Mens danske kommuner poster penge i prægtige prestigebygning, kvæles lokale kreative miljøer af besparelser, nedskæringer og dagpengestramninger.
Smukke ser de ud, kulturens nye prægtige bygningsværker. Operaen og Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus i København, Musikkens Hus i Aalborg, kunstmuseet Aros i Århus. Men de koster dyrt. Ikke blot at bygge, men nok så meget bagefter.
Danske byer binder stadig flere kulturmidler i mursten, men de nye kultursymboler har hverken besøgende nok eller reel økonomi til at skabe indholdet i de nye huse.
Det er en af konklusionerne i arkitekt Lasse Anderssons nyligt offentliggjorte ph.d.-afhandling om de store kulturbyggerier. Han er adjunkt på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi ved Aalborg Universitet.
Lasse Andersson har undersøgt, hvad der sker med det lokale kulturliv, når kommunerne investerer enorme beløb i kulturelle fyrtårne for at fremstå som kreative byer og derved markere sig på det kulturelle landkort.
Lasse Andersson sætter et stort spørgsmålstegn ved, om investeringerne i kulturel byudvikling og prestigehuse giver et reelt afkast i form af øget lokal kulturproduktion og økonomisk vækst.
INTERESSEN FORDAMPER
Hans undersøgelser viser det modsatte. At de store byggerier ender som en møllesten om halsen. Dels fordi de er dyre at vedligeholde, dels fordi der bagefter mangler penge til at sikre ny aktivitet og en kreativ kunstnerisk produktion i de nye huse.
Så konsekvensen er sørgelig men klar. Det er blevet sværere for lokale professionelle kunstnere at udstille på traditionel vis. Der satses alt for meget på oplevelsesindustri på bekostning af lokale kreative miljøer.
Lasse Anderssons undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvad politikerne tror de gør og hvad de får ud af det. Visionerne hænger ikke sammen med den praktiske virkelighed.
Når nyhedens interesse er fordampet, falder interessen brat. For eksempel har Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus inden for det seneste år mistet 18 procent af deres besøgende. Det samme gælder for Aros kunstmuseum i Århus.
SATS PÅ BØRN OG UNGE
I Esbjerg nikker Helen Lykke Møller genkendende til Lasse Andersens konklusion. Hun er projektleder for Vadehavsfestivalen og før det leder af Århus Kunstbygning i 20 år.
Ifølge hende har nutidskunsten svære kår i dag. Den eksperimenterende kunst løber med opmærksomheden på bekostning af landets mange øvrige kunstnere.
– Der er simpelthen ikke politisk interesse for den udøvende kunst. Kommunerne satser nok, når det går højt, på de kulturelle fyrtårne, men ellers er der ikke stemmer i kunst og kultur, siger hun til Billedkunstneren, som er medlemsblad for BKF.
Hun opfordrer i stedet til at styrke kunsten og de kreative fag i forhold til børn og unge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
