Anne-Marie Harnums bog vil måske kunne være en murbrækker hos mange mennesker. Den er saglig, velargumenteret og velskrevet. Den kan læses med stort udbytte af enhver, der er interesseret i, hvilke dybder der findes i den menneskelige psyke

af Eigil Nielsen
De fleste menneskers opfattelse af hypnose er ganske givet knyttet til oplevelse af en hypnotisør, der på en scene får mennesker til at hoppe rundt som høns eller andet latterligt. Man ser, at hypnotisøren tilsyneladende helt har magten over menneskene på scenen og glæder sig over, at det ikke er én selv, der er offer.
Det er derfor forståeligt nok, at der opstår en skeptisk holdning over for hypnose. Og det er faktisk en skam, for hypnosen har også - og først og fremmest - en anden side. Nemlig som et nyttigt redskab til mindskelse af menneskelig lidelse, såvel på det psykiske som det medicinske område.
Det kan man stifte udførligt bekendtskab med i bogen Hypnose afmystificeret skrevet af psykolog Anne-Marie Harnum.
Hun har selv praktiseret hypnose gennem flere år og har dygtiggjort sig gennem kurser, forestået af internationalt kendte psykologer og psykiatere. Hun har desuden i perioden 1995-2005 været formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, hvis medlemmer er psykologer, læger, tandlæger og nu også sygeplejersker, jordemødre med flere. (Parallelt med denne forening findes også Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose, der kun omfatter psykologer.)

Også en dagligdags foreteelse
Nok uden at være klar over det, har vi alle været i en hypnotisk tilstand, i en trance-tilstand, skriver Anne-Marie Harnum. Det er sket, når vi har været så fordybet i noget, at vi ikke har sanset, hvad der ellers er sket omkring os. Eller det kan for nogle mennesker ske, når det bliver udsat for en ubærlig hændelse. De kan så `glemme`, hvad der er sket.
I den kliniske hypnose skabes trancetilstanden bevidst, for det meste gennem afslapningsmekanismer. Personen, der bliver hypnotiseret, bibringes almindeligvis en følelse af en behagelig, rolig tilstand. Nogle vil under det følgende klart kunne registrere, hvad der sker i lokalet, mens andre er i så `dyb` trance, at de kun fatter det, der sker i pågældendes indre i dialog med hypnotisøren.
De fleste vil bagefter kunne huske, hvad er er sket under hypnosen, mens andre intet vil kunne huske.
I den dybt afslappede og dog koncentrerede tilstand kan psykiske problemer behandles på en anden og mere dybtgående måde end i almindelig samtaleterapi, idet den hypnotiserede kan danne billeder og forestillinger, som der ellers ikke er adgang til. Med hypnotisøren som en nænsom og respektfuld ledsager kan den hypnotiserede danne forestillinger, der peger på positive løsningsmuligheder, som kan bruges, når hypnosen er ophørt.
Efter hypnosen vil personen almindeligvis føle sig bedre til mode og i stand til at klare dagligdagen bedre. Som regel vil der dog være brug for flere hypnosesituationer for at gøre det positive resultat stabilt.
Anne-Marie Harnum kan undre sig over, hvilke resultater der kan opnås gennem hypnosen. Som hun skriver, ved vi ikke til fulde, hvad hypnose er. 'Men vi ved, at det findes'.
(Samme undren har jeg selv gang på gang oplevet i mit tidligere arbejde som psykolog, hvor jeg flittigt anvendte hypnose.)
Ovenstående beskrivelse kan betragtes som en slags grundmodel for en klinisk hypnosesituation, men gennem tiden har anerkendte hypnotisører lagt vægt på forskellige aspekter og metoder. De forskellige retninger redegør Anne-Marie Harnum dygtigt og overskueligt for, så man får et godt overblik over hypnoseterapiens aktuelle udviklingsstade.

Hvad kan afhjælpes?
Det mest almindelig er, at hypnosen anvendes til behandling af psykiske problemer, men den kan også anvendes over for fysiologiske, medicinske tilstande.
I en bog fra 1846 kan man læse om, hvorledes lægen Esdale i Indien foretog operationer, hvor patienten blev holdt smertefri gennem hypnose.
I nutiden har den belgiske anæstesiolog, professor Marie-Elisabeth Faymouville hjulpet over 4000 patienter gennem større og mindre operationer med hypnosebedøvelse. Her bruges kun en procent af den mængde bedøvelse, der normalt anvendes, og patienterne opnår hurtigere heling.
Så når Anne-Marie Harnum skal opremse, hvortil hypnose er gavnlig, bliver listen lang: Smertebehandling og bedøvelse, brandsårsbehandling, irritabel tyktarm, PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), depression, fobier, angst, psykiske vanskeligheder, rygeafvænning med videre.

Sundhedspolitisk perspektiv
Som allerede nævnt er der en meget udbredt skepsis over for hypnose. Den findes såvel hos den almindelig borger som hos uddannede specialister inden for sundhedssektoren. Bidragende er måske også en udbredt angst for at vove sig ned under hverdagsfornuftens vante overflade.
Men måske er der en optøning på vej. Det kan nævnes, at jordemor Anette Werner på Århus Universitetshospital i Skejby er i gang med det første nationale, videnskabelige forsøg med fødselshypnose for førstegangsfødende.
Det er mit indtryk, at der vil kunne spares meget i sundhedssektoren ved at fremme anvendelsen af hypnose ved behandling på såvel det psykiske som det medicinske område, og mennesker vil samtidig få det bedre.
Anne-Marie Harnums bog vil måske kunne være en murbrækker hos mange mennesker. Den er saglig, velargumenteret og velskrevet. Den har en fyldig litteraturliste. Den bør være en grundbog ved såvel det psykologiske som det medicinske studium.
Det er en bog, der kan læses med stort udbytte af enhver, der er interesseret i, hvilke dybder der findes i den menneskelige psyke.

Anne-Marie Harnum: Hypnose afmystificeret. 192 sider. 258 kr. Dansk Psykologisk Forlag.