21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Himmelsk helvede

Copenhell 2013

Himmelsk helvede

Heavy-karaoke, smadreland, beer-headbanging… Igen i år var Copenhell en overbevisende oplevelse, der må føre til alt udsolgt af både nakkestøtter og halspastiller overalt i landet.

FOTO: Morten Skovgaard/Copenhell 2013
FOTO: Morten Skovgaard/Copenhell 2013
FOTO: Morten Skovgaard/Copenhell 2013

Igen i år bød Copenhell på et imponerende udbud af metal bands på tværs af genrer. Igen i år leverede Copenhell et program, der må få metal fans til at se Copenhell som et mere og mere seriøst alternativ til de større festivaller. Ikke mindst på grund af billetprisen: 795 kroner for tre dages metal!

Musik som healing

Hovednavne som In Flames og Alice In Chains leverede fantastiske præstationer. På trods af strømsvigt fik sidstnævnte tryllebundet alle med både nye numre fra seneste album Black Gives Way To Blue, samt klassikere som Rooster - et nummer som guitarikonet Jerry Cantrell i øvrigt har skerevet som en del af helingsprocessen omkring hans fars deltagelse i vietnam krigen.

Fremhæves må også australske Parkway Drive, der indtog scenen fredag med tonstung metalcore. Da bandet i 2011 spillede på Roskilde Festival, havde guitarist Luke "Pig" Kilpatrick brækket benet i en surfulykke kort tid forinden. Det ville få mange bands til at aflyse deres tour, men ikke Parkway Drive. Kilpatrick var med i kørestol, som han drønede frem og tilbage i, mens han spillede guitar.

Også Illdisposed leverede med forrygende energi varen til publikum - store som små: En af sidstnævnte størrelser var en tiårig pige, som rockede til Amon Amarths tunge vikinge metal - iført pink høreværn, naturligvis. Og sådan er Copenhell: Publikum tæller alle aldre og alle typer.

Det tredages helvede er placeret på Refshaleøen i tilpas afstand fra København. Der er ikke langt til det hede sted med offentlig transport og en shuttlebus. Herudover tager mange turen på cykel til Refshaleøen.

Logistikken omkring mad og drikke er fornuftig: Man skal ikke stå længe i kø for at få den næste kolde fadøl og så pile tilbage til en af de tre scener. Scenerne er placeret tilpas tæt, så der aldrig er langt til næste fest. Dette betyder, at Arbejderens udsendte fik hørt mere musik end normalt, fordi gåturene mellem koncerterne er absolut overkommelig.

Det samme er priserne på mad og drikke. Og udbuddet er godkendt: I helvede lever de blege, langhårede metal-tilbedere bespist med stegt flæsk, whiskey og cigarer til paninis, Jägermeister og pommes frites.

Trodsede Moses

Det krævede ellers lidt mod at krydse "porten til helvede" aka Refshaleøen.

Vi var i forvejen blevet advaret mod at tage derud. Advarslen kom på Facebook. Afsenderen var prædikanten Moses Hansen.

"Vil du bede mod en invasion af dæmoner på Refshaleøen???", spurgte Moses Hansen få timer før Copenhell gik i luften.

Men vi tog chancen, og har ikke fortrudt siden.

Hævy-karaoke og smadreland

Nooooooohhhh…. Saaaarrrrhhhhhhgggg… 

En lille spinkel, bleg ung gut er i fuld gang med at skrige sine lunger ud til lyden af hårdtslående heavymetal

Arbejderen er taget til en omgang svedig metal-karaoke. Her må du lede forgæves efter Backstreet Boys og James Blunt på playlisten. Og du kan godt finde de høje toner frem og skrue op for volumen, hvis du skal overdøve de tunge trommer og hurtige guitarrifs.

Ikke langt derfra kan du prøve kræfter hos "The Beer Banger".

Hvor god er du egentlig til at headbange – få den ultimative test med The Beer Banger. Bliv forbundet til et fadølsanlæg og bang løs. Jo bedre du er, jo mere gratis øl får du!

Efter den omgang skal håret en pause. I horisonten venter det danske kvindelandshold i bordfodbold - klar til at uddele dit livs røvfuld og gøre dig til grin foran vennerne.

Efter at være blevet tævet svensker gul og blå i mandedisciplinen af det svage køn er det tid til at afreagere. Det er tid til en tur i: Smadreland!

Her må du alt det, som normalt ikke er smart at gøre: Som eksempelvis at  totalsmadre en bil med et jernstang, et stereoanlæg eller en campingvogn, der fortjener død ved kølle?

Og endelig må vi ikke glemme, at der i år blev der indviet et helt område kun for vikinger. Det hedder Asgaard, og her finder du masser af øl og vikingelege. Det er som at træde tilbage i tiden. Jeg skulle bare lige ned og hente en forfriskning midt under Parkway Drive koncerten - og pludselig befinder vi os i år 900 blandt vikinger og ungmøer i tøj, de må have stjålet fra Ronja Røverdatter.

Copenhell kan anbefales, og vi glæder os allerede til at se lineup for næste år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2013 - 23:27   26. jun. 2013 - 12:46

Copenhell

ml@arbejderen.dk
Fakta om Copenhell
  • Danmarks største metalfestival

  • Har hvert år siden 2010 samlet tusindvis af metalfans fra både ind- og udland på Refshaleøen i København

  • Refshaleøens rå, industrielle omgivelser står som perfekt baggrund til det to-dages brutale decibel-bombardement fra Copenhells tre scener