Man kan være uenig eller ej, men bogens mange emner vækker til eftertænksomhed og debat. De forskellige debattører formår ofte at give emnet de nuancer der gør, at diskussionen får tilført nye vitaminer

af Bjarne Nielsen
For nylig fyldte historikeren Poul Villaume 60 år, hvilket fik en række kollegaer til at hylde ham med festskriftet Nye fronter i Den kolde Krig, der bestå af 16 artikler omkring emnet.
En af ideerne med hyldesten har været at illustrere at 'den kolde krig havde flere fronter: politiske, ideologiske, kulturelle, militære, økonomiske, sociale', samt eksempelvis mellem grupper og partier i de enkelte lande.
Bogens artikler tager alle udgangspunkt i Villaumes hovedtese, at 'Danmark nok blev allieret med de vestlige stormagter gennem Atlantpagten, men at skiftende danske regeringer på en omfattende og betydningsfuld række af områder undlod at følge NATO`s hovedlinie, at man kan betegne Danmark som `allieret med forbehold`'. En loyal allieret med forbehold.

Uenigheder
At hylde fødselaren betyder ikke man er enig med ham. I et afsnit om det dansk - amerikanske forhold under den kolde krig, forsøger Bo Lidegaard at gøre op med Villaumes hovedtese og argumenterer for, at Danmarks udenrigspolitik var fast op af USA's.
Andre undersøger afspændingspolitikken i koldkrigsårene. I et spændende kapitel om fredsbevægelsen, skriver to forfattere, der var medforfattere til PET kommissionens rapport, at Danmarks søgning mod USA og England allerede var fastlagt inden NATO`s grundlæggelse i 1949, nemlig under besættelsen. Heraf årsagen til, at venstrefløjen løbende blev overvåget og ulovligt registreret.
Den kendte koldkrigsforsker Vojtech Mastny når i sin engelsk sprogede artikel om Pragkuppet i 1948 og NATO at konstatere, at det ikke havde nogen betydning for dannelsen af NATO, som det blandt historikere ofte antages.

Guds eget land
Bogen har et glimrende kapitel af Dino Knudsen om en række danske fagforeningsfolks koldkrigsrejse til USA.
Her fortælles i klartekst om, hvorledes den socialdemokratiske del af fagbevægelsen, fra tillidsmanden på gulvet til fagaristokraten, som en del af Marshallplanen, kom på studieture til `Guds eget land`, for de kunne lære 'den ideologisk-kulturelle overførelse af forestillinger, ideer, normer og praksisser'. Kort sagt at tænke amerikansk.
Mange kommunister er gennem årene blevet kritiseret for diverse indoktrineringsophold i Øst, men de ophold undertegnede har kendskab til, var som vand i forhold til fagbevægelsens USA-ture. Amerikanerne opsummerede hele programmet til, at 'Hvad vi grundlæggende forsøger at opnå.. er at ændre 250 millioner menneskers forestillinger og måde at tænke på'.
Efter en tur i 1949 med flere fagbosser, blandt andre Eiler Jensen, formand for De Samvirkende Fagforbund (nu LO), udkom der herhjemme en af amerikanerne censureret og finansieret bog 'Amerika er anderledes' i 50.00 eksemplarer.
Et spændende kapitel er også Ingeborg Philipsens om Bilderbergmøderne. Møderne var (og er) et uformelt og hemmeligt forum for statsledere, militærfolk, kapitalister og organisationsfolk.
Folk som krigsforbryderne Blair, Anders Fogh og Kissinger har været medlemmer, ligesom Rockefeller, Thorning-Schmidt, koldkrigerne Richard Perle og Rumsfeld. Det er ikke læsning for sarte sjæle.

Sovjetunionen i dansk presse
Under den kolde krig nåede Sovjetunionen at fejre fem runde jubilæer. Og Iben Bjørnson undersøger i artiklen 'En mindre vellidt jubilar' hvorledes dansk presse har forholdt sig til den store nabo omkring jubilæerne i koldkrigsperioden. Sjov og fin vinkel.
I 1947 går billedet af Sovjet fra at være en allieret til potentiel fjende. I 1957 er det Ungarnsopstanden og Sovjets ageren samt opsendelsen af rumhunden Laika, der er i fokus.
I 1967 bemærkes det kun at Khrustjov, Malenkov, Bulganin og Molotov ikke deltager i paraderne. I 77 er Bresjnev ved roret uden man hæfter sig ved det og i 87 under Gorbatjov anede man ikke hvad man mente. Hvad der var op og ned. Knap nok Land og Folk.
Kapitlet gennemgår de landsdækkende avisers skiftende interesse og holdning til Sovjet. Det er interessant og ind imellem beskæmmende læsning.
Denne anmelder fandt også Karl Christian Lammers indlæg om de danske mediers dækning af Sovjetunionen og de russiske sportsfolk under de olympiske Lege i Helsingfors i 1952 interessant. Det var de første Lege hvor de to stormagter og vindere af Anden Verdenskrig mødtes til `war minus the shooting` som forfatteren George Orwell så prosaisk formulerede det.
Indlægget gennemgår på fineste vis hvorledes de danske medier kørte den hotteste koldkrigsretorik. 'Den kolde krig handlede om menneskers sind, og kappestriden i de sportslige konkurrencer udstillede i forhold hertil symbolsk de to modstående fronters styrke og svagheder'.
Bogen har flere også artikler om 'kampen mod den arabiske nationalisme og kommunisme'. Om 'Dansk FN politik, Israel og de palæstinensiske flygtninge'. Om den danske udenrigspolitik omkring den græske junta i årene 1967-70 og Thatcher og afslutningen på den kolde krig.
Man kan være uenig eller ej, men bogens mange emner vækker til eftertænksomhed og debat. De forskellige debattører formår ofte at give emnet de nuancer der gør, at diskussionen får tilført vitaminerne den har brug for.
En spændende bog og hyldest til en spændende og troværdig historiker.

Poul Villaume
Poul Villaume (født 1950) blev professor på den banebrydende afhandling 'Allieret med forbehold' som var en nytolkning af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i efterkrigstiden.
Villaume startede sin karriere i Kommunistisk-Arbejderforbund, marxister-leninister, KA-m-l, hvor han på et tidspunkt var redaktør af Arbejderbladet. Han var senere medstifter af `Nej til Atomvåben`.
Han studerede historie ved Københavns Universitet 1980-86, og har siden 1986 (med kortere afbrydelser) været knyttet til Institut for Historie ved Københavns Universitet. I dag er han desuden ofte benyttet af Dokumentationscenter mod Historieforfalskning omkring spørgsmål vedrørende den kolde krig.

Carsten Due-Nielsen, Rasmus Mariager og Regin Schmidt: Nye fronter i den kolde krig. Festskrift til Poul Villaume. 352 sider. 299 kroner. Gyldendal.