Stalin og Churchill stod gennem hele krigen i telegrafisk kontakt med hinanden. De 516 telegrammer giver et spændende billede af to statsmænd i krig

af Bjarne Nielsen
Der er udkommet masser bøger om Stalin de sidste år, medens 'Krigskorrespondancen mellem Churchill og Stalin' vist nok er den første af ham i de sidste mange år.
Korrespondancen på 516 telegrammer blev sidst udgivet på dansk i 1985, men vil også i dag have interesse for militær- og krigshistorikere.
Der er masser af spændende læsning at hente i de ofte strengt fortroligt og hemmeligt stemplede telegrammer og breve.
Det første er til Monsieur Stalin fra Mr. Churchill , som den 8. juli 1941 roser de sovjetiske troppers mod og udholdenhed, samt lover hjælp 'så snart de geografiske og vore voksende ressourcer tillader det'.
Det sidste er fra generalissimus J. V. Stalin til Storbritanniens premiereminister Mr. C. Attlee den 15. november 1945 og er 'Tak for Deres lykønskninger i anledningen af 28 årsdagen for grundlæggelsen af Sovjetstaten'.
Imellem disse to telegrammer er en krig, der alene kostede Sovjetstaten over 20 millioner mennesker. Atombomber var kastet, Tyskland, Italien og Japan knækket og millioner af liv gået tabt. Hitler og Mussolini var væk. Verden var en anden.

Hitlerslynglerne
Allerede i tredje telegram, 18. juli 1941, beder Stalin om at englænderne åbner en front i Nordfrankrig og en i det arktiske område, blandt andet bestående af norske frivillige. En bøn der varede flere år og med skiftende tonefald.
Det er i øvrigt sjovt at læse, hvorledes de to allierede diskuterer, deres sprogbrug og hvorledes der forhandles direkte og indirekte. Når Churchill vil 'tæske livet ud af forbryderne' vil Stalin 'knuse Hitlergangsterne'.
Telegrammerne omhandler alt fra materialehjælp til diskussioner af slag, operationer og planlægning af konferencer om fremtiden. I telegram 23 ønsker Stalin Churchill tillykke med fødselsdagen. Jo der var også overskud til det personlige, men da havde Den Røde Hær også lige givet 'Hitlerslynglerne' en røvfuld ved Rostov ved Don.
I telegram 37 lover Churchill Stalin at bruge giftgas mod Tyskland, såfremt det bruger det mod Sovjet. Stalin kvittere ved at bede om kemiske forsvarsmidler og midler til kemisk gengældelse i tilfælde af tyske giftgasangreb. Det er i foråret 1942.
I oktober samme år skændes de to herrer om hvor mange fly, Tyskland reelt er stand til at producere, samtidig med de udveksler holdninger der er 'yderst fortroligt. Kun til deres personlige oplysning'.
I denne periode har man som læser det ligesom Churchill i telegram 88, om Stalins offensiv, at vi er 'vidner til den med tilbageholdt åndedræt'.

Tyskland i knæ
I januar 43 smed englænderne 142 tons højeksplosive bomber og 218 tons brandbomber over Berlin og det fortsatte i en uendelighed fra denne dato. I telegram 104 fra samme måned, skriver USA`s præsident Roosevelt og Churchill til Stalin, at man 'meget vel kan tvinge Tyskland i knæ i 1943'.
Det kom som bekendt desværre ikke til at holde. Men det var tonen og senere samme år begynder de at diskutere Sovjets stilling efter krigen!
Den 11. marts 43 lykønsker Churchill Marskal Stalin med sejren ved Stalingrad og tilfangetagelsen af den tyske general Paulus.
Begge de herrer er cinemaister. 'Jeg så Stalingrad filmen i går aftes. Den er pragtfuld', 'I aftes så jeg sammen med mine kollegaer filmen 'Ørkensejren' og var meget imponeret' og 'jeg sender dem et par film, der viser de fremragende ødelæggelser, især ved Essen'.
Men det var ikke kun film. Den 11. april skriver Churchill om hvorledes han har ladninger af 'særligt udvalgt medicin og kirurgiske instrumenter, der er indkøbt af min hustrus fond. Dette fond vil snart nå op på 3 millioner pund, som udelukkende stammer fra frivillige gave fra både fattige og rige'.
Her bør læseren nok læse Rundbergs 'En engelsk arbejders erindringer', hvori han beskriver disse indsamlinger og arbejderklassens kamp for åbningen af den 2. Front.

Uenige om de Gaulle
I april 43 er Stalin ude med riven over beskyldningerne for massakre på polske officerer - den ofte omtalte Katynmassakre. Churchill forsøger at mægle, og erkender til sidst 'hidtil har denne sag været en triumf for Goebbels'.
Her skal noteres at Gorbatjov i 1990 indrømmede, at det var Sovjet der stod bag!
I juni samme år toppes de om hvorvidt de Gaulles modstandsbevægelse skal med til møder eller ej. Churchill er imod da han 'kan blive en fare' og Stalin for.
I august 1943 foreslås for første gang, at Roosevelt, Churchill og Stalin mødes for at diskutere fremtiden. Fremtiden var endelig lys, men ikke lutter lagkage.
For senere på året er Stalin tosset og beskylder engelske soldater, placeret i det nordlige Sovjet, for at forsøge at hverve russere som spioner.
Krisen går dog over og i december beder Churchill om at få tilsendt noderne til den nye sovjetrussiske nationalsang, der afløste Internationale, så BBC kan spille den 'ved alle de lejligheder, hvor der vil blive bekendtgjort vigtige russiske sejre'.
Selv om de har korresponderet i flere år, kan Churchill fortsat ikke finde ud af, at Rusland kun er en union i Sovjetstaten.
Måske er grunden stress, da hans 'søn Randolph bliver sendt ned med faldskærm til Tito', den jugoslaviske partisanleder og senere præsident.
Således skildre bogen på interessant vis udviklingen af krigen og er spækket med mange interessante oplysninger. Som for eksempel at den engelske regering overvejede at flytte til Canada, da den i krigens start var trængt.
Krigens udvikling set indefra samt de tos skiftevis begejstring og uenigheder er underholdende og berigende læsning. Sproget er ligefremt og alle kan være med.
Nu må forlaget gerne følge op med genoptryk af marskal Sjukovs erindringer.

Krigskorrespondancen mellem Churchill og Stalin. 476 sider. 399 kroner. Forlaget Rosenkilde.