84-årige Else Marie Pade er kendt som musikpioner og den yngste kvinde i Danmarks eneste rene kvindelige modstandsgruppe under besættelsen. Hele livet har hun gået sine egne veje

af Bjarne Nielsen
- Hvis man går ud og lukker ørerne op, er der ikke det, man ikke kan finde, siger Else Marie Pade, 82 år, i starten af bogen 'Klangen af en stjerne', som handler om hende.
Hvis man lukke øjnene op, er det utroligt hvad man kan læse og opleve, konstaterer undertegnede efter nærlæsning af Donnerborgs biografi om hende.
Else Marie Pade er kendt som musikpioner og den yngste kvinde i Danmarks eneste rene kvindelige modstandsgruppe under besættelsen.
Bogen er fortalt i tredieperson, ud fra hendes synsvinkel. Citater, moderens bekymrede breve og rekonstruktioner af dialoger og indre monologer gør bogen til et litterært værk, som er velskrevet og spændende og humoristisk på grund af Pades 'skæve' personlighed.
Bogen begynder med digtet 'Et spil', som Pade skrev i 1976, da hun havde fået konstateret hun led af kz-syndromet, efter oplevelserne med nazismens grusomheder.
Er drømmen en virkelighed
eller
er virkeligheden en drøm?
tænkte hun og vidste
at det ikke var rigtigt
og alligevel rigtigt.

Musikken inde i sig selv
Else Marie Pade førte mange kampe mod overmagten og tabte en del, men lærte af det og fik det bedste ud af det. Det være sig i modstandskampen og torturen hun oplevede eller valget af musikken frem for ægteskabet, utroskaben, forsømmelsen af børnene eller hendes lyst til livet med alt hvad det indebærer. Hun valgte og betalte ved kasse et.
Et godt billede af hvorledes hun kom videre, da hun i 1944 sidder udkørt og forslået i Århus Arrest og ikke aner, hvordan hun skal komme gennem flere 'forhør'. Først da hun hører lyden af musik for sit indre øre, er hun klar over, hvad hun skal gøre. Med spændet fra sin hofteholder indridser hun melodien 'Du og jeg og stjernerne er venner' i cellevæggen og beslutter sig for at stole på det, hun altid har kunnet høre inde i sig selv.
Formanden for kvindebarakken i Frøslevlejren beskriver Pade således: 'når hun kom ud på gangen, gik hun ikke, nej hun hoppede og dansede op og ned ad gulvet i barakken. Det var, som om, livets realiteter ikke var gået op for hende. Og jeg husker, at hun kun var optaget af det, der var hendes: musikken'. Måske en stram fortolkning, men tydeligvis et billede på Pades overlevelsesstrategi.
'Hvis jeg overlever det her, så vil jeg beskæftige mig med musik resten af mit liv' tænkte hun i sin celle hos Gestapo i Århus i 1944. Heldigvis overlevede hun og musiklivet blev rigere.

Gået egne veje
Bogen viser, at Pade hele livet igennem har gået egne vegne og ofte er blevet misforstået. Som kvinde og kunstner. Hun var ukonventionel og befriende kompromisløs. Fra hun i skolen gav de udstoppede fugle tøj på og til snebolden, hun kylede i nakken på sin fangevogter. Hun blev ikke farmoren der bagte boller, men gik hellere over til tanken og hentede franske hotdogs!
Pade, der i dag er 84 år gammel og anerkendt som Danmarks første elektroniske komponist, går stadig til elektroniske koncerter og færdes i miljøet, hvor hun er et ikon, samt blogger med en amerikaner, der har hendes autograf tatoveret ved kravebenet. Hun har også modtaget den fine rockkritikerpris 'Steppeulven' i 2003.
Jo der er fortsat slag i bedstemor.
Enkelte steder er der nogen uklarheder om begivenheder, men det kan skyldtes kz-syndromet eller måske bare tvivl om 'er drømmen en virkelighed eller er virkeligheden en drøm?'.
Et smukt portræt af en på alle måder smuk personlighed.
Samtidig med denne pragtbog om Pade er der på Gyldendal udkommet en biografi om hende.

Troels Donnerborg: Klangen af en stjerne. Historien om vidunderbarnet, Else Marie Pade, der voksede sig stærk i nazismens fængsel og blev Danmarks første elektroniske komponist. 312 sider illustreret. 299 kroner. Byens Forlag.