Alle pensionister inviteres til spændende debatter, film og hyggeligt samvær. Pensionisternes Hobbyklub er klar med sit program.
KØBENHAVN – Emnerne spænder meget bredt: Fra diskussion af Cuba og Nordkorea, over vulkaner og krigen i Afghanistan til ALBA-landene og en tur til Brumleby.
Pensionisternes Hobbyklub af 1965 er klar med sit program for første halvår af 2011 og inviterer alle medlemmer og andre interesserede pensionister til en række spændende og hyggelige onsdags-arrangementer.
Dokumentarfilmproducenten Jørgen Melskens lægger ud nu på onsdag med at vise en film fra Cuba i 1970. Han var med til at producere filmen, som beskriver situationen i landet godt ti år efter revolutionen.
– Vi fortæller om cubanernes drømme og håb for fremtiden. Det er en 50 minutter lang erindringsfilm, som er sjov et gense i dag, siger Jørgen Melskens til Arbejderen.
Jørgen Melskens er også på programmet den 23. februar, hvor han viser en helt aktuel film fra Nordkorea. Den blev optaget i slutningen af 2010, hvor han var på besøg i landet sammen med en delegation fra den danske venskabsforening.
– Filmen fortæller om hvad delegationen oplevede under sit besøg. Jeg kommer også ind på den udvikling, der er sket i Nordkorea siden for to år siden, hvor jeg også besøgte landet, forklarer Jørgen Melskens.
Program for vinter og forår 2011:
19. januar: Jørgen Melskens viser film fra Cuba fra 1970.
26. januar: Generalforsamling.
2. februar: Oplæg og film om Heideruhe, et venstrefløjshus i Tyskland.
8. februar: FlemmingStreet fortæller om vulkanske fænomener.
23. februar: Jørgen Melskens viser aktuel film fra Nordkorea.
2. marts: Knud Johnsen, formand for LO Faglige Seniorer i Storkøbenhavn, fortæller om pensionisternes sociale forhold.
9. marts: Dokumentarfilmproducent Eva Arnvig viser filmen »Krig i børnehøjde«, om den pris børnene betaler under krigen i Afghanistan.
16. marts: Fællesspisning med gule ærter og hygge.
23. marts: Enid Riemenschneider fra Kommunistisk Parti fortæller om sorte og røde journalister i den danske medieverden.
30. marts: Sven-Erik Simonsen fra Dansk Cubansk Forening fortæller om ALBA-landene og USA.
6. april: Udflugt til Brumleby.
13. april: Afslutning.
Alle arrangementer starter klokken 11.30 og foregår hos Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Trekronergade 26, Valby. Har du lyst til at være med i Hobbyklubben, er du velkommen til bare at dukke op.
Den 2. marts kommer Knud Johnsen fra LO Faglige Seniorer og fortæller om pensionisternes social forhold.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278