Den danske teaterklassiker over dem alle - Jeppe på Bjerget - er moderniseret af Nørrebros Teater og blevet til ´Linda P. på Bjerget´

af Nick Bruun
Det er svært at lave komedie. Det er ikke sikkert, at det, der på papiret ser sjovt ud, får publikum til at grine. Men det gjorde publikum til Linda P på Bjerget. Så godt så langt.
Linda P. er både standup-tradition og helt sin egen. Begge dele er med i forestillingen. Den store Ulf Pilgaard er både revy og teater. Begge dele er med i forestillingen. Og dem har Nørrebros teater sat sammen i denne nye Jeppe på Bjerget-modernisering.
Det er modigt og stort gjort, og alene idéen fortjener stor ros - STOR ROS. Hvo intet vover, intet vinder - og nogen gange går det galt - som det gjorde i teatrets forrige forestilling Ud i Kulden, der røg af plakaten efter få dage. Men i en ellers gennemkalkuleret og beregnende kultur og kunstindustri, er det befriende at se vovemod.

Nutidige kommentarer
Og det går ikke galt i denne forestilling. Det er en komedie, den underholder og får publikum til at grine.
Den er spækket (af tekstforfatter Jacob Tingleff og instruktør Spang) med nutidige politiske kommentarer til dagens liv i Danmark. Især kulturliv og medielort.
Forestillingen følger Ludvig Holbergs forlæg som skabelon langt hen af vejen; Jakob Skoma`r er blevet til Tove`s Bodega. Baronen er tv-baron - Linda P. bliver som Jeppe genstand for et væddemål, men så er der også broderet frit, frejdigt og frækt videre.
Det der er det svære ved denne forestilling, og giver den et præg af blandede bolcher, er de forskellige ingredienser der er puttet i: teater, standup, revy.
Indgangs-scenen er ubetalelig morsom, og den der fungerer bedst i forestillingen.
Linda P. er malersvend. Fuld af alkohol og hurtige replikker, der gør malermesteren Kim (Benjamin Boe Rasmussen) rundforvirret.
Det hjælper ham ikke, at han er den sløveste kniv i skuffen og samtidig kæreste med Linda P. Med et kæmpe stillads som legeplads, fører Linda P. an i beskrivelsen af deroute med manér. Hun kollapser ikke på møddingen, men på stilladset. Og så!.følger resten.

Konkrete karikaturer
Ind imellem er det som om forestillingen deler sig: Historien står standby, mens kaskader af standup vælter som balloner ud over publikum.
Eller en enkelt scene løsriver sig, som scenen om smagsdommerne Helger og Møllehave, og bevæger sig ud af en revytangent og langt fra historien og sammenhængen.. Eller kærligheden bliver alvorlig spillet af den ustyrlige Linda P. så man lige skal være sikker på det ikke er fis - og det er det måske.
Forestillingen vrimler med direkte, konkrete karikaturer af kendte danskere. Og det er stor revykunst. Her griner man selvfølgelig af dét, der rammer en. Jeg synes Boe Rasmussens Blærerøv Mads Christensen var forrygende, mens Søren Fauli-skildpadde-karikaturen forekom mig lidt `gammel`.
Måske er det en ny scene-genre der er født. Det er i hvert fald sjovt, aktuelt, relevant og fuld af kreativt rod.

Linda P. på Bjerget af Jonatan Spang og Jacob Tingleff frit efter Ludvig Holberg. Instruktion: Jonatan Spang, Scenografi:Kim Witzel. Spiller til 24. april på Nørrebros Teater, København.