Medicinalindustrien kan ofte købe sig til forskning, der presser de praktiserende læger til at definere flere og flere som ¤¤syge¤¤. Derved igangsætte ofte livsvarig behandling

af Mauri Johansson
I folkemunde har der længe været antydninger om, at sundhedsvæsenet skaber mere sygdom end sundhed.
Dem af de syge, der har fået afgørende hjælp for alvorlige lidelser, har måske ikke helt samme syn på sagen, men er der noget om snakken? Tiltagende flere læger, og også læger der forsker, begynder at pege på disse problemer.
Nu mener de færreste - læg eller læge - at sundhedsvæsenet bevidst, i bedste nazistil, skader eller dræber mennesker. Men såvel læger, især de praktiserende læger, som patienter oplever alligevel i stigende omfang en utilfredsstillelse ved kontakten med 'systemet' lokalt og på de tiltagende færre og store sygehuse.
Der er ventetider, for lidt tid til den syge, når først man møder lægen, ofte bare en hurtig recept og tak for besøget.
Hvordan kan det nu være? Aldrig har vi haft så mange læger og vi er blandt de lande, der har flest læge i forhold til befolkningen.
Det har en gruppe almenlæger i Danmark og Norden sat sig for at kulegrave. Og det kommer der rigtig meget ud af i den bog, Lotte Hvas, John Brodersen & Birgitta Hovelius som redaktører for nylig har udgivet med titlen: Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?

Flere specialister
Deres svar er: 'Ja, desværre'. Men hvor er forklaringerne på dette paradoks, denne tilsyneladende modsætning?
Der er faktisk mange. Alene det forhold at tilskadekomster, lidelser og sygdomme, der bare for 20-30 år siden ikke kunne behandles i dag, nu ofte kan det.
Det øger behovet for lægekontakter, idet kroniske sygdomme (dem der ikke umiddelbart dræber) kræver ofte livslang kontakt med væsenet. De fleste gerne ved egen læge så lokalt som mulig.
Men familielæger er der ikke ret mange flere af i dag, mens antallet læger på tiltagende specialiserede sygehusafdelinger nærmest er eksploderet.
Selv om lægerne på disse afdelinger er meget dygtige på et meget afgrænset område, har de kun kortvarig kontakt med den syge og dårlig kendskab til problemernes forhistorie eller det efterfølgende forløb. Det hænger familielægen på i stigende omfang.
De praktiserende læger/forskere stiller sig spørgsmålet: 'Bidrager vi til at raske mennesker bliver patienter?' 'Skal risikoepidemien bekæmpes?'

Flere defineres som syge
De konstaterer, at oplagte sociale og politiske problemer ofte fejes over til lægerne, så de i forvejen syge enkeltpersoner skal påtage sig at løse samfundsproblemer, i stedet for at blive tacklet af de ansvarlige politikere. Lægerne er jo ikke politikere, men skal tage sig af de syge.
Tænk på nedslidende arbejdsmiljø, dårlige/usunde boligforhold, farlig trafik med mange trætte pendlere, billig sprut og smøger, der skæpper godt i statskassen eller det tiltagende forurenede vand, jorden og luften.
Det kan den enkelte læge og patient i lægens konsultationsværelse selvfølgelig ikke klare.
Samtidig presses lægerne til 'lette' tekniske løsninger som piller, frem for at have tid til en grundig, mellemmenneskelig samtale, der ganske vist tager tid, men måske får de reelle årsager på banen, og ud fra det andre løsninger end kemiske eller kirurgiske.
Her er medicinalindustrien, der skal leve af flest mulige og gerne tiltagende mange syge eller sygeliggjorte, en barsk modspiller.
Gennem den forskning, den styrer, kan det påvises, at industrien, ofte ved at benytte hospitalernes specialister som mellemmænd, kan købe sig til forskning, der presser de praktiserende læger, med myndighedernes velsignelse, til at definere tiltagende mange som 'syge' og derved igangsætte ofte livsvarig behandling for en lang række tilstande og skavanker.

Sundhedsbehandling
Det giver risiko for endda alvorlige bivirkninger for de tusinder eller millioner af mennesker, der behandles i årevis.
Kun ganske få af de behandlede opnår (måske?) nogle få års gevinst af pillespisningen, mens firmaerne tjener styrtende, enten ved den syges skyhøje egenbetaling på de danske apoteker eller ved at skattebetalerne dækker det via medicintilskud.
Risikomodellen medfører, hvis man lægger ældre enkeltpersoners lange stribe af 'risikofaktorer' sammen, at der snart sagt ikke er nogen i hele befolkningen, der ikke er 'syg' og derfor skal sættes i behandling med tiltagende dyr medicin.
Lægerne efterlyser i bogen således en massiv satsning på forskning, der kan løse dette dilemma - venteværelser, der er proppet med mennesker der føler sig raske, men har fået lavet undersøgelser eller prøver, der viser, at de har en større eller mindre risiko for på et tidspunkt at blive syge og derfor skal videreundersøges og behandles.
'Systemet' skaber flere syge end det helbreder, ser det ud til. Og de faktisk syge kommer i klemme, da der ikke er læger nok.
'Sundhedsbehandling' - tænk lige over ordet - er blevet et nyt modeord.

Hvem vinder?
Udgiverne henvender sig i første omgang til de mange praktiserende læger, der måske kun har oplevet ulemperne ved 'systemet' og et stigende antal klagesager, som private advokater tjener fedt på via klienter - tænk igen på USA med milliondollar erstatningskrav mod lægerne og disses enorme udgifter til at forsikre sig mod disse krav.
Vi må spørge: Hvem bliver vinder? Lægen? Patienten? Nej, den stenrige forsikrings- og medicinalindustri.
Bogen er skrevet i et letlæst sprog og har budskab til alle dem, der er skuffede over deres oplevelser i sundhedsvæsenet, men især til sundheds- og socialaktive, og ikke mindst politikere, der altid kryber uden om. Alle kan forstå den og bringe budskabet videre.
Denne bog er måske en noget usædvanlig, men relevant 'hård pakke' under juletræet, for at give forståelse for, hvem der er hovedfjenden: Storkapitalen, 'Big Pharma' og den borgerlige regering - men vel ikke den enkelte praktiserede læge?
Det er en alliance mellem dem, som samfundet gør syge (tænk bare på den byrde af skader, sygelighed og død alene 3 F`s kontingentbetalende medlemmer gennem det kapitalistiske samfund bærer - hvor har vi deres topfolk i forbundet og LO?) og de læger, der skal forsøge at støtte dem en smule, der tæller.
Køb bogen, læs den og start debatten mellem venner og bekendte og inviter praktiserende læger til møder i fagforeningen og klubber og blandt de arbejdsløse, så bogens værdifulde materiale kan blive drøftet og sprede sig, blandt læger, og ikke mindst, arbejderklassen.

Lotte Hvas, John Brodersen & Birgitta Hovelius (Red): Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Refleksioner fra almen praksis. 339 sider. 299 kroner. Månedsskrift for praktisk lægegerning. www.mpl.dk