aktuelle krise bliver brugt til at styrke EU¤¤s økonomiske styring. Det er endnu en afgivelse af suverænitet

Når masker og retorik opløser sig i krisens tærende syrebad, kommer det for en dag, hvad der har været inden i.
Krisen fra september 2008 fik EU`s regeringer til at drysse redningspakker over bankerne. Manøvren blev camoufleret bag en maske af godgørenhed, der angiveligt reddede småfolks penge og jobs. Det var en gigantisk overførsel af penge fra de store lommer til de små lommer. Nu skal de små mennesker også til at skrue ned for deres liv.
Det er meget, vi har lært om EU og om kapitalismen i de sidste par år, hvor EU har balanceret mellem opløsning og styrkelse, fordi det ene dilemma efter det andet bliver ved med at dukke op.
Med store bump på vejen blev Lissabon-traktaten vedtaget. Nu skulle der køres ræs med udenrigsminister, præsident og hele molevitten. Opløftet slog den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle for kort tid siden fast, at med 'Lissabontraktaten har vi startet et nyt kapitel! Lissabon er ikke et slut men et startpunkt. Således viser traktaten frem mod en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.'
Det fik den danske regering op af stolene. Det var ikke den melding, der var brug for.

Frit fald er muligt
Det er ét af dilemmaerne i EU. Et andet dilemma er opstået på grund af den økonomiske krise, der er under uddybning. Flere lande er ramlet igennem EU's tre procent loft for underskud på budgettet. Og værre endnu, Grækenland, Italien, Spanien, Portugal og Irland har det rigtigt skidt - sammen med flere af de nye medlemslande i Østeuropa.
Konsekvensen er, at euroen er truet. Den kriseramte doller stiger kraftigt i forhold til euro og snart vil vi igen se svenskere i gaderne, der udnytter den svækkede krone, der er koblet til euro.
Der er flere lag i krisen. Grækenland, der er hårdest ramt, har skjult oplysninger om, hvor galt det stod til. Svindelnummeret er blandt andet gennemført sammen med den amerikanske bank Goldman Sachs, som har hævet 5,5 milliarder kroner i kommission.
Grækenlands regering har indgået aftaler om Swap-lån for milliarder for at lukket hullet. Det er meget dyre lån, som har en stor indbygget risiko. Swap`erne spillede en stor rolle, da Wall Street krisen eksploderede i september 2008.
At Grækenlands regering har løjet over for EU, blev de sure over i Bruxelles og i de øvrige hovedstæder. For det første er det en trussel, der kan trække alle andre med ned. Tyske og Franske banker har 600 milliarder i klemme alene i Grækenland. Og så er der alle de andre steder, hvor det strammer til. Der tales om en reel mulighed for, at en eller flere af de franske eller tyske banker kan gå ned.

Krisen flytter magt
Der er flere lag i krisen. Det ene er den almindelige krise. Det andet lag er den finansielle krise, der udløste de store bankpakker. De løber sammen og skaber en stor gældsættelse. EU-landene statsgæld udgør 80 procent af bruttonationalproduktet (BNP). USA, som vi alle ved er til rotterne, har en statsgæld på 89 procent af BNP. Det er værre end EU, men ikke så meget trods alt.
Nu kommer stramningerne. Vi vidste det jo godt. EU`s finansministre sagde det allerede for over et år siden. Og det bliver dobbelt hårdt. EU vil benytte den aktuelle krise til at centralisere mere magt i Bruxelles.
Grækenland har fået en lodret ordre om en skrap økonomisk kur, som vil koste mange jobs, pensionsordninger, sociale ordninger og meget mere. Regeringernes økonomi kommer under kontrol, som IMF har sat u-lande under administration og stillet krav om en bestemt økonomisk politik.
Det bliver en praksis, der skal gælde hele vejen rundt, hvis der ikke bliver sagt stop nu. Den aktuelle krise bliver brugt til at styrke EU's økonomiske styring. Det er endnu en afgivelse af suverænitet.