Helga C. Theilgaard er fotografen bag ¤¤De Rodløse¤¤, en fotoudstilling og tilhørende bog med portrætter af 30 hjemløse i Danmark
Den 33-årige fotograf ønsker med billederne at sætte fokus på hjemløses liv og vilkår.
- Jeg tror, at vi er mange, der kender følelsen af, at man egentlig ikke bryder sig om at se hjemløse i gadebilledet og får lyst til at gå over på det andet fortov. De hjemløse er udstødte, og derfor satte jeg mig
for at gøre afstanden til dem mindre ved at sætte ansigter, fortæller hun.
I bogen, der er udgivet på Forlaget Ajour, kan du læse de hjemløses livshistorier og få mere generel viden om de godt 5000 danskere, der lever deres liv på gaden.
- Antallet af hjemløse er vokset over de seneste år, og jeg mener, at det er et samfundsproblem, som fortjener at få opmærksomhed. Billederne er ikke taget for at behage beskueren, men for at fremstille
virkeligheden for en gruppe mennesker i Danmark og videregive et personligt budskab om svigt og tilfældigheder, der kunne ramme os alle, siger Helga C. Theilgaard.
Du kan se Helga C. Theilgaards fotoudstilling på Kongens Nytorv i København frem til den 1. marts. Herefter flytter den til -
Esbjerg: Phototek Esbjerg 4. marts til 27. april
Århus : Store Torv 28. april til 31. maj
Aalborg: John F. Kennedys Plads 1. juni til 30. juni
Odense: Platanpladsen 1. juli til 1. august
Læs mere på www.derodloese.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278