Saxofonisten Johan Bylling Lang på billedet har adskillige fingre med i jazzfestivalen "Fringe Jazz Fest 2013" på Charlie Scott's i Skindergade. Festivalen har dunkende oldschool funk, bragende messing, blå blå blues, traditionel New Orleans jazz, svingende swing og 2nd line på programmet - alle musikstilarter, der er meget sparsomt repræsenteret på den samtidige Copenhagen Jazz Festival. I alt præsenterer Charlie Scott 26 bands på 10 dage med unge, talentfulde musikere fra ind- og udland og med en fælles hang til jazz fra New Orleans.
I forbindelse med præsentationen af festivalens program i begyndelsen af juni var der fernisering på fotografier af Mette Kramer Kristensen. De 34 værker, der alle er med spillestedets musikere, oser af glæden til jazzmusikken og er alene et besøg værd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278