26 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sang om kapitalismen har fået nyt liv

Ny melodi til Per Dich-klassiker

Sang om kapitalismen har fået nyt liv

"Sådan er kapitalismen" er en velkendt klassiker, som folk-bandet Laursen nu har givet nyt liv "lige i tide til de afgørende finanslovsforhandlinger".

Laursen spiller ofte sangen om kapitalismen som ekstranummer til deres koncerter.
FOTO: Laursen
1 af 1

Per Dichs klassiker "Kapitalismen" fra 1966 har mere end 50 år på bagen. Alligevel er den lige så relevant i dag som nogensinde, og derfor er det også på høje tid, at den støves lidt af og får nyt liv.

Vi har lavet en udgave, som svinger, og som ikke er alt for højtidelig. 
Andreas Laursen

Det mener folk-bandet Laursen, som i fredags lancerede en ny version af Kapitalismen i en nærmest dansevenlig udgave "lige i tide til de afgørende finanslovsforhandlinger".

– Vi har lavet en udgave, som svinger, og som ikke er alt for højtidelig. Jeg har selv en tilbøjelighed til at skrive langsomme og halvtriste sange i tre fjerdele, så der skulle ske noget nyt, siger Andreas Laursen, som står i spidsen for bandet.

– Det er nok de færreste, der ved det, men teksten har Per Dich faktisk oversat fra en gammel britisk sang, som særligt komikeren Billy Bennett havde succes med. Så vi har faktisk at gøre med humor fra begyndelsen af, og det synes jeg, at Per Dich får videreformidlet rigtig fint.

Idéen til den nye version af Kapitalismen opstod for et års tid siden. Laursen spiller ofte sangen som ekstranummer til deres koncerter, og den er ifølge bandet blevet meget populær.

Musikvideoen til Laursens bluegrass-inspirerede udgave af Kapitalismen består af optagelser fra nogle af de koncerter, bandet gav i sommeren 2019.

Laursen er et dansk folk-band anført af den nordjyske troubadour Andreas Laursen. Bandet udgav i juni 2018 debutalbummet Nutidslevn og modtog i maj prisen Årets Helge 2019, som har til formål at støtte yngre folkemusikere.

Læs mere om Laursen på Facebook her.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2019 - 16:50   29. okt. 2019 - 09:12

Musik

bi@arbejderen.dk