Ifølge regeringen får kulturen tilført 279 millioner kroner ekstra i den nye finanslov. Men reelt er det kun De Vestindiske Øer og afdøde Kaj Munks præstegård, der får flere penge

- Masser af kulturpenge i ny finanslov, lød det begejstret fra Venstres kulturordfører Troels Christensen, efter at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti faldt på plads i sidste uge.
Den tilfører dansk kultur- og idrætsliv 279 millioner kroner de næste fire år, men alligevel deles hans begejstring hverken af kulturens institutioner eller folk med forstand på den slags.
Ifølge professor Jørn Langsted, der er ekspert i kulturøkonomi, er der kun tale om lapning af huller.
- Jeg kan kun grine, når regeringen udlægger finansloven som et løft, siger han til Kristeligt Dagblad. Han henviser til, at de 110 millioner kroner går til idrætten, fordi lottomidlerne giver mindre overskud.
- Løftet består kun i, at penge flyttes fra tipsmidler til finansloven. Princippet er at undgå de største skader i kulturlivet, siger Jørn Langsted.

Penge til besparelser
De fleste af de restende 169 millioner kroner går til at kompensere besparelser og betaler skattelettelserne i Forårspakken fra marts måned.
Den blev finansieret ved at fastfryse midler til erhvervsstøtteordninger. Det ramte blandt andet egnsteatre og spillesteder i hele landet, fordi ordningerne også omfatter kulturstøtte.
Efter voldsomme protester fra teatrenes og den rytmiske musiks organisationer er der lavet en pulje på 45 millioner kroner som kompensation for fastfrysningen.
- Men dén pulje på 45 millioner kroner rækker ingen stedet, siger Jacob Højgård Jørgensen fra Teatret Møllen i Haderslev til netavisen Altinget.dk.
Han henviser til, at pengene skal deles ud mellem 34 egnsteatre, små storbyteatre og 18 regionale spillesteder de kommende fire år.
Heller ikke Dansk Skuespillerforbunds formand Katja Holm er imponeret.
- Kompensationen har løst et akut problem for teatrene. Tilbage er stadig en række problemer omkring teatrenes drift, blandt andet den svingende refusionsprocent til egnsteatrene, siger hun.

Fortsat penge til huskunstnerordning
I forhold til det oprindelige forslag til finanslov er den populære huskunstnerordning alligevel blevet reddet.
Ordningen koster årligt 10,3 millioner kroner. Den aflønner kunstnere, der deltager i tværfaglige kunst- og kulturprojekter på landets uddannelsesinstitutioner.
Derimod blev der ikke råd til det landsdækkende `billedkunstnerisk grundkursus`, BGK. Det ærgrer formanden for Billedkunstnernes Forbund, Nanna Gro Henningsen, som håber at der er tale om en forglemmelse.
- Tabet af BGK er ødelæggende for talentudviklingen på billedkunstens område. Det her betyder desværre, at Danmark går glip af udviklingen af nyt kunstnerisk talent, udtaler hun.
De billedkunstneriske grundkurser, som har fået topkarakter ved en offentlig evaluering, findes i dag ti forskellige steder i landet. Her undervises unge i gymnasiealderen af professionelle billedkunstnere i et forløb på op til tre år.
Af de resterende midler i den nye kulturfinanslov modtager Det Kongelige Teater en ekstrabevilling på 56,1 millioner kroner over tre år til uforudsete bygningsomkostninger på Skuespilhuset.
Endelig afsættes 22 millioner kroner over fire år til formidling af danske kulturminder på De Vestindiske Øer. Og der afsættes 1,8 millioner kroner til drift og formidling af den afdøde digterpræst Kaj Munks præstegård i Vedersø. Det sidste ikke mindst takket være Dansk Folkeparti.