Hvis nogen skulle have troet, at der med rapportens offentlig-gørelse ville blive kastet lys over PET`s lyssky virksomhed under den kolde krig, så blev de skuffede. PET står tilbage ren som nyfalden sne

af Anton Nielsen.
Der går en lige linie fra det danske politis registrering af de spaniensfrivillige og kommunisterne fra begyndelsen af trediverne, over det grundlovsstridige forbud mod Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, i 1941 og udleveringen af danske kommunister til den nazistiske besættelsesmagt med efterfølgende deportation til dødslejrene i Det tredje Rige, til efterkrigstidens kolde krig og helt frem til dags dato.
Hele vejen igennem har efterretningstjenesterne og deres politiske bagmænd søgt at fremstille sig selv som demokratiets væbnere i en nødvendig og uomgængelig kamp mod onde samfundsnedbrydende og landsforræderiske kræfter.
Men målet er - og har hele tiden været - det samme, nemlig at sikre sig fuld og absolut kontrol med de politiske modstandere på den danske venstrefløj.
Det var også på den baggrund, at vi hilste en historisk undersøgelse, i forbindelse med den juridiske undersøgelse af PET, velkommen. Siden blev vi mere forbeholdne.
Ikke fordi vi har noget mod en tilbundsgående undersøgelse, men fordi vi har oplevet, hvordan tingene vendes på hovedet.
To udvalgte, politisk dresserede, historikere skulle forestå undersøgelsen. Men såvel borgerlige som socialdemokratiske politikere søgte i hele forløbet op til nedsættelsen af undersøgelseskommissionen at gøre 'sagen' til en sag mod venstrefløjen - ikke mindst mod kommunisterne - og ikke til en sag mod 'væsnerne', hvis ulovlige virksomhed er den egentlige grund til hele affæren.

Ofrene hænges ud
Ofrene for Politiets Efterretningstjeneste, PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og Socialdemokratiets private marodørkorps, Arbejderbevægelsens Informationscentral, AIC, hænges endnu engang ud som farlige for den nationale sikkerhed.
Det kommer fra de samme politiske kredse, som i sin tid samarbejdede med den tyske besættelsesmagt og opfordrede befolkningen til at stikke sabotører og andre modstandsfolk. Man forstår deres uvilje mod at få undersøgelsen udvidet med årene fra 1933 til 1945, som tidligere foreslået af kommunisterne.
Det var og er også de samme politiske kræfter, som i hele perioden siden Anden Verdenskrig aldrig har forsømt nogen lejlighed til at støtte diktatorer og undertrykkere overalt på kloden. Denne flok koldkrigere forsøger endnu engang at dække over deres snuskede agentvirksomhed, at beklikke kommunisternes ære og nationale sindelag.
Historien skal skrives om, så den er politisk bekvem for magthaverne og passer til deres aktuelle politiske mål.
I forbindelse med de såkaldte historiske undersøgelser, blæste manden, som sendte Danmark i krig - tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, nu chef for terrornetværket NATO - til angreb på den danske venstrefløj.
Statsministeren gjorde det på et tidspunkt helt klart, at undersøgelsen drejer sig om de, som han frimodigt - og i strid med alle kendsgerninger - kaldte 'de danske medløbere'.
Skulle nogen være i tvivl om, hvem det mon kunne være, så gjorde hans partifælle - nuværende kirke- og integrations minister, Birthe Rønn Hornbech - det lysende klart:
'Kommunisterne, socialisterne, fredsbevægelsen, de vildfarne radikale og socialdemokraterne ... alles gøren og laden skal efterforskes og offentliggøres. Og hvis enkeltpersoner føler sig ramt - so it be', sagde damen på nydansk.
'Hvis man var aktiv på venstrefløjen under Den kolde Krig, må man leve med de konsekvenser, det får.'

Standret
Dermed var grundlaget for en politisk standret, vore dages inkvisition, på plads - syntes hun at mene.
I parentes bemærket er det den samme Birthe Rønn Hornbech, der - i lighed med sine forgængere Steincke og Thune Jacobsen i 30`erne, som under besættelse sendte tyske antifascister, jøder og sigøjnere direkte til skafottet i Plötzensee - nu sender mishandlede og torturerede flygtninge tilbage til deres bødler i Irak.
Støttepartiet Dansk Folkepartis forstod statsministeren og Rønn Hornbech rigtigt og rejste hurtigt en forespørgselsdebat i Folketinget: 'Hvilke oplysninger kan regeringen give vedrørende kommende undersøgelser af de indre danske konflikter under den kolde krig?' Debatten fandt sted den 21. januar 2003.
En af spørgerne, pastor Jesper Langballe sagde følgende:
'Lad mig begynde med et citat.'
'Et opgør trænger sig derfor på. Det skal være et opgør med de kræfter, der under Den Kolde Krig gik Sovjetunionens og Warszawa-pagtens ærinde. Et opgør med de mennesker, der ikke var i stand til at forstå, at der nu engang er forskel mellem ven og fjende. Den enkle - men deprimerende - kendsgerning er jo den, at vi her har at gøre med mennesker, som reelt begik et intellektuelt og moralsk forræderi af format, men som helt er sluppet for tiltale.'
Og videre sagde hr. Langballe:
'Jeg ved, at flere velanskrevne historikere allerede har tilbudt deres assistance til denne store - og særdeles vigtige - opgave. Der er ikke noget at betænke sig på: Lad os da tage mod disse historikeres fornuftige tilbud om at afdække, hvad der virkelig foregik i Danmark i de år.'
Og Langballe sluttede med at sige:
'Jeg er temmelig sikker på, at statsministeren vil nikke genkendende til de ord, for de er skrevet af ham selv i 1999'.

