Ligegyldigt hvilken retorik Lars Løkkes drømme pakkes ind i, vil virkeligheden overhale dem. Deri ligger mulighederne for, at vi snart kan få et opgør med den sorte regering, som kom til at præge det sidste årti alt for meget
af Birthe Sørensen, redaktør, Arbejderen
Velkommen til 2010. Velkommen til et nyt årti - mulighedernes årti...
'2009 vil, når historiebøgerne skal skrives, vise sig at have været et meget vigtigt år - et slags mentalt vendepunkt. Et år som viste os - og lærte os - at vi skal kæmpe for at holde fast i fremskridtet - og vi skal kæmpe for at holde fast i de ting, vi har opnået'.
Således lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i hans første nytårstale. Og hvem kan være uenig i det? Ord er som bekendt taknemmelige.
'Med den lære tager vi hul på et nyt årti og forlader de 'nullere', hvor grådigheden stak sit fristende ansigt frem', lød det videre fra Løkke.
Men nullernes grådighed er desværre ikke fortid, selv om Løkke gerne vil give det indtryk. Tværtimod. Med det nye års komme tog vi fat på regeringens højt besungne skattelettelser, som først og fremmest tilgodeser de velbjærgede. Dermed får egoisme og grådighed endnu bedre betingelser.
Det tydeliggjorde fagforeningen 3F samme dag, som statsministeren holdt sin tale, med kampagnen 'Skævt'.
I store dagbladsannoncer kan man blandt andet læse, at Lars Løkke i 2010 får en skattelettelse på 77.000 kroner - eller 6416 kroner om måneden - mens en rengøringsassistent må nøjes med omkring 350 kroner om måneden.
Det er både skævt og grådigt.
Våde drømme
I nytårstalen blev vi også præsenteret for Løkkes 'danske drøm'. 'Om et frit, et lige og et retfærdigt Danmark' og 'Om et respektfuldt og tolerant Danmark'!
Spindoktoren har tydeligvis været inde over talen. Lars Løkke var nemlig lidt mere direkte, da han første gang præsenterede sine våde drømme på Venstres landsmøde:
'Den danske drøm er en drøm om rigdom og rimelighed', lød det her. Og 'Den danske drøm er vokset i takt med udviklingen af det åbne, frie, socialt retfærdige og liberale Danmark, vi kender i dag'.
Det var mere direkte tale. En liberal drøm om rigdom.
Men hvis der er noget, den her regering er blevet kendt for, så er det, at den ikke fører klar tale. Igen og igen forsøger den at give indtryk af, at man forsvarer velfærdssamfundet, samtidig med at man skive for skive skærer de kollektive goder, arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig igennem generationer.
Et samfund 'hvor få har for meget og færre for lidt', lød det oven i købet fra statsministeren i hans nytårstale. Faktum er, at mens den her regering har siddet, er få blevet til flere og færre blevet mange - alt for mange.
Meget betegnende er strofen hentet fra sangen 'Langt højere bjerge', skrevet af Grundtvig i 1820. Han var en præst, som især fandt sin opbakning blandt de velbjærgede bønder og han var i øvrigt modstander af både fattighjælp og socialforsorg.
Men ligegyldigt hvilken retorik Lars Løkkes drømme pakkes ind i, vil virkeligheden overhale dem. Deri ligger mulighederne for, at vi snart kan få et opgør med den sorte regering, som kom til at præge det sidste årti alt for meget.
Virkelighedens Claus Hjort
Og så var det nye år i øvrigt kun få dage gammelt, da Dansk Journalistforbund meddelte, at Cavlingprisen 2009 går til Jesper Tynell fra P1's Orientering.
Han får den for en serie på 15 radioindslag, som omhandler tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans metoder.
I løbet af sammenlagt fem timers radio viste Jesper Tynell, hvordan Hjort Frederiksen og hans embedsmænd i en række sager handlede lovstridigt eller forbrød sig mod vanlige demokratiske principper.
Blandt afsløringerne i de 15 indslag var, at:
- Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysninger.
- Ministeren afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job - i al hemmelighed og uden om Folketinget.
- Beskæftigelsesministeriet bad kommunerne administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde.
- Ministeriet bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel.
- Embedsmænd slettede belastende dokumenter fra ministeriets arkiver.
Sådan er det heldigvis. Statsministeren kan drømme så meget han vil, men virkeligheden i hans regering indhenter ham før eller siden.
Hvorfor er Claus Hjort i øvrigt stadigvæk minister?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278