Moralen driver ned af væggene i Den Kongelige Operas opsætning af Igor Stravinskys ¤¤Lastens Vej¤¤ - tilsat et par aldeles umoralske fnis. Det er stor kunst

af Gert Poder
Livets landevej ligger strakt ud så langt øjet rækker på Operahusets scene. Forrest bor uskyld, anstand og flid. For enden ligger lastens by, med dens orgier, driverliv og djævelskab.
Den Kongelige Opera og GöteborgsOperan har kastet sig ud i Igor Stravinskys geniale værk 'The Rake`s Progress', oversat lidt skævt til 'Lastens Vej'. På nudansk betyder a rake en taberrøv. Forklaringer følger.
Det begynder ellers så godt. To unge, smukke mennesker, Anne og Tom, synger i græsset en hyldest til maj med dens blomster og grønne træer, en ode til kærligheden. Men tragedien truer.
Anne Truloves far stoler ikke på Tom over en dørtærskel. Han, på sin side, affærdiger den gamles bøn om at få sig et fast arbejde med hån, for hvorfor knokle, når døden alligevel tager sidste stik.

Mellem tradition og modernitet
Værket er på alle måder en genistreg, opført første gang i 1951 med tekst af den engelsk-amerikanske forfatter W.H. Auden og hans ven Chester Kallman.
Handlingen er hentet fra en berømt billedserie af den britiske tegneseriepionér, satiriker, maler og gravør William Hogarth (1697-1764). Han fortalte i 1735 gennem otte billedsekvenser den moralske historie om den unge laps Toms tragiske skæbne. Han har arvet sin fars formue, men i stedet for at ægte sin gravide kæreste, slår han ind på lastens vej.
Billedserien skildrer hans nedtur fra en ung, optimistisk og selvsikker lykkejæger og døgenigt til et nedbrudt vrag på Londons kolbøttefabrik i Bedlam.

Kærlighedens triumf
De to manuskriptforfattere valgte ikke at følge Hogarths historie slavisk men i stedet udbygge handlingen.
Den ene tilføjelse er tjeneren Nick Shadow, der overbringer Tom budskabet om, at han har arvet en rig onkel. Som i fortællingen om Faust viser Nick sig at være Satan selv, den store frister.
En anden nye skikkelse er den grotesk-komiske, men dybt menneskelige Tyrker-Baba, Londons svar på den skæggede dame. Hun gifter sig med Tom - 'bare for sjov' trøster hun den ulykkelige Anne, der er rejst ind til byen for at finde sin elskede.
'Lastens Vej' er i Auden og Kallmans version på én gang en 1800-tals sædesfortælling, en let vaudeville og et originalt forsøg på at forny operaens tekstside.

Kærligheden sejrer - næsten altid
I en kommentar til sit værk stiller Igor Stravinsky spørgsmålet: 'Kan man genbruge fortiden og samtidig bevæge sig fremad?', og besvarer det med et simpelt 'ja'.
I en virtuos blanding af den tidligste opera med sin blanding af recitativer og arier, duetter, trioer, korsang og musikalske mellemspil går turen ind i et nærmest ubeskriveligt musikalsk univers.
Brede, lyriske sange slås en evig kamp mod mol-tunge passager i stykkets skæbnebestemte vej fra ophøjelse til fortabelse.
'Lastens Vej' har rod i modernismen, så glem alt om en happy end. For godt nok sejrer kærligheden, men hvis Tom tror at det kan frelse ham for døden, så må han tro om igen.
I den drilske morale til slut får denne verdens Tom`er en på hatten. Hvis de tror, at de kan slippe ustraffet for at lyve, gamble, hore og snyde godtfolk for deres surt sammensparede penge, så kan de tro om igen.
'The Rake`s Progress' betragtes som et højdepunkt i Igor Stravinskys operakunst. Det er et blik ind i mesterens som altid smerteligt perfektionistiske verden, ledsaget af et til tider Monty Pythonsk latterbrøl.

Lastens Vej af Igor Stravinsky. Operahuset, Holmen. Sidste forestilling 12. april