Sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsmiljø-aktive mødes i Leeds til september. Tilmelding nu.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/06-eur-arbmiljoe-118.jpg)
Det europæiske Arbejdsmiljønetværk mødes i Leeds i Storbritannien fra den 10. til den 12. september.
I Danmark er Aktionsgruppen Arbejdere-Akademikere og Samarbejdet Arbejdere-Akademikere medlemmer af dette netværk, og interesserede kan tilmelde sig via Kit Aastrup, hvor man også kan få nærmere oplysninger: kit.aastrup@gmail.com.
Konferencen i Leeds vil beskæftige sig med den globale recessions følgevirkninger på arbejdsmiljøet samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Arbejdere og tillidsfolk vil mødes med videnskabsfolk, arbejdsmedicinere og sikkerhedsrepræsentanter for at diskutere og udveksle erfaringer. Sammen skal man udvikle nye strategier til fremme at et godt arbejdsmiljø både i Europa og resten af verden, hedder det i præsentationen.
Ud over arbejdsgrupper og fællesmøder på selve konferencen vil der også blive besøg på udvalgte arbejdspladser og workshops.
Det Europæiske Arbejdsmiljønetværk har ud over Danmark kontakt til organisationer og nationale netværk i Italien, Holland, Tyskland, Østrig, Skotland, England, Wales, Norge, Finland og Estland.
Programmet og titler på workshops med mere kan ses på hjemmesiden: http://aktionsgruppen.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278