cd “Kamp og kærlighed”:
- Jeg synger den sådan lidt halv-keltisk. Almindeligvis synger vi den med marchorkester og bum, bum. Men jeg ville også gerne finde poesien i den.
Og da jeg så dem stå og lytte og synge med på de sange, jeg spillede, da var det ikke bare kampmoral, men en stor varme jeg følte over for dem.
Og den bliver da også sangen, der under koncerten på Langsøhus får salen til at synge med på hvert et ord.
Selv om mobilerne er lagt væk denne aften, kommer de frem nu. Mange vil gerne have et foto med hjem af troubaduren.
Liv og værdier
På Langsøhus er man glad for at have en af sine egne kursusledere på programmet denne aften.
- Per Monnerup er en glimrende sangfortolker, har sunget her på Langsøhus flere gange for pensionister og daglige kursister, fortæller Jørgen Kristensen, bibliotekar og medarrangør fra Langsøhus.
- Han har en ægthed og et nærvær, personlige fortolkninger. Han synger om sit liv og sine værdier, og så har han altid nye historier til sangene, uddyber Jørgen Kristensen og fortsætter:
- Levende arbejderkultur er fremme i skoene. Vi vil gerne støtte ham her fra Langsøhus. “Vi passer godt sammen”, siger han med et smil.
At passe godt sammen
Titlen, “Kamp og kærlighed”, kommer ud af de oplevelser Per Monnerup har, når han står og spiller. Så føler han, at der opstår både fællesskab og følelser:
- Kærlighed til kampen, er også kærlighed til mennesker i kampen, fortæller Per Monnerup og husker en demonstration i sommeren 2014 mod Israels angreb på Gaza.
- Et fuldstændig vanvitiigt tidspunkt for en fredsdemonstration! En fredag eftermiddag, midt i sommerferien, og alligvel kom der en del mennesker, og nogle af dem var unge palæstinensere. Og da jeg så dem stå og lytte og synge med på de sange, jeg spillede, da var det ikke bare kampmoral, men en stor varme jeg følte over for dem.
Der er flere I salen, der har lagt mærke til Per Monnerups engagement både i sangene, og de kampe han fortæller om.
Lars Schultz, fællestillids-repræsentant på Carlsberg Læsk, Fredericia, siger at han ikke kender så meget til Per Monnerup, men synes at hans musik passer rigtig godt til Langsøhus:
- Det er jo en af arbejderkampens bastioner, stedet hvor tillidsfolk bliver uddannet, siger han og tænker lidt:
- Per Monnerup virker så ægte i det her, han udstråler faglig bevidsthed.
Lars Schultz kunne sagtens forestille sig også at høre sangene derhjemme på anlægget med en god whisky i hånden.
Heltene
Mange sidder med CD’en fremme på bordet foran sig, og Per Monnerup kan ikke lade være med at spørge drillende:
- Hvor mange har jeg spillet nu?
Det bliver til et godt fælles grin, inden han slutter med “Heroes” af David Bowie. Hele cd’ens concept er om helte. Det er de sange Per Monnerup kan lide. Sange om dem der gør noget.
Den blankpudsede guitar glinser om kap og med Pers ansigt. Han arbejder og sveder i rampelyset. Men der bliver plads til lidt overarbejde, plads til to ekstranumre.
– Jeg er optimistisk, siger Per Monnerup og griner bredt til publikum, - Denne her skal med på to'eren.
Herefter lader han stemmen glide ind i et Simon & Garfunkel nummeret "The Boxer " med "I am just a poor boy... "
Så det er åbenbart ikke slut med de første femten sange på “Kamp og kærlighed”. Måske kommer der en to’er. Alle kampe og erfaringer bliver tilbage i hjerterne, og rejsen fortsætter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278