I Danmark har den dadaistiske collage aldrig haft mange tilhængere. Birgit Andersen-Nærum er en af de relativt få, der dyrker genren

af Finn Hermann
I årene omkring Første Verdenskrig opstod collagen, som et oprør blandt tidens kunstnere mod militarisme og krise. Fællesbegrebet var 'Dada', et vrøvleord, som man fandt ved ved et tilfældigt opslag i en ordbog..
Oprøret rettede sig mod krigens meningsløshed, mod tidens borgerlige smag og den traditionelle kunstopfattelse. I stedet søgte man en ny, friere skønhed med udgangspunkt i en art respektløs nihilisme og frihedstrang.
I Danmark har den dadaistiske collage aldrig haft mange tilhængere. Birgit Andersen-Nærum er en af de relativt få, der dyrker genren.
I små fine og følsomme billeder kan man virkelig fornemme, at hun selv oplever en høj grad af frihed, mens hun arbejder med materialeeffekter, sanseindtryk, glatte eller ru overflader, klare signalfarver overfor 'grumsede'.
I nogle af hendes arbejder nærmer hun sig minimalismen, for eksempel i 'Ikoner' (2007), hvor billedet består af to ens grå papstykker. Eller fem køkkensvampe på række i en slidt træramme, et ikon for de små ting i hverdagen 'Color' (2008).
Hverdagen er meget håndgribeligt til stede, ikke som led i politisk agitation, men ved at det betydningsløse, affaldet, får en ny synlighed. Affaldet har sin egen organiske skønhed, 'Had starter med HA' (1992). En slags nonfigurativt parforhold, som på én gang skaber modsætning og sammenhæng i billedet.
Det særlige ved collagen er, at dens bestanddele bevarer deres oprindelige identitet, men samtidig får en ny. Det fænomen møder man også i Birgit Andersen-Nærums collager. En smudsig sporvognsbillet bevarer sit præg af affald, men indgår tillige i et poetisk farve- og liniespil, I en anden collage mødes - eller skilles? - to mennesker.
Denne udstilling viser os det grimme, når det er smukkest.

Kunstudstilling. Birgit Andersen-Nærum i Vesterbrogade 125, København, til og med 29. januar.