Det grå guld glimtede og musikken svingede, da Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden uddelte priser til freden, den politiske kunst og hverdagens sang.
af Gert Poder
Krudttøndens smukke, højloftede hal var proppet til sidste plads, da Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden havde inviteret til prisfest i søndags.
Prisen gives til kunstnere eller organisationer, der har gjort »en særlig indsats for arbejderklassen, eller som har udrettet humanitære gerninger.«
Fondens formand Gitte Thomsen indledte med at glæde sig over lyspunkterne »midt i denne mørke krise– og terrorforskrækkede tid«:
– Vi har fået en ny regering. Måske betyder det, at der fremover bliver ført en politik, der går i en anden retning end den hidtid herskende med nedskæringer, sagde Gitte Thomsen.
Hun havde en stille bøn til fremtidens kulturpolitik.
– Tør vi tro og håbe på, at denne regerings kulturminister vil sætte andre værdier i centrum?, spurgte Gelstid-Kirk-Scherfig Fondens formand.
En rød rebelsk satan
Dagens første prismodtager var Margrethe Koytu. Hun er uddannet på Aalborg Teaterskole i 1972–74, og det var hér hun mødte skuespiller Lisbet Dahl, der motiverede prisen.
Hun kunne blandt andet oplyse, at Margrethe Koyto har haft »en meget farverig karriere« som servitrice, pædagog og ølmand på Carlsberg.
Men først og fremmest lagde hun vægt på Margrethe Koytos udvikling som skuespiller. Den er gået fra Solvognen over Jytte Abildstrøm, Dario Fo/Franca Rame med flere afstikkere på klovneskole i Frankrig til Rialto Teatret i Frederiksberg.
Dertil kommer 20 revyer, Byens Bedste Bryster, et vred af film samt rollen som radiooperatør og hyrevognskone Lizzie i DR’s tv-serie Taxa.
– Margrethe Koyto, der netop er blevet konstitueret som formand for Kunstnere for Fred efter Jesper Kleins død, kvitterede med en lang takketale.
– Jeg kan blive ved i dagevis, når først jeg er kommet i gang, sagde hun med et grin. Hun dedikerede prisen til »den røde rebelske satan«, der altid havde været i hende.
Margrethe Koyto fortalte saftigt om sin tid på Carlsberg, hvor hun har Medalje for Ædel Druk, og dybt alvorligt om, hvordan hun blev påvirket af kvindemøderne i Gothersgade 1970.
– Her fortalte undertrykte kvinder om derers opvækst og ægteskaber, præget af vold og underkastelse. Det åbnede mine øjne for, at der var en anden verden, sagde hun.
– Jeg håber der kommer en dag, hvor man ikke behøver at uddele legater for at være den man er, sluttede Margrethe Koytu sin takketale.
Billedkunst og musik
Den næste prismodtager var billedkunstner Jørgen Buch (1943), motiveret af oversætter og redaktør Hans Henrik Brockdorff.
Han fremhævede især hans arbejde med figurer og symboler som i anti-krigsbilledet Little Boy.
Dagens sidste prismodtagere var musikerne Søren Krogh og Mikael K, der begge som singer/songwriters skriver om livets stille stunder.
Kollegaen Allan Olsen motiverede prisen som en hyldest til »de skæve musikanter«, der fylder hullerne ud.
Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen blev indstiftet på Danmarks Kommunistiske Partis kongres 9. november 1979 og første gang uddelt 1980. Prisen er opkaldt efter Otto Gelsted, Hans Kirk og Hans Scherfig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
