Der er zoner, som har særlig mange og voldsomme jordskælv. Gør man det rigtigt, kan skaderne reduceres, men ikke undgås. Hvordan et jordskælv håndteres siger meget om, hvordan landet virker

Når jorden skælver slippes store kræfter løs. Dybt fra undergrunden flækkes jordens skorpe og flader glider mod hinanden med revner og rystelser som uundgåelige spor. Rammer det en by, som det skete på Haiti, er konsekvenserne forfærdelige.
Et af de slemme ramte Lissabon i 1755, hvor byen blev lagt ned og op mod 70.000 blev dræbt. 225.000 blev dræbt på grund af den Tsunami, der opstod i det Indiske Ocean i 2004. 100.000 blev dræbt af jordskælvet i Kashmir i 2005. I Kina blev 240.000 dræbt af jordskælvet i Tangshan i 1976. Jordskælv er hyppige - mange små og færre af de store. Kloden lever.
Der er zoner, som har særlig mange og voldsomme jordskælv. Her ved man de kommer - før eller siden. I flere kulturer er byer og byggeteknik indrettet efter disse forhold. Gør man det rigtigt, kan skaderne reduceres, men ikke undgås. Et andet spørgsmål er så, hvordan samfundet er i stand til at reagere på katastrofen. Har landet været styret på en måde, så der er en dynamiske organisering, der kan håndtere situationen?
Eller er styret elendigt og ude af stand til at tage højde for stedets særlige vilkår eller byggespekulanternes skrøbelige konstruktioner. Dét har vi set gang på gang og mange steder. Hvordan et jordskælv håndteres siger meget om, hvordan landet virker.

Haiti
Og Haiti? De velkørende medier med enorme mængder af udstyr og folk kan fortælle om et lige så enormt nødlidende nødhjælpsarbejde.
Skal man tro flere medier er en væsentlig årsag til katastrofens omfang folks egen skyld. De er besat af voodoo, kriminelle af natur og håbløse. Derfor har de bygget det ene hus oven på det andet. Folk er stuvet sammen i Port-au-Prince. Men hvorfor er de det? Skal vi igen trækkes med en kulturel forklaring for at tilsløre fakta?
Hvilken regering har Haiti haft? USA spillede en afgørende rolle for landets langvarige deroute længe inden den berygtede Papa Doc Duvaliers regime hærgede fra 1957-71. Brutaliteten betød intet for USA, der så ham som en trofast anti-kommunist.
Sønnen Baby Doc tog over indtil han blev væltet i 1986. Med ham satsede USA på at gøre Haiti til Caribiens Taiwan med billig arbejdskraft i industrierne. Landbruget blev negligeret, for fremtiden var billig arbejdskraft. Folk flygtede til byen. Hvad ellers? USA solgte fødevarer på det lokale marked i stedet.
Det var en strategi, der lignede den neoliberale strategi, som mange andre fattige lande blev udsat for af Verdensbanken og USA`s udviklingsprogrammer. Der kom slet ikke arbejdspladser nok. Folk forblev fattige og byggede fattigt og tæt og oven på hinanden og på skråninger, hvor der slet ikke burde være bygget. Folk på Haiti har set mange meningsløse dødsfald inden jordskælvet i januar.
'I vil ikke blive svigtet - I vil ikke blive glemt', fortalte Obama til folk fra Haiti. Der gik ikke mange dage inden behandlingen af syge ofre fra jordskælvet i USA blev stoppet på grund af uenigheder mellem staten og delstaterne om fordelingen af udgifterne. Folk døde simpelthen på grund af dette. Folk på Haiti har set så mange meningsløse svigt før jordskælvet i januar.

Brugbare katastrofer
Allerede inden USA havde taget kontrollen over lufthavnen i Port-au-Prince var slaget om 'det nye Haiti' gået i gang. En betydende konservativ amerikansk tænketank kom med denne ikke overraskende melding: 'Selv om der er lidelser, så giver krisen på Haiti muligheder for USA.' Under skorpen gemmer sig en rystende strategi.
Hvorfor har dette fattige land ikke kunne sælge deres landbrugsvarer på det amerikanske eller EU`s marked uden told og andre pålagte omkostninger? Det ville give jobs. Hvorfor ikke sikre, at de mange penge, der er på vej til Haiti, går til at sikre arbejdere og bønder på Haiti en ordentlig løn.
Når banker og virksomheder har krise på vores breddegrader hedder det sig jo altid, at der skal gang i forbruget. Og hvis folk ikke har råd skal de låne. Det er klart rigtigt at omsætning på by- og kvartersniveau er en vigtig opbyggende økonomisk faktor.
Vi kan nok forvente, at langt de fleste penge går til nogle få, udenlandske investorer, lokale entreprenører, korrupte myndigheder og lignende. Ville der være noget mere bæredygtigt, dynamisk og demokratisk, end at lade alle folk i Haiti tage del i genopbygningen af landet?
Haiti fik tidligt sin selvstændighed for 206 år siden, da Frankrig blev sparket ud. Det var en torn i øjet på stormagterne, som dog siden har brugt Haiti som et skræmmebillede på, hvor slemt det kan gå for andre lande, der vil tage deres selvstændighed. Haiti er blevet brugt og misbrugt til meget.