13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oscar-priser til realistisk film om Irak-krigen

Oscar-priser til realistisk film om Irak-krigen

Tirsdag, 09. marts, 2010, 00:00:00

Selvom The Hurt Locker er en neutral skildring af en gruppe amerikanske soldater i Irak, er den af mange blevet opfattet som en film, der går imod USA`s engagement i Irak.

Med hele seks priser blev filmen The Hurt Locker den store vinder ved dette års Oscar-uddeling. Samtidig var det første gang, at en kvindelig instruktør modtog en Oscar.
Af flere iagttagere betragtes valget af The Hurt Locker som et politisk valg. Selvom filmen mest af alt er en neutral skildring af en gruppe amerikanske soldater i Irak, er den af mange blevet opfattet som en film, der går imod det amerikanske engagement i Irak.
Instruktøren Michael Moore startede inden Oscaruddelingerne sin egen e-mail-kampagne til støtte for filmen. Han siger blandt andet:
- The Hurt Locker er en politisk film. Den siger, at krig er idiotisk. Det er ikke tilfældigt, at højrefløjen har angrebet den. De ved, hvad Kathryn Bigelow har villet med denne film. Ingen går ud af biografen efter at have set The Hurt Locker og tænker 'Juhu! Lad os holde denne krig i gang i endnu syv år'.
Også Arbejderens anmeldere, Jan Lars Nielsen og Mette Marie Nielsen, har påpeget, at filmen udstiller krigens absurditet:
'The Hurt Locker er nervepirrende og det hidtil bedste forsøg på en skildring af Irakkrigen... I modsætning til de øvrige kedelige amerikanske Irakfilm, har den ikke et budskab, men den giver mening, fordi realismen udstiller absurditeten i krigsprojektet'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. mar. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur