Mens Mikhail Bulgakov i verdenslitteraturen stort set altid har været et stort navn, er hans navn i sovjetlitteraturen mere omstridt

af Bjarne Nielsen
Mikhail Bulgakov er verdensberømt for sin roman Mesteren og Margarita, der både er filmatiseret og lavet som ballet og teater, senest i Århus. Mens han i verdenslitteraturen stort set altid har været et stort navn, er hans navn i sovjetlitteraturen mere omstridt.
Bulgakov blev født i Kiev 1891 i et akademisk og humanistisk indstillet hjem. Faderen var teologiprofessor. Efter studentereksamen begyndte han at læse medicin, blev kandidat med udmærkelse og indgik sit første ægteskab i 1916.
Umiddelbart derefter blev Bulgakov sendt til fronten som feltkirurg. I 1918, efter krigen og midt i borgerkrigen, blev han på skift indrullet i de stridende hære og endte på et tidspunkt i Kaukasus. Fronterne var kaotiske og hele fjorten gange skiftede magten hænder i Kiev.
Efter borgerkrigen vendte han tilbage til Kiev og åbnede en klinik, samtidig med at han skrev sin første fortælling. Efter at være flakket rundt mellem Tblisi og Batum i Georgien, endte Bulgakov i Moskva, hvor han leverede flere humoristiske fortællinger.

Kærlighed til litteratur
I 1925-26 udkom En ung læges optegnelser om borgerkrigens rædsler. Han skrev også Morfin om, hvordan en ung lægepraktikant nemt havner i stofmisbrug. Bulgakov opgav sin lægegerning, da hans kærlighed til litteraturen var et stærkere narkotikum.
Efter en række år på sultegrænsen blev han skilt og hurtigt gift igen. I 1924 kom så Den hvide garde om borgerkrigen set fra den `hvide` familie Turbins side.
Derefter slog Bulgakov sig på mere satirisk og overdreven plat stof. Herhjemme er kortromanerne Skæbnesvangre æg (1924) og En hunds hjerte (1925) et tydeligt bevis på dette.
En hunds hjerte var en satirisk hård kritik af bolsjevikkerne og blev hurtigt forbudt. Bulgakov klagede til partiet og Gorkij uden resultat. Den blev frigivet i 1980`erne under Gorbatjov og senere filmatiseret.
Hans stykker Den hvide garde ogFamilien Turbins dage blev samtidigt sat op på Moskvas Kunstnerteater med stor succes. Stykket om familien Turbin gik som hørespil i DR i 1967. Stykket en klassiker på linie med Tjekhovs Mågen og det påstås, at Stalin var så begejstret, at han så stykket hele femten gange. Men stykket blev senere skiftevis forbudt og tilladt, da især de ukrainske bolsjevikker følte, at de blev fremstillet i et tvivlsomt og komisk skær.
Senere blev flere af hans stykker forbudt og Bulgakov bad Stalin om enten at få stykkerne op eller lov til at emigrere. Da den kendte og populære Majakovskij lige havde begået selvmord, ville det give ridser i lakken, hvis også Bulgakov forsvandt fra den ellers blomstrende kulturscene. Stalin greb ind og Bulgakov blev ansat under den legendariske chef og dramaturg for Moskvas Kunstnerteater, Konstantin Stanislavskij, som assistent.

Mesteren og Margarita
Trods dette følte han modvind og forlod teateret i 1935, efter at flere af hans stykker var enten forbudt eller rakket ned af partiavisen Pravda. I 1939 skrev han stykket Batum om Stalins ungdomsår, men efter denne havde læst manus, som han åbenbart altid gjorde, blev det kasseret.
I 1932 var han blevet gift for tredje gang, denne gang med Jelena, som var model for musen Margarita i hans `hemmelige` livsværk. Et værk han påbegyndte i 1928 og med nød og næppe nåede at færdiggøre inden han døde i 1940 af en nedarvet sklerose.
Bogen kombinerer den bibelske fortælling om Kristus på korset og den litterære historie om Faust med et satirisk samtidsbillede af Moskva. Den er desuden sine steder i Gogols stil en kærlighedshistorie og gendigtning af Bibelens beretninger om Jesus og Pilatus, med henvisninger til hans løbende kamp med Stalin.
Ved hans død arrangerede Den alsovjetiske Forfatterforening en pompøs mindehøjtidelighed, og flere af hans tidligere forbudte stykker blev sat op. Så kom krigen og han gled lidt i baggrunden. I 1956, under Khrustjov, blev han rehabiliteret, og 1959 udgav tidsskriftet Moskva Mesteren og Margarita og verdenslitteraturen blev tilført endnu et værk.
Der findes i dag Bulgakov museer i både Moskva og Kiev, ligesom der findes et hav af bøger om ham, især studier og fortolkninger af Mesteren og Margarita. Som et kuriosum kan nævnes, at det kendte Rolling Stones nummer Sympathy for the Devil ifølge Mick Jagger er inspireret af Mesteren og Margarita og dens Faust motiv.

Kilder:
www.Sovlit.com
Mette Dalsgaard: En optimistisk tragedie. Sovjetisk litteratur 1917-1985.