Vildledning.
For at bortlede opmærksomheden fra sagens egentlige udgangspunkt - PET`s og de øvrige efterretningsvæsners ulovlige adfærd over for landets borgere - har man nu igennem længere tid systematisk gennemført en hetzkampagne mod ofrene for ulovlighederne. Alle de gode samfundsstøtter står frem på rad og række - nøjagtig som 'i de gode gamle dage':
Historieprofessorer - hvis opgave her i livet er på bestilling at forvanske og omskrive historien, så den ikke støder dagens magthavere, men til enhver tid er i fuld overensstemmelse med Danmarks rolle som vasal - før for Hitler-Tyskland, nu for USA.
'Angrende' forfattere, som undsiger deres ungdoms overbevisning om et bedre samfund - spalte op og spalte ned. De bliver formodentlig betalt pr. tusind ord. Vi blev lokket af de fæle kommunister, bræger de.
Journalister, som har dyrket løgnen som våben i den politiske kamp i årevis, melder sig som sandhedsvidner. Troen på en bedre verden var bare nogle ungdommelige griller. Det er vi vokset fra. Nu skal vi nok gøre, hvad vi bliver betalt for. Og de gør det - til overflod. Der er penge i lortet.
Tidligere 'kommunister' går bodsgang til den ideologiske håndvask, for derefter at hæve deres 30 sølvpenge. Derefter vil ingen mere - ej heller deres bagmænd - kendes ved dem. De har gjort deres 'pligt', de kan gå. Og ærlig talt: De ligger, som de har redt.
Mange vrede kammerater har igennem den sidste halve snes år henvendt sig til mig. Ikke mindst ældre kammerater som har gjort modstandskampen og kz-lejrene med. Med livet som indsats kæmpede de for Danmarks frihed. Nu kalder man dem landsforrædere. Kammerater som har arbejdet for bedre forhold for arbejderklassen, eller kæmpet for fred i stedet for krig, anklages nu for landsskadelig virksomhed.. Historien vendes på hovedet.

Rapporten vildleder
PET`s landsskadelige virksomhed forsøges svøbt i glemslens slør, og PET-kommissionens beretning tjener først og fremmest til vildledning og afsporing af en reel debat.
Tavlen er vasket ren, al snak om overgreb og manglende demokratisk indsigt må herefter høre op. Der er ikke mere at snakke om. For med Kommissionens beretning er historien endegyldigt på plads, forstår man. Sækken er snøret til.
Opponenterne mod kommissionens beretning står foran en lukket dør. Alle indvendinger er reelt meningsløse, af den simple grund at PET-kommissionen har lukket og slukket. Den eksisterer ikke mere, og kan derfor heller ikke svare på spørgsmål. Og PET - ja hvad med PET - ja de må heller ikke udtale sig, da de har tavshedspligt.
Det er et skandaløst bedrag - et forsøg på at manipulerer og passiviserer den danske befolkning.
PET-kommissionen genopstod efter godt 10 år bag lukkede døre. Resultatet af al deres møje var en rapport på 4.700 sider om efterretningstjenestens virksomhed i årene fra 1945 til 1989.
Hvis nogen skulle have troet, at der med rapportens offentliggørelse ville blive kastet lys over PET`s og de øvrige såkaldte efterretningsorganisationers - officielle som private - lyssky virksomhed under den kolde krig, så blev de skuffede.
PET står - efter offentliggørelsen af rapporten - tilbage ren som nyfalden sne. PET og de øvrige muldvarpe kan intet bebrejdes, forstår man.
Hovedkonklusionen af års møjsommeligt arbejde bag lukkede døre er som følger:
'PET fremstår efter kommissionens undersøgelse ikke som en stat i staten, der handlede efter egne normer, men som en del af det danske statssystem og i det store hele underlagt de samme regler.' I det store og hele!
Med andre ord ansvaret for efterretningsvæsnernes gøren og laden ligger alene på det politiske establishment!

