De store armbevægelser mangler hos arbejderforfatteren John Nehm, der fyldte 75 i år. Til gengæld er der masser af solidaritet med de svage, de syge og de langsomme

af Bjarne Nielsen
I år fylder den danske arbejderforfatter John Nehm 75 år. Inden han slog igennem, var han efter syv års skolegang arbejdsdreng, arbejdsmand, chaufførmedhjælper og lagerforvalter, dog ikke af den rindalske type.
Senere i livet har han arbejdet på LO`s Højskole i Esbjerg og som kursuslærer på SID`s kursuscenter på Lolland.
Efter fyringer, sygdom og en depression begyndte han at skrive digte, hvoraf nogle blev optaget i antologien 'Splinter', fra forlaget Ar-litt.
Han beskrev sit barndomsmiljø i digtene 'Amagerdigte', 'Den sorte firkant' og 'Taberne'. Han sagde om dem, at 'jeg skriver så meget om druk, fordi jeg har oplevet så meget af den slags på Nørrebro og Amager'.
1970`erne var perioden hvor arbejderlitteraturen - den hvor arbejdere skrev for/ til arbejdere - fejrede store triumfer. Så i 1974/75 debuterede han på det socialdemokratiske forlag Fremad med arbejdspladsnovellerne 'Man går ind ad en port'.
Både disse noveller, samt de efterfølgende 'Ståsted søges', 'På solsiden. Fyraftensnoveller', 'Hvor ryger min skorsten', 'Vær lidt social, mand!' blev yderst populære.
De kom i mange oplag og dannede oplægget til filmen 'Johnny Larsen', med John Nehm som med-manuskriptforfatter.

Uden armbevægelser
John Nehms styrke er evnen til at skildre klasseforskellenes pris og arbejdernes miljø på en stille og konkret måde uden de store armbevægelser og røde faner.
Svagheden er måske, at han er for meget socialdemokrat og har undladt en politisering af arbejdsforholdene. Det er ikke kampen, der er drivkraften, men mere resignationens taberattitude.
Men i for eksempel fyraftensnovellerne er solidariteten med de, som ryger først ud, de enlige mødre , de nedslidte og de langsomme stor.
I 1978 fik han Statens Kunstfonds treårige legat. Det brugte han til blandt andet at skrive den selvbiografiske 'En gren af nerver', om sin krise.
Det blev også til 'De frigjorte' som Erik Clausen filmatiserede og modtog en Bodil for. John Nehm fik Amanda prisen for bedste filmmanus.
De efterfølgende kunstnerromaner 'Langt fra Gråbrødre Torv' og 'Debutanten' samt 'Dagen og vejen' var delvist selvbiografiske. Den sidste omhandler hans brolæggerfars ungdom på landet og i København i begyndelsen af sidste århundrede.

I byen og på landet
Mange vil også kunne huske hans bredtfavnende trilogi fra 2000 og 2001. 'Dagen og vejen', 'En for alle' og 'Som man sår' handler om livet i byen og på landet de første tre årtier af 1900 tallet. 'Dagen og vejen' er planlagt til filmatisering af ASA.
I alt har han udgivet omkring 50 bøger, skrevet et par teaterstykker samt klokkeversene til Udlejre Kirke. Den 1. maj 2000 skrev han en meget smuk kronik i Information, af alle, om arbejderstolthed, som også kan læses på modkraft.dk.
Ved siden af denne fine produktion har han skrevet en del børne - og ungdomsbøger, blandt andet om drengen 'Ronny', hvor 'Stemplerne' i 1982 modtog Kulturministeriets pris.
Han har også modtaget LO`s kulturpris i 1980, Fremad jubilæumslegat (1984), Jord - og Betonarbejdernes Kulturpris, SID`s Arbejdernes Kulturpris samt ikke mindst Martin Andersen Nexø legatet.

Kilder:
S. Kværndrup: John Nehm og arbejderlitteraturen
Arbejderlitteratur. Præsentation af 40 danske skribenter. Af Jutta Bojsen-Møller og Sigurd Kværndrup