Kunstkollektivet Schwimmelmann har fremstillet fire danske sprællemænd. Måske en aktuel julegaveide. De kan købes i foreningens webshop. Overskuddet går til 700 flygtningebørn
Kunstkollektivet Schwimmelmann ønsker at hjælpe de 700 børn, som opholder sig på de danske asylcentre.
'De fleste er uledsagede eller forældreløse. Asylbørnene er flygtet fra krig og ødelæggelse. De fleste kommer fra lande, hvor Danmark enten har deltaget eller deltager aktivt i krigene', skriver kollektivet i en pressemeddelelse, hvor de introducerer deres aktuelle projekt.
Kunstkollektivet Schwimmelmanns har som overordnet formål at sætte fokus på og rejse penge til oversete og udsatte befolkningsgrupper i samfundet. Helt aktuelt er det altså flygtningebørnene det gælder. Så her er måske en ide til en julegave.
Det første projekt er nemlig fire danske sprællemænd. Dem kan man købe i foreningens webshop sammen med en brugsanvisning. Hvis man vil købe dem, bliver de tilsendt i en sovsebrun A4-kuvert med klips til at samle sprællemændene med samt snor.
Sprællemændene koster 150 kroner og kan købes via hjemmesiden www.schwimmelmann.org. 50 procent af overskuddet går ubeskåret til asylbørnene. 50 procent går til produktion og nye projekter i Kunstkollektivet Schwimmelmann.
Ved køb af 'De fire danske sprællemænd' i foreningens webshop bliver man samtidig medlem af Kunstkollektivet Schwimmelmann.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278