PET og DKP
Overskriften på PET-kommissionens beretnings 6. bind er: 'PET`s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti'.
Man gør indledningsvis opmærksom på,
'! at PET`s overvågning af DKP havde en særlig status i PET`s efterforskning under hele den kolde krig, idet DKP var det eneste parti, der var knyttet til Danmarks hovedmodstander: Sovjetunionen'.
Dette falske og propagandistiske udsagn tager PET-kommissionen til sig som sit eget, som det politiske udgangspunkt for dens videre undersøgelse, stillingtagen og konklusioner.
Men en gammel politisk løgn bliver ikke bliver mere sand ved at blive gentaget. Kommissionen retter ind til højre og tilslutter sig hermed - hvad næppe kan overraske nogen - den pågående omskrivning og tilpasning af historien, så den kommer til at passe med de nuværende magthaveres politiske hensigter og mål.
Man stiller på intet tidspunkt spørgsmålstegn ved PET`s politiske præmisser!
På den baggrund udråber man de danske kommunister og hele den progressive, politiske og faglige danske venstrefløj til uromagere, socialistiske ballademagere, samfundsfjender og agenter i en fremmed magt tjeneste.
Alt var og er tilsyneladende fortsat tilladt og legitimt i kampen mod et lovligt politisk parti og mennesker med en anden politisk opfattelse. For PET og deres politiske bagmænd står fjenden fortsat til venstre og vennerne til højre.

Over stregen
Afslutningsvis et par almene bemærkninger til eftertanke, om den nyligt aflagte beretning om PET`s virksomhed. Kommissionen kan naturligvis ikke undgå engang imellem at hæve pegefingeren, når PET helt tydeligt var gået over stregen.
For eksempel når man - på trods af regeringserklæringen af 1968 som forbød registreringen af borgere 'alene på grund af lovlig politisk virksomhed' - fortsætter registreringen, undlader at destruerer kartotekerne, men i stedet nedfotograferer dem og oversender dem til storebror i Washington. Et eksempel, som det var svært at komme uden om, da det var alment kendt i forvejen.
Men hvordan er situationen i dag? PET er vokset og vokser stadig. Ifølge egne oplysninger arbejder der i dag ca. 700 mennesker for PET.
Bevillingerne til PET`s virksomhed er stadig stigende. Opperationsområderne bliver stadig udvidet. Ifølge PET`s egne oplysninger drejer det sig om: Kontraterrorisme, kontraekstremisme, kontraspionage, og organiseret kriminalitet. Hertil kommer en række områder på det sikkerhedsmæssige område, blandt andet personbeskyttelse og sikkerhedsrådgivning.
Dertil kommer, at vi i dag har en lovgivning på området, som for længst ville have lovliggjort de fleste af de overtrædelser, som PET venligt kritiseres for i Kommissionens beretning. Det politiske flertal har i flere omgange strammet lovgivningen på området til fordel for PET, men til fare for borgernes retssikkerhed.

Lad os sige nej
Med den nuværende lovgivning, havde der overhovedet ikke været noget at komme efter. I dag er lovgivningen for store deles vedkommende en kopi af amerikansk lovgivning og dekreter udstedt af den amerikanske præsident.
PET kan stort set gøre, hvad de vil inden for lovens særdeles vide rammer. Ikke mindst den såkaldte terrorlovgivning - som i ånd og indhold på det nærmeste er en afskrift af den amerikanske 'Patriot Act'.
Hvor langt de vil gå i så henseende får vi at se, når PET inden længe vil forsøge at få mennesker dømt for støtte til og solidaritet med kæmpende og undertrykte mennesker i Colombia og Palæstina.
Danmark er blevet et inhumant samfund, Et samfund i strid med al menneskelighed. En paria i international sammenhæng, som bryder de internationale aftaler, vi selv har underskrevet, på stribe. Vi er på vej mod politistaten, hvor retssikkerheden er ikke eksisterende, og hvor mennesker kan slæbes for retten og dømmes for at udvise solidaritet med forfulgte mennesker på flugt.
Det stærkeste ord i verden er nej, sagde digteren Carl Scharnberg. Så lad os da sige nej. Et højt og tydeligt nej - et umisforståeligt nej!
Mange kampe forestår. Det bliver hverken nemt eller omkostningsfrit - men det er nødvendigt. Kampen for demokratiet er i dag først og fremmest en solidarisk kamp for fred, frihed og menneskerettigheder - mod imperialisme, krig og undertrykkelse. Strømmen skal og kan vendes.
Byd dem trods. Når uret bliver ret - bliver modstand en pligt.

---

Et anklageskrift
I PET-kommissionens nyligt udkomne rapport om efterretningstjenestens virksomhed fra 1945 til 1989 bliver de danske kommunister og deres parti udråbt til samfundsfjender og agenter i en fremmed magt tjeneste.
Endnu engang vendes tingene på hovedet.
Sandheden er, at både PET og andre efterretningsorganer selv har været villige redskaber for fremmede magter med katastrofale følger for mange mennesker.
I denne og en serie følgende artikler anklager Anton Nielsen de danske efterretningsorganisationer...
Om 30`ernes politi og politiske flygtninge
Om de spaniensfrivillige og HIPA
Da Danmark blev forrådt
Om kommunisthetz og Atlantpagten
Solidaritet og reaktion - stemningsbilleder fra 1956
Officerer i Nazisternes tjeneste
En skandaløs retssag i efterkrigstiden
CIA-støttet terrornetværk i Danmark
Tusmørkekrigen - hver en sten skal vendes