I Norge har der længe hersket en debat om amerikaniseringen af norsk tv. En række norske kulturpersoner efterspørger flere nordiske og europæiske programmer på tv
Det har fået den norske opposition til at ønske sig en fælles nordisk tv-kanal med fokus på skandinavisk og europæisk producerede kulturprogrammer, skriver Kristeligt Dagblad.
En fælles kulturkanal skulle i følge det norske forslag ske med den franske-tyske tv-kanal Arte som forbillede.
- Det vil være med til at styrke vores fælles nordiske identitet og være en modvægt til, at vi kun bliver modtagere af andre landes kultur, siger Dagrunn Eriksen fra Kristelig Folkeparti til nrk.no.
Stort overskud i Egmont-koncernen
Mediekoncernen Egmont fik i 2009 et driftsresultat på 931 millioner kroner, hvilket er det største nogensinde. Året før var resultatet på 748 millioner kroner.
Resultatet før skat blev et overskud på 351 millioner kroner, hvor det året før lå på 114 millioner kroner.
Egmont udgiver i 30 lande og er en af Skandinaviens førende mediekoncerner. Koncernen står bag magasiner, bøger, biografer, film, tv, tegneserier, skolebøger, communities, spil og -konsoller. Blandt magasinerne er ALT for damerne, Hjemmet, Euroman og Eurowoman. Forlag er blandt andet Lindhardt og Ringhof, Sesam, Carlsen og Børsens Forlag. Egmont står også bag Anders And, Olivia, Basserne. Og på filmfronten er det Nordisk Film med egne biografer.
Gør ikke grin med Enhedslisten
Nogle har undret sig over, at entertaineren Niels Hausgaard ikke 'tør at gøre grin med Enhedslisten'. Denne undren er kommet til udtryk i anonyme breve. Brevskriverne mener, at Hausgaard altid undgår at satirisere om sine egne på venstrefløjen.
- Det har intet at gøre med, om jeg tør eller ej. Enhedslisten har slet ingen magt og er derfor uinteressant. Jeg går kun efter mennesker, der har magt. Folk i de positioner er godt stof i folks bevidsthed. Og kommer Enhedslisten i regering, så skal jeg være der med det samme, forklarede Niels Hausgaard til kpn.dk efter sit show i Herning søndag aften.
Efter den seneste regeringsrokade, har Hausgaard i øvrigt været nødt til at ændre i sit show.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278